Bankafstemning stemmer ikke: 3 kontroller der (måske) finder fejlen

Der er ikke noget værre end en bankafstemning, der ikke passer. Vi har fundet tre typiske fejl, som du kan kontrollere for – måske kan det få tallene til at stemme.

Der er få ting, der kan stjæle mere tid end en bankafstemning, der næsten stemmer. Du har matchet bilag, bogført alt (tror du), og alligevel står du tilbage med en difference, der ikke vil gå væk.

Det behøver ikke betyde, at hele bogføringen er forkert. Ofte er fejlen banal, men svær at spotte, fordi den gemmer sig i detaljer som datoer, gebyrer eller dobbeltregistreringer. I denne artikel får du tre konkrete kontroller, der typisk finder fejlen, så du kan få bankafstemningen til at passe.

Hvorfor stemmer tallene ikke?

En bankafstemning handler grundlæggende om én ting: At saldoen i dit regnskab matcher saldoen på bankkontoen. Når den ikke gør det, skyldes det typisk en af disse situationer:

• En bankpostering mangler at blive bogført
• En bogført post findes ikke på banken (endnu) – eller er bogført på forkert dato
• Der er bogført dobbelt (klassikeren)
• Der ligger små “usynlige” beløb som gebyrer, renter eller valutadifferencer
• Du afstemmer ikke samme periode i bank og regnskab

Inden du begynder at klikke rundt og lede efter fejl, skal du have styr på disse tre ting:

• Hvor stor er differencen? (fx 200 kr., 3.125,50 kr. eller -19,95 kr.)
• Er differencen “pæn”? (fx 100, 500, 1.000) eller “rodet”? (fx 7,32 / 19,95)
• Gælder den hele perioden – eller opstår den fra en bestemt dato?

En “pæn” difference peger ofte på en manglende eller dobbelt post. En ”rodet” peger ofte på gebyrer, renter, valutadifferencer eller øreafrundinger.

Mini-tjek for en hurtig retning:

• Små beløb (under 50 kr.) → gebyr/rente/afrunding
• Præcist fakturabeløb → mangler match eller er bogført på forkert konto/dato
• Rundt beløb (100/500/1.000) → dublet eller manuel post uden modpost

Hvis du allerede nu kan genkende din difference i mini-tjekket, har du faktisk halvdelen af løsningen: Du ved, hvad du leder efter og nogenlunde hvor.

Næste skridt er at gå fra gætteri til en fast rækkefølge, hvor du tjekker de mest sandsynlige fejl først. De tre kontroller herunder er bygget op, så du starter med det, der typisk giver størst effekt (periode/dato), går videre til de små usynlige beløb (gebyrer m.m.) og slutter med dubletterne, der ofte gemmer sig lige foran næsen på dig.

Kontrol 1: Tjek datoer og forsinkede posteringer

En af de hyppigste årsager til, at bankafstemningen ikke stemmer, er, at bankens dato og regnskabets dato ikke matcher, eller at en postering er i transit ved periodeskift.

Det sker især ved:

• Kortbetalinger (reserveres én dag og bogføres en anden)
• MobilePay/Stripe/PayPal (udbetalinger kommer samlet og forsinket)
• Overførsler tæt på månedsskifte
• Weekend/helligdage (bankdato glider)

Sådan kontrollerer du det:

• Afstem præcis samme datointerval i banken og i regnskabet
• Kig især på posteringslisten de sidste 3–5 dage i perioden og de første 3–5 dage i næste periode
• Find posteringer, der er bogført i regnskabet, men først rammer banken senere (eller omvendt)

Typiske tegn på datofejl:

• Differencen er korrekt, men ligger i den forkerte måned
• Du har én eller flere posteringer, der ser rigtige ud, men ikke kan matches i den valgte periode

Praktisk løsning:

• Flyt/reguler bogføringsdatoen, så den følger bankdatoen (hvis din praksis er bankdato-baseret)
• Alternativt: accepter at differencen skyldes “i transit”, men sørg for at den udligner sig i næste afstemning (og notér det)

Kontrol 2: Find gebyrer, renter og samlede udbetalinger

Hvis differencen er rodet (fx 9,15 kr. eller 19,65 kr.), skyldes det ofte posteringer fra banken eller betalingsudbydere, som ikke har et almindeligt bilag, og som derfor let bliver overset i bogføringen.

Det kan fx være:

• Bankgebyrer
• Renter
• Valutakursdifferencer
• PBS/abonnementsbetalinger som kører automatisk
• Indløser-/betalingsudbyderudbetalinger (Stripe/Nets)

Sådan kontrollerer du det:

• Filtrér bankudtoget efter ord som: gebyr, rente, fee, commission, kurs, exchange, service
• Kig efter posteringer uden tydelig modpart (typisk bankens egne tekster)
• Hvis du har Stripe/Nets/PayPal: tjek om der er en samlet udbetaling, hvor gebyrer er trukket fra

Når du sælger via en betalingsudbyder, bliver salgene typisk bogført brutto (det kunden betaler). Men når pengene udbetales til banken, er de ofte netto, fordi gebyrer allerede er trukket fra. Hvis gebyret ikke er bogført særskilt som en udgift, vil bankkontoen altid være lavere end regnskabet, og bankafstemningen vil ikke stemme, før begge dele er med.

Kort sagt: Regnskabet viser, hvad kunden har betalt. Banken viser, hvad du faktisk har fået udbetalt. Forskellen er gebyret – og det skal bogføres for sig.

Kontrol 3: Dubletter og dobbelt bogføring

Hvis differencen er et pænt, rundt beløb, er dubletter en oplagt ting at tjekke. Det er en af de mest almindelige årsager til, at bankafstemningen ikke stemmer, og de opstår typisk i situationer, hvor systemet hjælper lidt for godt, eller hvor man skifter arbejdsgang undervejs.

For eksempel hvis du:

• Bogfører en faktura manuelt og senere matcher posteringen automatisk
• Importerer bankposteringer mere end én gang
• Får bogført samme bilag to gange (fx både via mail og upload)
• Laver en midlertidig manuel post for at komme videre – og glemmer den senere

Sådan finder du dubletter:

• Søg i regnskabet på beløbet (fx 1.250,00 kr.)
• Sorter efter beløb og dato og kig efter identiske linjer
• Tjek også leverandørnavn: samme navn + samme beløb = ofte en dublet

Dubletter er sjældent udtryk for rod. De er oftere et tegn på, at der er blevet arbejdet hurtigt, eller at bogføringen er vokset lidt undervejs. Når først du ved, hvor de typisk gemmer sig, er de som regel også de letteste fejl at finde og rette.

Hvilken type difference peger på hvad?

Når du har fundet fejlen

Bankafstemning bliver ikke nemmere, fordi du anstrenger dig mere. Den bliver nemmere, når arbejdsgangene er indrettet, så fejl bliver opdaget tidligt, mens de stadig er til at overskue.

Det handler især om at skabe nogle enkle vaner i hverdagen:

• At matche bilag og bankposteringer løbende
• At bruge faste konti og momskoder, så systemet arbejder konsekvent for dig
• At afstemme ofte nok til, at differencerne er små, når de opstår

Jo oftere du laver en bankafstemning, jo mindre bliver fejlene, og jo hurtigere kan du se, om noget skiller sig ud. Det giver ikke bare en bankkonto, der stemmer, men også større tillid til dine tal og bedre ro i maven, når du skal bruge dem til moms, rapportering eller beslutninger.

Og hvis du indimellem sidder fast, selvom du har været systematisk, er det ikke et nederlag. Det er ofte et tegn på, at dit setup er vokset, og at det måske bare trænger til et eftersyn, så bankafstemningen igen bliver en rutine og ikke et irritationsmoment.