Brugtværdi

Revisorordbog

Brugtværdi refererer til den værdi, et aktiv har, når det ikke længere har et formål. Aktiver som bygninger, biler og maskiner bliver mindre værd med tiden, og allerede ved anskaffelse fastsætter men en endelig brugtværdi, som altså er den værdi, aktivet har, når det har udtjent sit formål.

Hvad er brugtværdi?

Brugtværdien er som nævnt den værdi, et aktiv har efter at have udfyldt sit formål. Men der kan være stor forskel på brugtværdien på aktiver. For en virksomhed kan et aktiv, fx en maskine, have udtjent sit formål og dermed ikke være mere værd for den virksomhed – men det er ikke ensbetydende med, at maskinen ikke kan have værdi for en anden virksomhed.

Brugtværdien afhænger derfor af efterspørgslen på aktivet. Jo højere efterspørgsel, jo højere brugtværdi.

Når man skal vurdere brugtværdien i et regnskab, gøres det allerede ved anskaffelsen af aktivet. Her skal man både vurdere, hvordan aktivet skal finansiers, den kontinuerlige nedskrivning eller det værditab, der løbende vil være, og til sidst den brugtværdi, som man antager, at aktivet vil have, når det skal afskaffes.

Eksempel på brug:

Antag at du har anskaffet en ny produktionsmaskine til din virksomhed. Brugtværdien vil være værdi, maskinen har, når du ikke længere kan bruge den efter X antal år.

Relaterede termer

  • Afskrivninger
  • Værdiforringelse
  • Værdiansættelse
  • Anlægsaktiver

FAQ

Hvad er forskellen mellem brugtværdi og markedsværdi?

Brugtværdi refererer til den værdi, et aktiv har for en virksomhed, når den har udtjent sit formål. Markedsværdi er derimod den pris, som markedet bestemmer for et aktiv baseret på udbud og efterspørgsel.

Hvor høj er brugtværdien på et aktiv?

Brugtværdien afhænger af efterspørgslen på aktivet. Jo højere efterspørgsel, jo højere brugtværdi.

Hvordan kan brugtværdi påvirke regnskabspraksis?

Brugtværdien skal beregnes allerede ved anskaffelsen af et aktiv. Her skal man både vurdere, hvordan aktivet skal finansiers, den kontinuerlige nedskrivning eller det værditab, der løbende vil være, og til sidst den brugtværdi, som man antager, at aktivet vil have, når det skal afskaffes.

Ofte stillede spørgsmål

Det er gratis for dig som virksomhed, fordi det er rådgiverne der betaler for at være en del af vores netværk. Vi tjener vores del, når et samarbejde indgås — ikke før. Vores interesser er derfor fuldt på linje med dine.

Ja — vores matchningsteam består af deciderede fagfolk med baggrund inden for revision, regnskab og skat. De udfører ikke revision eller bogføring for dig, men bruger deres faglige indsigt til at gennemgå din sag og sikre, at du matches med den rette ekspert. Du taler altså med nogen, der ved hvad de snakker om.

Nej — og det er med vilje. Alle virksomheder er forskellige, og vi laver ingen standardtilbud. Prisen fastsættes af den rådgiver, vi matcher dig med, baseret på din specifikke opgave og situation.

Overhovedet ikke. Vores service er 100% uforpligtende. Du kan frit takke nej til det match, vi finder — ingen kontrakt, ingen gebyrer, ingen forklaringer skyldige.

Fordi et godt match kræver mere end et udfyldt skema. En kort samtale giver os mulighed for at forstå nuancerne i din situation — og sikre at vi sender dig videre til præcis den rette rådgiver.rgsmål og få sparring, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Alle rådgivere i vores netværk er screenet på erfaring, certificeringer og branchekendskab, inden de optages. Vi følger løbende op på kundetilfredshed og udtager partnere, der ikke lever op til vores standard.

Typisk inden for få hverdage efter vores indledende samtale. Vi prioriterer altid at bruge den tid, der skal til for at finde det rigtige match — ikke bare det hurtigste. Når matchet er fundet, booker vi mødet direkte i din kalender.

Bogholderen tager sig af de løbende opgaver — bogføring, moms, bilag og løn. Revisoren håndterer årsregnskab, revision, skatterådgivning og selskabsretlige spørgsmål. Mange virksomheder har brug for begge. Er du i tvivl, hjælper vi dig med at finde ud af det.