Interessentselskab (I/S): Fordele, ulemper og hvad du skal vide om hæftelse

Et interessentselskab kan virke som den nemme løsning, når I er flere om at starte virksomhed. Men bag den enkle struktur gemmer der sig en hæftelse, som kan få store konsekvenser for din privatøkonomi.

Et interessentselskab (I/S) kan virke som en enkel løsning, når flere personer starter virksomhed sammen. Ingen kapitalkrav, fleksibel opstart og få formelle krav gør formen attraktiv især for mindre samarbejder og projekter.

Men enkelheden har en pris. Den største faldgrube er hæftelsen, som mange undervurderer, før samarbejdet bliver presset af økonomi, uenigheder eller vækst. Derfor er det afgørende, at du forstår både muligheder og risici, før du vælger et I/S.

I denne artikel får du overblik over, hvordan et interessentselskab fungerer, hvem der hæfter for hvad samt hvornår det giver mening – og hvornår du bør overveje andre virksomhedsformer.

Hvad er et interessentselskab (I/S)?

Et interessentselskab er en virksomhed, der ejes af to eller flere personer – kaldet interessenter. I modsætning til selskaber som ApS og A/S er et I/S ikke en selvstændig juridisk enhed adskilt fra ejerne.

Det betyder kort sagt:

• Virksomheden og ejerne hænger juridisk sammen
• Der er ingen begrænsning af hæftelsen
• Der stilles ingen krav om startkapital

Et I/S bruges ofte af:

• Mindre virksomheder med flere ejere
• Konsulenter, håndværkere eller freelancere i fælles setup
• Midlertidige projekter eller partnerskaber

 Du kan sidestille et I/S med en personligt ejet virksomhed – bare mere flere ejere.

Solidarisk og personlig hæftelse

Hæftelsen er det vigtigste element, når du overvejer et interessentselskab. I et I/S er virksomheden nemlig ikke adskilt fra ejerne, og derfor hæfter alle interessenter direkte for virksomhedens forpligtelser. Det gælder uanset, hvem der har indgået aftalen, og uanset hvordan ansvaret er fordelt internt.

Konkret betyder det, at alle ejere hæfter:

• Du hæfter med hele din private formue, herunder opsparing, bil og bolig.
• Ubegrænset. Der er ingen beløbsmæssig grænse for, hvor stort dit ansvar kan blive.
• En kreditor kan kræve hele virksomhedens gæld betalt af én enkelt interessent

I praksis kan konsekvenserne derfor blive vidtrækkende. Hvis virksomheden stifter gæld, kan kreditor frit vælge, hvem af ejerne kravet rettes mod. Det er uden betydning, hvem der har truffet beslutningen, underskrevet kontrakten eller haft ansvaret for den daglige drift. Selv en interessent, der ikke har været involveret i dispositionen, kan ende med at hæfte for hele beløbet.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at interne aftaler mellem ejerne ikke beskytter udadtil. En interessentskabsaftale kan regulere, hvordan I fordeler ansvar og tab indbyrdes, men den ændrer ikke på kreditorernes rettigheder. Over for omverdenen hæfter alle – fuldt og helt.

Fordele og ulemper ved et interessentselskab

Et I/S kan være den rigtige løsning i visse situationer, især når risikoen er lav og samarbejdet er tæt. Men der er også situationer, hvor du bør overveje det en ekstra gang.

Typiske fordele:

• Ingen krav om startkapital
• Hurtig og billig opstart
• Få formelle krav til drift og administration
• Fleksibel struktur mellem ejerne
• Velegnet til projekter og partnerskaber

Typiske ulemper:

• Personlig og solidarisk hæftelse
• Risiko for at hæfte for andres fejl eller dispositioner
• Mindre troværdighed hos banker og større samarbejdspartnere
• Konflikter mellem ejere kan få store økonomiske konsekvenser
• Vanskeligt at tiltrække investorer

Jo større økonomi, jo flere kontrakter og jo mere vækst, desto større bliver risikoen ved denne selskabsform.

Interessentskabsaftalen: Dit vigtigste værktøj

Selvom en interessentskabsaftale ikke ændrer på hæftelsen over for omverdenen, er den helt central for samarbejdet mellem ejerne. Når du driver virksomhed som interessentskab, er det aftalen, der fastlægger spillereglerne i hverdagen og ikke mindst, hvad der sker, når tingene ikke går som planlagt.

En gennemarbejdet interessentskabsaftale skaber klarhed om ansvar, forventninger og beslutningsgange, og den kan være afgørende for, om et samarbejde kan overleve uenigheder, pres og ændrede vilkår.

Som minimum bør aftalen tage stilling til:

• Fordeling af ejerandele og overskud
• Ind- og udtræden af ejere
• Håndtering af gæld og hæftelse internt
• Situationer som sygdom, død eller konkurs
• Beslutningskompetencer, herunder hvem der må indgå aftaler, optage gæld eller forpligte virksomheden økonomisk
• Konfliktløsning og opsigelse af samarbejdet

Det er vigtigt at være opmærksom på, at aftalen ikke beskytter jer mod kreditorer. Over for omverdenen hæfter alle interessenter fortsat personligt og solidarisk. Til gengæld kan aftalen få stor betydning internt, hvis samarbejdet går skævt, eller hvis en af jer har handlet på en måde, der påfører virksomheden og de øvrige ejere tab.

Skat og økonomi i et I/S

Et interessentselskab betaler ikke skat i sig selv. I stedet beskattes overskuddet hos ejerne.

Det fungerer sådan:

• Overskuddet fordeles mellem interessenterne
• Hver ejer beskattes personligt af sin andel
• Beskatningen følger reglerne for personlig indkomst

Det giver en relativt simpel skattemodel, men uden den fleksibilitet man har i selskaber, hvor man kan styre løn, udbytte og opsparing mere strategisk.

I/S vs. ApS

Eksempler fra praksis

Eksempel 1: Lav risiko – fælles konsulentvirksomhed

To konsulenter deler kunder og udgifter, arbejder uden ansatte og har få faste omkostninger. Her kan et I/S fungere, hvis samarbejdet er tæt, og økonomien overskuelig.

Eksempel 2: Højere risiko – drift med ansatte og leverandører

Flere ejere, ansatte og større kontrakter. Her er risikoen for personlig hæftelse for høj, og et ApS vil ofte være et mere ansvarligt valg.

Kan du skifte fra I/S til ApS senere?

Ja – og for mange virksomheder er det en naturlig del af udviklingen. Et interessentselskab bruges ofte som en enkel start, hvor samarbejdet kan afprøves, og forretningen kan finde sin form. Men efterhånden som virksomheden vokser, ændrer rammerne sig – og dermed også kravene til struktur og risikostyring.

Mange vælger at omdanne fra I/S til ApS, når:

• Omsætningen vokser, og økonomien får større betydning for privatøkonomien
• Risikoen stiger, fx gennem større kontrakter, investeringer eller leverandørforpligtelser
• Der kommer ansatte eller mere komplekse aftaler, som øger det personlige ansvar

En omdannelse kan i visse tilfælde gennemføres skattefrit, så aktiver, kunder og drift videreføres i et selskab med begrænset hæftelse. Det kræver dog, at processen planlægges korrekt, at værdierne dokumenteres, og at overgangen sker i den rigtige rækkefølge. Her vil en revisor ofte være en god investering, fordi fejl kan få både skattemæssige og juridiske konsekvenser.