Vælg den rigtige selskabsform: 4 spørgsmål du bør stille

Når du starter virksomhed, er valget af selskabsform et af de mest afgørende skridt. Det handler ikke kun om, hvorvidt du hæfter personligt eller ej, men også om hvordan du bliver beskattet, hvordan du fremstår over for samarbejdspartnere og hvor fleksibelt dit setup er på sigt.

Mange iværksættere springer direkte til at oprette en virksomhed uden helt at kende forskellen på de juridiske former. Men det kan blive dyrt senere, hvis du vælger forkert.

I denne artikel gennemgår vi fire centrale spørgsmål, du bør stille dig selv, før du beslutter dig for virksomhedsform. Målet er, at du står tilbage med et klart overblik over, hvad der passer bedst til dig og din virksomhed – både nu og i fremtiden.

1) Hvor stor økonomisk risiko har du i din virksomhed?

Det første spørgsmål handler om hæftelse – altså hvem der hæfter, hvis noget går galt.

I en enkeltmandsvirksomhed hæfter du personligt. Det betyder, at hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld, kan kreditorerne gå direkte efter din private økonomi. Det gælder fx opsparing, bil eller bolig.

I et ApS (anpartsselskab) hæfter selskabet. Du risikerer kun den kapital, du har indskudt (minimum 20.000 kr.). Din privatøkonomi er beskyttet, og du kan sove roligere om natten, hvis du driver virksomhed med ansatte, varer på lager eller større kontrakter.

Overvej derfor:

• Har du faste udgifter, leverandørforpligtelser eller ansatte?
• Er din branche forbundet med risiko for tab, klager eller erstatning?
• Har du en privatøkonomi, du ikke vil bringe i fare?

Jo større risiko, jo stærkere argument for et selskab med begrænset hæftelse.

2) Hvordan vil du beskattes, og hvor fleksibelt skal det være?

Selskabsformen afgør, hvordan du beskattes, og hvor stor frihed du har til at planlægge din økonomi.

I en enkeltmandsvirksomhed beskattes hele overskuddet som personlig indkomst. Du kan bruge virksomhedsordningen til at opspare overskud midlertidigt med lavere skat (22 %), men pengene skal beskattes, når de hæves privat.

I et ApS beskattes virksomheden med 22 % selskabsskat af sit overskud efter alle udgifter, herunder løn til ejeren, hvis du er ansat i selskabet.

Du kan selv vælge, hvordan du tager penge ud af virksomheden:

• Løn: Udbetales som en almindelig driftsudgift og fratrækkes, før selskabsskatten beregnes. Du betaler personlig skat af lønnen.
• Udbytte: Udbetales af det overskud, der er tilbage efter selskabsskatten, og beskattes derefter som kapitalindkomst (typisk 27-42 %).

Spørg dig selv:

• Har du brug for fleksibilitet i, hvordan du udbetaler penge til dig selv?
• Ønsker du at spare op i virksomheden?
• Vil du have en simpel løsning uden administrative krav?

For de fleste, der blot skal i gang som selvstændige, er enkeltmandsvirksomheden nok. Men har du ambitioner om vækst eller ønsker skattemæssig planlægning, giver et ApS mere frihed.

3) Hvordan vil du fremstå over for kunder og samarbejdspartnere?

Selv om selskabsformen primært handler om økonomi og jura, spiller signalværdien også en rolle.

Et ApS sender et signal om professionalisme og stabilitet. Mange banker og samarbejdspartnere opfatter selskaber som mere troværdige, fordi de følger strengere regnskabsregler og indsender årsrapport. Det kan være en fordel, hvis du søger finansiering, indgår større kontrakter eller ønsker investorer.

En enkeltmandsvirksomhed virker mere uformel, men kan stadig være det helt rigtige valg for freelancere, konsulenter og soloselvstændige, hvor relationen og ydelsen vejer tungere end formaliteter.

Overvej:

• Hvem er dine kunder; private, virksomheder eller offentlige?
• Skal du søge lån, investorer eller partnerskaber?
• Har du brug for at fremstå som en etableret virksomhed fra start?

Selskabsformen påvirker ikke kun tallene, den påvirker også, hvordan du bliver opfattet i markedet.

4) Hvilke drømme har du for virksomheden?

Sidste spørgsmål handler om fremtiden. Hvilken retning forventer du, at virksomheden bevæger sig i?

Mange starter som enkeltmandsvirksomhed, fordi det er nemt og gratis. Senere, når omsætningen vokser eller risikoen stiger, vælger de at omdanne til ApS. Det kan gøres skattefrit, hvis omdannelsen planlægges korrekt. Du kan beholde CVR-nummer, aktiver og kunder, men processen kræver dokumentation og typisk hjælp fra en revisor.

Omvendt kan du også vælge at afvikle et ApS og fortsætte som enkeltmandsvirksomhed, hvis du ønsker et enklere setup. Men det kræver, at selskabet opløses korrekt, og at du håndterer aktiver og skat rigtigt.

Derfor:

• Tænk langsigtet – men vid, at du kan ændre form, hvis behovet ændrer sig.
• Tal med en revisor, før du beslutter dig. En professionel vurdering kan spare dig for både skattemæssige og juridiske problemer senere.

Sammenligning af selskabsform

Når du har været hele vejen rundt om hæftelse, skat, signalværdi og fremtid, kan det være rart med et samlet overblik. Tabellen her giver dig et hurtigt sammenligningsgrundlag mellem ApS og enkeltmandsvirksomhed, så du lettere kan se, hvad der passer til din situation.

Uanset hvilken model du vælger, er der ikke ét rigtigt svar – kun det, der passer bedst til din forretning og dine planer. Tænk både kort- og langsigtet, og søg rådgivning, hvis du er i tvivl. En erfaren revisor kan hurtigt afklare, hvor du får mest ud af din indsats og dine penge.

Vælg selskabsform med blik for helheden

Din selskabsform påvirker alt fra hæftelse og skat til troværdighed og handlefrihed. Derfor er det ikke et valg, du bør tage let på.

Tag udgangspunkt i din nuværende situation, men vær ærlig omkring dine ambitioner. Drømmer du om at skalere, ansætte medarbejdere eller tiltrække investorer, så er et ApS som regel den bedste base. Vil du teste en idé eller arbejde som selvstændig rådgiver, er enkeltmandsvirksomheden ofte den nemmeste start.

Uanset hvad du vælger, er det vigtigste, at du forstår konsekvenserne og har styr på tallene. Det er grundlaget for enhver sund forretning.