Hvis du har styr på deadlines i dit regnskab, har du et langt bedre overblik over økonomien. På den måde kan du træffe gode beslutninger og undgå stress, når momsfristen nærmer sig.
Moms, skat og regnskab følger faste deadlines, og som selvstændig er det dit ansvar at overholde dem. Overser du en frist, kan konsekvensen være bøder, renter eller låste systemer, der gør det vanskeligere at drive forretningen. Med en klar struktur bliver det til gengæld nemt at planlægge, og du undgår den velkendte stress op til momsfristerne.
Her får du et samlet overblik over alle vigtige deadlines for moms, skat og regnskab, så du kan planlægge året og undgå de klassiske momsfejl.
Du møder typisk tre slags frister:
For at gøre det overskueligt, kan du tage udgangspunkt i denne tabel:
|
Område |
Frist |
Gælder for |
|
Moms (kvartalsvis) |
1. marts, 1. juni, 1. september, 1. december |
Nystartede virksomheder og virksomheder med årligomsætninger under 50 mio. |
|
Moms (halvårlig) |
1. september og 1. marts året efter |
Mindre virksomheder med årlig omsætning under 5 mio. som har eksisteret mere end 18 måneder |
|
Moms (månedlig) |
Den 25. i hver måned |
Virksomheder med årligomsætning over 50 mio. |
|
Aconto-skat |
20. marts og 20. november |
Selskaber, fonde og foreninger |
|
B-skat |
Hvem måned undtager juni og december |
Enkeltmandsvirksomheder |
|
Forskudsopgørelse |
Medio november |
Alle selvstændige |
|
Årsopgørelse |
Fra 1. marts til 1. juli |
Personligt ejede virksomheder |
|
Årsrapport |
5 måneder efter regnskabsårets afslutning |
ApS og A/S |
Moms er typisk den frist, de fleste virksomhedsejere mærker tydeligst i kalenderen. Intervallet afhænger af din virksomheds omsætning, og derfor skifter kravene automatisk, når din forretning vokser eller ændrer karakter.
Momsen påvirker desuden din likviditet, fordi du både skal have styr på fradrag, indgående og udgående moms. Når du kender rytmen og planlægger efter den, undgår du de pludselige likviditetspres, der ofte opstår op til en momsfrist.
Som nystartet virksomhed betaler du automatisk moms kvartalsvis. Afhængigt af din omsætninger, kan det ændres efter 18 måneder, hvor du overgår til halvårlig moms, hvis din omsætninger er under 5 mio. om året.
Du indberetter og betaler fire gange om året:
Tips:
Afstem banken og bilag løbende, så du ikke skal lede efter manglende kvitteringer, når momsfristen nærmer sig. Og brug dit regnskabssystem til at holde styr på momskoder.
Har din virksomhed en årlig omsætning under 5 mio. kr., kan du blive placeret på halvårsmoms. Det betyder, at du kun indberetter to gange om året, og at fristerne typisk ligger mere komfortabelt i forhold til likviditeten.
Ordningen er især relevant for mindre virksomheder med stabil eller begrænset aktivitet, hvor den administrative byrde skal holdes så lav som mulig. Skattestyrelsen vurderer automatisk din omsætning, og hvis du opfylder betingelserne, skifter du først efter 18 måneders drift.
Halvårlig moms falder to gange:
Virksomheder med høj omsætning bliver som regel placeret på månedlig moms. Her indberetter og betaler du hver måned, typisk med deadline den 25., og det giver myndighederne et tættere blik på din aktivitet.
Ordningen bruges især til større virksomheder og webshops med mange transaktioner, hvor momsbeløbene hurtigt bliver betydelige. Hvis din omsætning stiger markant, kan Skattestyrelsen automatisk flytte dig til månedlig moms efter de første 18 måneder.
For personligt ejede virksomheder er det B-skatten, der styrer årets skattebetalinger. Beløbene fordeles på flere rater, og de afhænger direkte af de tal, du har tastet ind i forskudsopgørelsen.
B-skat falder i 10 rater:
(Bemærk at juni og december ikke har B-skatterater).
B-skatten er baseret på din forventede årsindkomst. Stiger din omsætning, bør du justere forskudsopgørelsen, så dine rater følger med. Det mindsker risikoen for en større restskat året efter og giver et mere retvisende billede af din løbende økonomi.
Driver du virksomhed som ApS eller A/S, gælder et andet system. Her betales aconto-skat i to rater, i marts og november, og selskabet kan indbetale frivillige rater, hvis det forventer et højere overskud. Det giver større fleksibilitet i skatteplanlægningen og en tættere kobling til selskabets faktiske resultat.
Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed er forskudsopgørelsen det vigtigste grundlag for din løbende skat. Det er her, du indtaster virksomhedens forventede overskud for det kommende år, og de oplysninger afgør, hvor meget du skal betale i B-skat i de 10 årlige rater.
Når forskudsopgørelsen bliver tilgængelig i november, bør du gennemgå og tilrette:
B-skatten bygger udelukkende på de tal, du selv indtaster. Hvis virksomheden vokser, og du ikke opdaterer forskudsopgørelsen, vil dine rater være for lave, og du ender med en restskat, når årsopgørelsen kommer året efter. Omvendt kan en nedgang i omsætningen betyde, at du betaler for meget i skat i løbet af året.
Mange selvstændige opdaterer forskudsopgørelsen flere gange årligt, så den følger driften tæt og giver et realistisk billede af den løbende skat. Det skaber bedre likviditet og færre overraskelser.
Årsopgørelsen for personligt ejede virksomheder ligger klar 1. marts. Har du ikke indberettet alle oplysninger, bliver du bedt om det her.
Driver du ApS eller A/S, følger du faste krav for årsrapport og indsendelse.
Fristen for indsendelse af årsrapport er 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Følger din virksomhed kalenderåret (1/1–31/12), skal årsrapporten indsendes senest 31. maj året efter.
Årsrapporten skal blandt andet indeholde:
ApS’er skal indsende hvert år – også hvis der ingen aktivitet har været.
Her er en realistisk rytme for en lille virksomhed med kvartalsmoms:
Hver uge:
Hver måned:
Hvert kvartal:
Hvert år:
Hvis det føles uoverskueligt at holde en god rytme i dit regnskab, kan du overveje at bruge en bogholder og/eller en revisor. Så fjerner du byrden fra dine egne skuldre og kan samtidig være sikker på, at alt bogføres korrekt.
Når du har styr på årets frister og får dem indarbejdet i dine rutiner, bliver økonomien langt lettere at styre. Du kan forudsige likviditeten bedre, træffe beslutninger i ro og undgå de panikløsninger, der ofte opstår, når bogføring, moms eller skat bliver udsat til sidste øjeblik.
For mange giver det mening at lade en bogholder eller revisor stå for dele af arbejdet. Det frigiver tid og mindsker risikoen for fejl, især når virksomheden vokser, eller der kommer flere systemer og deadlines i spil. Du behøver ikke gøre alt selv for at have styr på økonomien – nogle gange ligger den største gevinst i at lægge opgaven i erfarne hænder, så du kan koncentrere dig om kunder, salg og udvikling.