5 økonomiske fejl mange nye selvstændige begår

Mange nye selvstændige laver de samme økonomiske fejl. Vi har samlet de 5 mest almindelige og giver konkrete råd til, hvordan du undgår dem og får mere ro i økonomien.

Der er meget, du skal være skarp på som ny selvstændig, og økonomien er en af de ting, der godt kan drille. Ikke fordi du gør noget forkert, men fordi økonomien i en virksomhed har sine egne regler, rytmer og faldgruber.

De fleste fejl opstår i starten, hvor du både skal sælge, levere og få hverdagen til at hænge sammen. Og netop derfor giver det mening at få styr på de mest typiske økonomiske fejl tidligt – før de bliver dyre.

I denne artikel får du et overblik over fem klassiske økonomiske fejl, og hvad du konkret kan gøre for at undgå dem, så du kan drive din virksomhed med mere ro og bedre kontrol.

Hvad er økonomiske fejl i en nystartet virksomhed?

Økonomiske fejl handler sjældent om, at du ikke kan finde ud af tal. De handler oftere om, at du mangler struktur, vaner og et system, der passer til den måde, en virksomhed fungerer på.

Det kan fx være, at du:

• bruger virksomhedens penge, som om de var private
• glemmer, at moms ikke er en bonus
• styrer økonomien baglæns – ud fra kontoen i stedet for et budget
• opdager problemerne, når de allerede er sket

Målet er ikke at gøre alting perfekt fra dag ét. Målet er at bygge et setup, hvor du opdager fejl tidligt, og hvor du kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Hurtigt overblik: 5 fejl og hvad de typisk koster dig

1) Du blander privatøkonomi og virksomhedens økonomi

Det virker praktisk i starten: En konto, et kort, og så holder du det nogenlunde adskilt i hovedet. Problemet er, at økonomi ikke kan drives på gode intentioner.

Når privat og erhverv blandes, bliver det svært at svare på helt basale spørgsmål:

• Hvad har virksomheden reelt tjent?
• Hvilke udgifter er fradragsberettigede?
• Hvor meget kan du trygt udbetale til dig selv?

Og det bliver typisk først tydeligt, når du skal afstemme, indberette moms eller når din revisor stiller spørgsmål, du ikke kan besvare uden at grave.

Typiske tegn på, at du blander tingene:

• Du betaler private køb fra virksomhedens konto og ”fikser det senere”
• Du bruger samme betalingskort til alt
• Du har mange posteringer, der ender som “diverse”

Sådan undgår du fejlen (helt konkret):

• Opret separat erhvervskonto og brug den konsekvent
• Få et dedikeret firmakort (eller virtuel kortløsning) til erhvervskøb
• Lav en fast udbetalingsmodel til dig selv (fx månedlig overførsel)
• Noter formål på udgifter med det samme (ikke en måned senere)

Med små greb i din økonomi bliver bogføring væsentligt nemmere, og du får et langt bedre overblik over virksomhedens regnskab.

2) Du har ingen struktur for moms og skat

Moms og skat føles ofte som noget, der ligger uden for driften. Men i praksis er det en del af din likviditet.

Især moms kan snyde, fordi pengene står på kontoen. Og når omsætningen stiger, bliver regningen også større, uden at du nødvendigvis har mere fri økonomi. Det er her mange bliver overrasket: Du kan godt have en fin omsætning og samtidig stå med en regning, du ikke har reserveret penge til, når momsen skal betales.

Det her er den vigtigste huskeregel: Moms er ikke din indtjening. Det er penge, du opkræver på vegne af staten.

Gør det enkelt med en fast rutine:

• Sæt momsen til side løbende (fx når du fakturerer eller én gang om ugen)
• Brug en separat skat/moms-konto, så pengene ikke frister i driften
• Kend dine frister, og sæt dem i kalenderen som faste deadlines
• Tjek momspositionen løbende, så du ikke bliver overrasket

Mini-tjekliste før du bruger “overskuddet” på kontoen:

• Er momsen sat til side?
• Er der planlagt betaling af B-skat/skat?
• Er der kommende faste udgifter (software, forsikring, husleje)?
• Er der buffer til en stille måned?

Når du bruger en kort tjekliste, inden du hæver penge, dobbelttjekker du, at du har fulgt rutinerne og undgår at bruge penge, der egentlig er reserveret til moms eller skat.

3) Du bruger ikke et budget

En bankkonto fortæller dig, hvor du står lige nu. Den fortæller dig ikke, hvor du er på vej hen. Det er derfor, mange nye selvstændige oplever den klassiske situation:

Der er penge på kontoen → du slapper af → og så kommer der en periode med få indbetalinger, store regninger eller moms, og pludselig føles det som om, økonomien vælter. Det er ikke nødvendigvis fordi, din forretning går dårligt. Det er ofte fordi, du mangler et fremadrettet overblik.

Typiske konsekvenser:

• Du siger ja til udgifter, der burde vente
• Du opdager likviditetsproblemer for sent
• Du mister roen, når der er udsving

Sådan gør du i stedet:

• Lav et simpelt budget (det må gerne være groft), der indeholder:
  • forventet omsætning pr. måned
  • faste udgifter
  • variable udgifter (markedsføring, materialer, underleverandører)
• Lav et likviditetsblik 3 måneder frem:
  • Hvad forventer du ind?
  • Hvad skal ud?
  • Hvornår falder moms og skat?

Opdater budgettet en gang om måneden, så du hele tiden har hånd i hanke med udviklingen. Og husk: Et budget er ikke en facitliste. Det er en lommelygte, der hjælper dig med at se, hvad der kommer.

4) Du tager for lidt for dit arbejde

Mange nye selvstændige sætter priser ud fra én ting: “Hvad ville jeg selv synes var rimeligt?” Problemet er, at virksomhedens pris ikke kun skal dække din tid. Den skal også dække alt det, der gør det muligt at drive forretningen – fx:

• Administration
• software og abonnementer
• forsikringer
• markedsføring
• perioder uden opgaver
• ferie, sygdom og fridage (ja, de findes også som selvstændig)

Hvis du ikke regner det med, kommer du hurtigt i en situation, hvor du har travlt, men stadig føler, at du ikke tjener nok.

Typiske tegn på underpris:

• Du bliver lettet, når en kunde siger ja
• Du har svært ved at sætte penge til side, selvom du har mange opgaver
• Du tager alt for mange småopgaver, fordi du ikke kan sige nej
• Du kan ikke forklare din pris uden at undskylde

Sådan prissætter du mere realistisk:

Et godt trick er at regne baglæns. Hvad skal du kunne betale dig selv, og hvad skal virksomheden ellers bære?

En simpel model:

• Find dit ønskede månedlige lønniveau (før skat), fx 35.000 kr.
• Læg virksomhedens faste udgifter oveni, fx 6.000 kr.
• Læg buffer til skat/moms og uforudsete udgifter, fx 15–25%
• Fordel det på realistiske fakturerbare timer

Det vigtige ord her er realistiske. Du kan ikke fakturere 160 timer om måneden, hvis du også skal sælge, administrere, lave tilbud, følge op og drifte. De fleste nye selvstændige kan ofte fakturere ca. 50-70 % af deres arbejdstid (resten er drift, salg og admin)

5) Du venter for længe med at få styr på bogføring og bilag

Bogføring har ry for at være kedeligt. Fair nok. Men det, der gør bogføring vigtigt, er ikke regnearkene – det er konsekvenserne af at lade det flyde.

Når du udskyder bogføringen, sker der typisk én (eller flere) af de her ting:

• Du mister overblikket over, hvad du faktisk tjener
• Du glemmer fradrag, fordi du ikke kan finde bilagene
• Du får stress op til momsfrister og årsopgørelse
• Du ender med fejl, der tager lang tid at rette

Og ja: Du kan godt starte simpelt. Men du skal starte.

Typiske tegn på udskydelse af bogføring:

• Du har en mappe, der hedder “bilag” (og den er… ambitiøs)
• Du kan ikke hurtigt svare på, hvad du har faktureret denne måned
• Du ved ikke, om du skylder moms eller har moms til gode
• Du leder efter kvitteringer i din mail, når du “lige skal bruge dem”

Sådan gør du det let:

Målet er ikke at elske bogføring. Målet er at gøre bogføring til en rutine, der ikke fylder.

En enkel rutine, der virker for mange, er at:

• vælge et regnskabsprogram, der passer til dit niveau
• oprette en fast økonomidag hver uge eller hver 14. dag
• uploade bilag løbende (gerne med app, mens du stadig kan huske, hvad det var)
• match betalinger og fakturaer, så du kan se, hvad der er betalt
• lav en fast mini-afstemning: bank, moms, og “hvad er næste regning?”

Simpelt setup til økonomistyring

Ugentligt (15–30 min):

• Upload bilag og noter formål
• Tjek om der er ubetalte fakturaer
• Tjek konto: er moms/skattepenge stadig urørte?

Månedligt (45–60 min):

• Opdater dit budget med realitetstal
• Lav likviditetsblik 3 måneder frem
• Vurder: kan du udbetale samme beløb til dig selv næste måned?

Kvartalsvist (60–90 min):

• Gennemgå priser: hænger de sammen med tid og omkostninger?
• Juster buffer og mål (fx til investeringer, ferie eller en stille måned)
• Tjek om dine faste udgifter kan trimmes

5 fejl – men én fælles løsning

De fem fejl ser forskellige ud på overfladen, men de har én ting til fælles: De opstår, når økonomien bliver noget, du reagerer på, i stedet for at være noget, du styrer.

Når du adskiller privat og erhverv, planlægger moms og skat, arbejder med budgetter, priser realistisk og har styr på bogføringen, skaber du et fundament, hvor beslutninger ikke træffes på mavefornemmelser eller øjebliksbilleder. Du kan se fremad, justere i tide og prioritere det, der faktisk flytter din forretning.

Økonomisk overblik handler derfor ikke om at være god til tal. Det handler om at bygge en virksomhed, der kan vokse i et tempo, du kan følge med i. Uden at miste hverken overblik, nattesøvn eller lysten til at være selvstændig.