Sådan vurderer du, om din forretningsidé kan betale sig

Lær at vurdere din forretningsidé med pris, omkostninger, break even og likviditet, så du kan spotte, om det kan blive en god forretning. Vi giver dig en trin for trin guide, der gør dig klar til at beslutte, om du skal gå videre med idéen.

Mange forretningsidéer lyder gode på papiret, men når du begynder at regne på dem, er de ikke altid helt så gode. Og det er præcis pointen: Du behøver ikke kunne lave et årsregnskab for at vurdere, om en idé er økonomisk holdbar. Du skal bare kunne stille de rigtige spørgsmål og sætte tal på de vigtigste antagelser.

Når du vurderer, om en idé kan betale sig, handler det i praksis om tre ting: indtjening, likviditet og risiko. Du kan have en idé, der giver overskud på sigt, men stadig løbe tør for penge undervejs. Eller en idé med fin omsætning, men for lave marginer til, at du reelt får løn for din tid. Og så skal du selvfølgelig også overveje, hvad det koster at starte en virksomhed.

I denne artikel får du en konkret metode til at vurdere din forretningsidé trin for trin, så du kan tage beslutningen på et oplyst grundlag og justere idéen, før den bliver dyr at teste.

Hvad betyder det, at en idé kan ”betale sig”?

Når en idé kan betale sig, betyder det ikke kun, at der er kunder. Det betyder, at forretningen kan:

• dække sine udgifter (både faste og variable)
• betale dig en rimelig løn for tiden, du lægger i den
• skabe en buffer til perioder med lavere salg, fejlskud og uforudsete udgifter
• hænge sammen i cashflow, så du ikke skal finansiere driften med privatøkonomi eller gæld hele tiden

Vurderingen af en forretningsidé bør foregå på andet og mere end en mavefornemmelse – nemlig et regnestykke, du kan udfordre og forbedre.

De 7 ting du skal have styr på

Hvis du vil vurdere en idé grundigt, skal du som minimum kunne svare på:

• Hvad sælger du og til hvilken pris?
• Hvad koster det dig at levere (pr. salg)?
• Hvilke faste udgifter har du (pr. måned)?
• Hvor mange salg kan du realistisk lave (pr. måned)?
• Hvornår får du pengene ind, og hvornår skal du betale regningerne?
• Hvor meget tid bruger du, og hvad er din minimumsløn?
• Hvad er de største risici, og hvordan tester du dem billigst?

Herunder viser vi dig, hvordan du arbejder dig igennem de 7 ting i praksis.

1) Beskriv din forretning i én sætning

Inden du begynder at kigge på økonomien, skal du formulere din forretningsidé. Det kan du gøre ved at bruge denne skabelon: Jeg hjælper [målgruppe] med at [problem/ønske] ved at sælge [produkt/ydelse] til [pris] via [kanal].

Det tvinger dig til at være konkret, og det gør resten af beregningen markant nemmere.

Undgå at bruge generiske ord som “platform”, “community” eller “løsning”. Du skal være skarp på hver enkelt del.

2) Find din pris og gør den realistisk

Prisen er en af de antagelser, der oftest er sat for lavt i en tidlig idéfase. Ikke fordi folk vil snyde sig selv, men fordi man undervurderer omkostninger, tid og friktion.

Når du sætter pris, så adskil:

• Hvad du ønsker (målsætning)
• Hvad markedet kan bære (reel betalingsvillighed)
• Hvad din økonomi kræver (break even)

Rent praktisk bør du lave et prisinterval. Sæt en lav, forventet og høj pris (tre scenarier). Regn videre med den forventede og brug de andre som stresstest.

3) Kortlæg dine omkostninger: variable og faste

Når du kortlægger dine omkostninger, får du det første klare billede af, om idéen kan give overskud (eller bare travlhed).

Variable omkostninger (pr. salg) er dem, der stiger, når du sælger mere, fx:

• vareforbrug/indkøb
• fragt og emballage
• betalingsgebyrer
• underleverandører (fx freelancer-timer pr. opgave)
• licenser eller forbrug pr. kunde (hvis de følger volumen)

Faste omkostninger (pr. måned) er dem, du betaler uanset salg, fx:

• software/abonnementer
• husleje/lager
• forsikringer
• bogføring/revisor
• telefon/internet
• markedsføring “baseline” (hvis du betaler fast hver måned)

Mini-regel: Hvis du er i tvivl, om det er en fast eller variabel udgift, så stil dig selv dette spørgsmål: Kan udgiften skaleres ned til næsten nul, hvis du ikke sælger noget? Så er den typisk variabel.

4) Beregn dækningsbidraget: hvor meget tjener du pr. salg?

Dækningsbidraget (DB) er et af de vigtigste tal i hele vurderingen. Det fortæller, hvor meget du har tilbage til at betale de faste udgifter og din egen løn.

Formel: DB pr. salg = salgspris – variable omkostninger

Eksempel:

• Pris: 1.500 kr.
• Variable omkostninger: 450 kr.
• DB pr. salg: 1.050 kr.

Hvis dit DB er lavt, skal du typisk sælge meget for at få luft. Hvis dit DB er højt, kan du tåle lavere volumen, men du skal stadig kunne skabe efterspørgslen.

5) Hvor mange salg skal du lave pr. måned?

Når du har styr på udgifter og dækningsbidrag, skal du finde dit break even, så du ved præcis, hvor meget du skal sælge hver eneste måned for at have en god forretning.

Formel: Break even (antal salg) = faste omkostninger / DB pr. salg

Eksempel:

• Faste omkostninger: 18.000 kr./md.
• DB pr. salg: 1.050 kr.
• Break even: 18.000 / 1.050 = 17,14 → 18 salg pr. måned

Men husk: Break even siger kun, hvornår du ikke taber penge. Vil du have løn, skal du regne med et højere mål end break even.

6) Læg din egen løn ind (ellers snyder regnestykket)

En forretningsidé kan godt give overskud, hvis du arbejder gratis. Men det er ikke et plus. Sæt derfor en månedlig ejerløn ind, også selv om du ikke forventer at tage den ud i starten. Den skal med i vurderingen, for ellers vurderer du ikke, om idéen kan betale sig. Du vurderer kun, om den kan køre rundt.

Praktisk metode:

• Vælg en minimumsløn pr. måned (realistisk og nøgtern).
• Læg den oven i de faste omkostninger som et ekstra krav.
• Nyt break even med løn:
  • Faste omkostninger: 18.000 kr.
  • Ejerløn (mål): 25.000 kr.
  • Samlet behov: 43.000 kr.
  • 43.000 / 1.050 = 40,95 → 41 salg pr. måned

Nu har du et tal, der faktisk siger noget.

7) Tjek likviditeten: kan du overleve timingen?

To forretninger kan have samme overskud, men vidt forskellig risiko. Likviditet handler om, hvornår pengene kommer ind vs. hvornår de skal ud.

Det, du som minimum bør afklare, er:

• Betaler kunderne før eller efter du leverer?
• Har du store udgifter til indkøb før salget?
• Har du abonnementer/kontrakter uanset omsætning?
• Har du sæsonudsving, hvor du reelt har døde måneder?

En hurtig likviditetstest:

Skriv dine forventede ind- og udbetalinger for de næste 3 måneder. Hvis du får et hul, er det der, forretningen kan knække, selv om idéen er god på sigt.

Vurderingsmodel

5 ting der får din idé til at se bedre ud, end den er

• Du regner uden din egen løn. Så vurderer du hobbydrift, ikke forretning.
• Du undervurderer salgsfriktion. “Jeg kan sælge 50 om måneden” er ikke et udgangspunkt – det er et mål.
• Du glemmer tid som begrænsning. Særligt ved konsulentydelser: Du kan ikke skalere timer uendeligt.
• Du tager for let på moms/skatteregnestykker. Det er ikke detaljer, men likviditet i praksis.
• Du laver et scenarie, hvor alt lykkes samtidig. Det er ikke planlægning, det er ønsketænkning.

Eksempler: Sådan ser “kan betale sig” ud i praksis

Eksempel 1: Serviceydelse med høj margin, men begrænset tid

Du sælger en ydelse til 2.500 kr. Variable omkostninger er lave, så DB er højt. Problemet er, at du kun kan levere et vist antal om måneden uden at brænde sammen.

Dit økonomiske spørgsmål bliver primært: Kan jeg få nok kunder stabilt, og kan jeg levere effektivt nok?

Det du skal teste tidligt:

• efterspørgsel (hvem siger ja, og hvorfor?)
• leveringstid pr. kunde (reelt timeforbrug)

Eksempel 2: Produkt med lavere margin, men bedre skalering

Du har et fysisk produkt. DB pr. salg er lav, men du kan skalere volumen, hvis du har styr på indkøb, lager og markedsføring.

Dit økonomiske spørgsmål bliver primært: Kan jeg købe, producere og sælge med positivt cashflow, og kan markedsføringen betale sig?

Det du skal teste tidligt:

• omkostninger pr. enhed (inkl. alt det med småt)
• kundens købsvillighed til din pris
• betalingsflow (forudbetaling vs. kredit)

Tænk som en økonom

En god vurdering er ikke en perfekt prognose. Det er et solidt overblik over, hvilke antagelser der skal holde, for at idéen kan betale sig, og hvilke der er mest risikable. Når du har regnet dig frem til dit break even og dit lønmål, kan du stille det vigtigste spørgsmål af dem alle: Hvad skal være sandt, for at de tal kan blive virkelighed?

Det giver dig en retning for, hvad du skal teste først, og hvad du roligt kan vente med. Og det er ofte forskellen på en idé, der bliver ved med at være en idé, og en idé, der udvikler sig til en forretning med luft, ro og økonomisk bæredygtighed.