Trin for trin: Sådan indgiver du konkursbegæring

Få overblik og en trin for trin-guide til konkursbegæring: dokumenter, blanketter, omkostninger og mødet i skifteretten – så du er tryg i processen.

At indgive en konkursbegæring er sjældent et valg i klassisk forstand. Det er typisk et punkt, hvor du har brug for en kontrolleret proces, så gæld, kreditorer og dokumentation bliver håndteret korrekt, og så du undgår, at noget udvikler sig unødigt dyrt eller kaotisk.

I denne artikel får du et konkret overblik over, hvornår en konkursbegæring er relevant, hvad du skal have klar og hvordan processen typisk forløber fra første afklaring til mødet i skifteretten.

Hvad er en konkursbegæring?

En konkursbegæring er en skriftlig anmodning til skifteretten om, at en person eller virksomhed skal tages under konkursbehandling.

Kernen er insolvens: At du (eller virksomheden) ikke er i stand til at betale forpligtelserne, efterhånden som de forfalder. Konkursloven beskriver, at når en skyldner er insolvent, skal boet tages under konkursbehandling, hvis det begæres af skyldneren selv eller en fordringshaver (kreditor).

Der findes altså to indgange til konkurs:

• Egen konkursbegæring: Du/virksomheden anmoder selv om konkurs.
• Kreditorbegæring: En kreditor anmoder om at få dig/virksomheden taget under konkurs.

Uanset hvem der indgiver konkursbegæringen, er formålet det samme: at få sat en juridisk ramme om en økonomisk situation, der ikke længere kan løses gennem almindelig drift.

Inden du sender en konkursbegæring

Konkurs kan være den rigtige løsning, men det er ikke altid den eneste. Overvej, om situationen i stedet peger mod:

• Hvis der er en realistisk vej til at fortsætte via aftale/omstilling (kræver en egentlig proces i skifteretten og et setup omkring rekonstruktør mv.).
• Frivillig likvidation (hvis virksomheden reelt kan betale sine kreditorer, men bare skal lukkes ordentligt).

Valget har betydning for det videre forløb både juridisk, økonomisk og praktisk. Derfor er det vigtigt at stoppe op og vurdere situationen nøgternt, før du sender en konkursbegæring til skifteretten – evt. med rådgivning fra en specialist.

Sådan gør du: Konkursbegæring trin for trin

1) Afklar om insolvens er reel (og dokumenter hvorfor)

Skifteretten tager stilling ud fra, om insolvenskravet er opfyldt. Det betyder i praksis, at du skal kunne forklare:

• Hvilke betalinger du ikke kan honorere (og hvornår de forfalder)
• Hvorfor du ikke kan betale dem (likviditet vs. realistiske indtægter)
• Hvilke aktiver der findes (og om de kan realiseres hurtigt)

For selskaber handler skifterettens vurdering primært om, hvorvidt insolvenskravet er opfyldt. Er selskabet ikke i stand til at betale sine forpligtelser, og er der indgivet konkursbegæring, vil sagen som udgangspunkt blive behandlet som en konkurs.

Vær opmærksom på reglerne op til konkursen

Perioden op til en konkursbegæring er ofte præget af pres og usikkerhed. Netop derfor er det vigtigt at kende de dispositioner, der kan få betydning efterfølgende, også selvom konkursen i sig selv er berettiget. Du må nemlig ikke handle på en måde, der forringer kreditorernes stilling eller slører det økonomiske billede.

Det gælder blandt andet, hvis:

• driften fortsættes, selvom der ikke er en realistisk mulighed for at betale forpligtelserne
• enkelte kreditorer betales, mens andre holdes hen (favorisering)
• bogføringen ikke er ajourført, eller dokumentationen er mangelfuld
• der foretages private hævninger eller ekstraordinære dispositioner kort før konkurs

Pointen er ikke, at du skal fryse al aktivitet, men at du skal kunne forklare dine valg sagligt og dokumenteret. En konkurs bliver ikke problematisk, fordi økonomien er dårlig, men fordi forløbet op til konkursen fremstår uigennemsigtigt eller usagligt.

Derfor er det en god idé at:

• stoppe op og vurdere, om fortsat drift reelt forbedrer situationen
• sikre, at bogføring og overblik er så opdateret som muligt
• behandle kreditorer ens og undgå særløsninger
• søge sparring, hvis du er i tvivl om næste skridt

Et ryddeligt forløb op til konkursen gør selve behandlingen lettere både for skifteretten, kurator og dig selv.

2) Saml det materiale der skal vedlægges

Skifteretten har brug for et samlet billede af din økonomi for at kunne behandle konkursbegæringen. Derfor skal du vedlægge nogle grundlæggende oplysninger om aktiver og gæld – herunder:

• Opgørelse over aktiver og passiver
• Liste over kreditorer

Praktisk betyder det, at du bør forberede:

• Bankkonti og saldi (inkl. erhvervskonto, PayPal/Stripe mv.)
• Debitorliste (hvem skylder dig penge)
• Kreditorliste (hvem skylder du penge)
• Leasingaftaler, abonnementsaftaler, husleje, garantier
• Varelager, udstyr, biler, maskiner (realistisk værdi)
• Seneste regnskabstal/bogføringsudtræk

Materialet skal gøre det muligt at forstå økonomien uden at gætte. Jo mere overskueligt og sammenhængende det er, desto mere smidigt vil selve behandlingen af konkursbegæringen forløbe.

3) Find den rigtige blanket

Danmarks Domstole samler konkursblanketter under “Konkurs, rekonstruktion og erhverv”, og de er opdateret løbende.

Du skal vælge mellem disse typer:

• Egen konkursbegæring (person)
• Egen konkursbegæring (selskab)
• Konkursbegæring mod person (kreditor)
• Konkursbegæring mod selskab (kreditor)

Når du har identificeret den rigtige blanket, er næste skridt at udfylde den roligt og systematisk. Brug det materiale, du allerede har samlet, og tag felterne ét ad gangen.

Er du i tvivl undervejs, er det bedre at være tydelig og forklarende end at lade felter stå uklare. Blanketten er ikke en test, men et værktøj til at give skifteretten et overblik, så sagen kan behandles korrekt.

4) Send konkursbegæringen til den rigtige skifteret

Når konkursbegæringen er udfyldt, skal den sendes til den skifteret, der geografisk hører til din sag. For privatpersoner tager retten som udgangspunkt afsæt i din bopæl, mens det for virksomheder typisk er virksomhedens adresse, der afgør, hvilken skifteret der er den rette.

Det betyder i praksis, at du først skal finde den relevante byret/skifteret og derefter følge rettens anvisninger for indsendelse. Nogle sager kan sendes digitalt, mens andre skal indsendes pr. mail eller post – det afhænger af den konkrete ret og sagstype.

5) Vær forberedt på omkostninger

En konkursbegæring indebærer nogle faste omkostninger, som er vigtige at kende på forhånd, så de ikke kommer som en overraskelse midt i forløbet.

Ved egen konkursbegæring (person) skal der betales en retsafgift på 750 kr., som betales efter de anvisninger, der følger med sagen. Derudover kan der komme krav om sikkerhedsstillelse, hvis der ikke er kontante midler i konkursboet. Sikkerheden dækker omkostningerne ved selve konkursbehandlingen og ligger typisk i niveauet 30.000-40.000 kr., som skal kunne stilles i forbindelse med mødet i skifteretten.

Kan sikkerheden ikke stilles – hverken af dig selv eller af en kreditor – vil skifteretten vurdere, om konkursen kan gennemføres på anden måde. For selskaber kan det fx betyde en mere enkel opløsning uden egentlig konkursbehandling. Pointen er, at manglende sikkerhed ikke ændrer på den økonomiske realitet, men på den form afslutningen får.

6) Møde i skifteretten: Hvad sker der typisk?

Når skifteretten behandler konkursbegæringen, vil der typisk være et møde, hvor situationen afklares.

Af konkurslovens rammer fremgår bl.a., at skifteretten kan indkalde skyldneren og afkræve oplysninger om økonomiske forhold.

Du bør møde forberedt på at:

• gennemgå økonomien i hovedtræk (aktiver, gæld, hvorfor betaling ikke er mulig)
• svare på spørgsmål om drift, kunder, leverandører, aftaler og eventuelle dispositioner
• dokumentere dine tal (derfor er trin 2 vigtigt)

7) Efter konkursen er afsagt

Når der afsiges konkursdekret, bliver der etableret et konkursbo, og der udpeges typisk en kurator til at håndtere boet og værdierne.

Konsekvensen i praksis er, at:

• Du/virksomheden får begrænset rådighed over aktiver, som hører til boet
• Kreditorer skal behandles efter reglerne, så ingen favoriseres (det er en central pointe ved konkursordningen).

Når konkursen er afsagt, er ansvaret for den videre håndtering altså flyttet fra dig til en fastlagt proces med klare roller og regler. Det kan opleves som et tab af kontrol, men for mange er det også en lettelse: Der er nu sat en ramme om forløbet, som skal sikre en ordentlig afslutning og en fair behandling af alle parter.

Hvad betyder konkurs for dig bagefter?

Når konkursen er afsagt, opstår der for mange et nyt og meget konkret spørgsmål: Hvad betyder det for mig – privat og fremadrettet?

Svaret afhænger i høj grad af, om konkursen vedrører et selskab eller en personligt ejet virksomhed.

For enkeltmandsvirksomheder hæfter ejeren personligt for gælden. Konkursen afslutter driften, men gælden forsvinder ikke automatisk. I praksis vil mange derfor efterfølgende skulle tage stilling til privatøkonomien, herunder om gældssanering er relevant. Det er et selvstændigt forløb, som vurderes ud fra din samlede økonomi og betalingsevne.

For selskaber er situationen anderledes. Konkursen vedrører selskabet – ikke dig som privatperson. Har du ikke stillet personlige garantier eller pådraget dig ansvar, påvirkes din privatøkonomi som udgangspunkt ikke direkte af konkursen.

Uanset virksomhedsform gælder, at:

• du gerne må starte ny virksomhed efter en konkurs
• du gerne må være direktør eller ejer igen

For mange opleves perioden efter konkursen som en kombination af lettelse og usikkerhed. Lettelse, fordi presset fra drift og kreditorer er stoppet. Usikkerhed, fordi fremtiden skal gentænkes. Her er det vigtigt at vide, at konkurs ikke er en personlig falliterklæring, men en juridisk afslutning på en økonomisk situation, der ikke længere kunne bære.

Når konkursen håndteres ordentligt, giver den mulighed for at komme videre med erfaring, overblik og et klarere fundament end før.