Har din virksomhed fået afslag på lån? Her er alternativerne

Banklån er ikke den eneste mulighed for finansiering. Der findes leasing, factoring, kassekredit, crowdfunding og investorer, som måske kan bruges i dit tilfælde.

Et afslag på banklån kan føles som en stopklods, men det er ikke ensbetydende med, at virksomheden ikke er levedygtig eller værd at investere i. Ofte matcher din virksomhed ikke bankens risikokrav, eller også er et klassisk lån bare ikke den rigtige finansieringsform til dit behov.

I denne artikel får du et overblik over de mest almindelige alternativer til banklån, hvad de typisk bruges til, og hvordan du vælger en løsning, der passer til din situation, så du kan finansiere drift, vækst eller investeringer uden at gamble med økonomien.

Hvorfor får virksomheder afslag på lån?

Banker låner sjældent penge ud, fordi en idé er god eller fordi potentialet ser lovende ud. De låner ud, når risikoen kan forklares, dokumenteres og bæres over tid. Det betyder, at vurderingen handler mere om tal, struktur og historik end om visioner.

Et afslag skyldes typisk en (eller flere) af disse årsager:

Lav indtjening eller for kort historik:

Banken kan ikke se, at forretningen har bevist sin bæredygtighed endnu. Det gælder især nystartede virksomheder eller virksomheder i omstilling, hvor tallene endnu ikke er stabile.

Høj gæld eller for lav egenkapital:

Hvis balancen er presset, vurderer banken, at virksomheden har begrænset modstandskraft. Det øger risikoen for, at selv mindre udsving kan skabe problemer.

Likviditetsrisiko:

Selvom virksomheden samlet set er rentabel, kan banken vurdere, at der mangler luft i hverdagen – fx hvis indtægter kommer sent, eller faste udgifter er høje i forhold til den løbende indbetaling.

Mangel på sikkerhed:

Mange banklån kræver pant, kaution eller aktiver. Hvis virksomheden ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed, kan lånet blive vurderet som for risikabelt, også selvom driften ser fornuftig ud.

Usikker forretningsmodel eller koncentrationsrisiko:

Få kunder, få leverandører eller projektbaseret omsætning kan gøre indtjeningen sårbar. Banken ser en risiko for, at indtægtsgrundlaget kan ændre sig hurtigt.

Det er vigtigt at huske, at et afslag ikke handler om, at virksomheden er dårlig. Det handler om, at bankens krav til netop den type finansiering ikke matcher virksomhedens aktuelle situation. Derfor kan et alternativ ofte være mere realistisk end at presse et klassisk banklån igennem.

Afklar dine ønsker, inden du vælger finansiering

Inden du vælger løsning, skal du være skarp på, hvad pengene konkret skal gøre. Ellers ender du let med en dyr løsning, der ikke løser problemet.

Lav en kort afklaring:

• Formål: Drift, vækst, udstyr, lager, markedsføring, opkøb, likviditet?
• Beløb og tid: Hvor meget og hvor længe?
• Tilbagebetaling: Hvilken pengestrøm skal betale det tilbage – og hvornår?
• Sikkerhed: Har du aktiver, fakturaer, lager, kontrakter, garantier?
• Hastighed: Skal det løses på 2 uger, eller kan du planlægge?

Når du har styr på, hvad, hvor meget og hvornår, bliver det markant lettere at vælge den rigtige finansieringsform til lige præcis dit behov.

De mest brugte alternativer til banklån

Der findes i dag flere finansieringsformer, som er målrettet bestemte behov, aktiver og pengestrømme, og som i mange tilfælde passer bedre til virkeligheden i små og mellemstore virksomheder, end banklån gør.

Nedenfor får du et overblik over de mest brugte alternativer. Det er ikke sikkert, at der er en enkelt, der matcher dit behov – måske skal du ud i en kombination.

1) Leasing: Når behovet er udstyr, biler eller maskiner

Leasing bruges, når du skal finansiere et aktiv, uden at binde hele beløbet i et køb. Du betaler løbende, og aktivet fungerer ofte som en del af sikkerheden.

Bruges typisk til produktionsudstyr, firmabiler, maskiner, IT, inventar, etc.

Vær opmærksom på:

• Binding og vilkår (opsigelse, restværdi, service)
• Den samlede pris over tid vs. kontantkøb

Leasing giver mest mening, når aktivet er centralt for driften, og når du ønsker at bevare likviditet frem for at binde kapital.

2) Factoring: Når du har fakturaer, men pengene kommer sent

Factoring er en finansieringsform, hvor du bruger dine udestående fakturaer til at få pengene tidligere, i stedet for at vente på kundens betaling. Kort fortalt får du udbetalt hele eller dele af fakturabeløbet, kort tid efter fakturaen er sendt, mod at en finansieringspartner overtager dit tilgodehavende.

Det betyder, at din likviditet følger din omsætning, også selvom dine kunder har lange betalingsfrister. Factoring kaldes også fakturabelåning eller debitorfinansiering, og løsningen bruges ofte i B2B-virksomheder med mange eller store fakturaer.

Bruges typisk til virksomheder med lange betalingsfrister, hvor vækst eller drift binder likviditet, selvom indtægterne er stabile.

Vær opmærksom på:

• Omkostninger (gebyrer, renter, volumenkrav)
• Hvordan kundebetalingen håndteres (administration og dialog)
• Om løsningen er fleksibel eller binder dig over tid

Factoring er ikke en løsning på manglende indtjening, men kan være en effektiv måde at skabe luft i økonomien, når pengene er tjent, men endnu ikke landet på kontoen.

3) Kassekredit hos andre låneudbydere

Der findes udbydere, som tilbyder kredit/erhvervslån uden samme krav som traditionelle banker. Det kan give fart på, men prisen kan også være højere end bankfinansiering.

Bruges typisk til kortvarige likviditetsbehov, sæsonudsving og mellemfinansiering.

Vær opmærksom på:

• Effektiv omkostning (ikke kun den pæne rente på forsiden)
• Bindinger, gebyrstruktur og krav til omsætning

Kassekredit hos alternative udbydere kan være en brugbar løsning, når behovet er midlertidigt og tilbagebetalingen er tydelig, men det bør ikke være en permanent del af økonomien, da omkostningerne hurtigt kan overstige gevinsten.

4) Crowdfunding: Hvis du kan mobilisere mange små investorer

Crowdfunding kan være lån, investering eller forhåndssalg afhængigt af model og platform. I EU er crowdfunding reguleret, og i Danmark beskriver Finanstilsynet rammerne i crowdfundingforordningen.

Bruges typisk til forbrugerrettede produkter, stærke fortællinger og dokumenteret interesse af virksomheder, der kan bruge tid på kampagne og kommunikation.

Vær opmærksom på:

• Tidsforbrug (kampagne, materiale, investordialog)
• Om du afgiver ejerandele (ved equity-crowdfunding)
• Krav til information og investorbeskyttelse

Crowdfunding fungerer bedst, når finansiering og markedsvalidering går hånd i hånd, og når du er indstillet på, at en stor del af arbejdet ligger i forberedelse, kommunikation og forventningsafstemning snarere end i selve kapitalrejsningen.

5) Investorer: Hvis du vil afgive ejerandele og/eller kontrol

Business angels, venturefonde og strategiske investorer kan tilføre kapital, netværk og tempo. Til gengæld vil de typisk have indflydelse, rapportering og et afkastmål.

Bruges typisk til skalerbare forretningsmodeller og virksomheder med stærkt vækstpotentiale, samt situationer hvor gæld vil presse likviditeten for hårdt.

Vær opmærksom på:

• Om du afgiver ejerandele
• Forventninger til rapportering
• Exit-planer

Investorfinansiering giver ikke bare kapital, men også en ny virkelighed med fælles ejerskab, forventninger og langsigtede mål. Det giver derfor bedst mening, når du er klar til at dele både beslutninger, ansvar og fremtidig værdiskabelse.

Overblik: Hvilken finansieringsform passer til hvilket behov?

Sådan vurderer du finansieringsformerne

Valget af finansiering bør tage udgangspunkt i virksomhedens økonomiske behov og struktur. En god finansieringsløsning understøtter driften og udviklingen uden at skabe unødigt pres på likviditet eller beslutningsfrihed.

Det første, du bør forholde dig til, er, hvad finansieringen konkret skal bruges til, og hvilken type værdi den skal skabe. Finansiering af et fysisk aktiv som maskiner eller biler stiller andre krav end finansiering af vækst, drift eller udvikling. Jo tættere finansieringen er koblet til et identificerbart aktiv eller en stabil pengestrøm, desto lettere er den som regel at bære – både økonomisk og risikomæssigt.

Dernæst er det afgørende at vurdere hvordan finansieringen skal tilbagebetales i hverdagen. Hvilken del af forretningens pengestrøm skal bære ydelsen? Er indtægterne stabile, sæsonprægede eller projektbaserede? En finansieringsform, der fungerer fint i en virksomhed med jævnt cashflow, kan være direkte problematisk i en virksomhed med store udsving.

Tidshorisonten spiller også en central rolle. Kortvarige behov bør som udgangspunkt ikke finansieres med langsigtede og tunge løsninger – og omvendt kan langsigtede investeringer blive unødigt dyre, hvis de finansieres med kort gæld, der skal forlænges igen og igen. Her handler det om at matche løbetid med behov, så finansieringen følger forretningens tempo i stedet for at modarbejde det.

I mange tilfælde kan det give værdi at inddrage en revisor eller økonomisk rådgiver i vurderingen. Ikke for at finde en løsning, men for at få et realistisk billede af, hvad virksomheden kan bære, hvordan finansieringen påvirker likviditet og nøgletal og hvilke konsekvenser de forskellige valg har på både kort og lang sigt.