Hvornår bør du tage en revisor med til mødet med banken?

Skal du have en revisor med til mødet med banken? Få overblik over hvornår det giver mening, hvad banken ser efter og hvordan du styrker din position.

For mange virksomhedsejere er mødet med banken en afgørende situation. Det kan handle om finansiering, kredit, investeringer eller blot en løbende status på virksomhedens økonomi. Uanset formålet er bankmødet sjældent bare en uformel snak – det er et møde, hvor dine tal, din plan og din troværdighed bliver vurderet.

Spørgsmålet er derfor ikke kun hvad du skal sige til banken, men også hvordan du stiller op. I nogle situationer giver det markant mere ro og gennemslagskraft at have en revisor med ved bordet. I denne artikel får du overblik over, hvornår det giver mening, hvad banken typisk lægger vægt på og hvordan en revisor konkret kan styrke din position.

Hvad er formålet med bankmødet?

Før du kan vurdere, om du bør tage en revisor med til bankmøde, er det vigtigt at forstå, hvad banken egentlig skal bruge mødet til. Ikke alle bankmøder er lige kritiske.

Et bankmøde kan fx handle om:

• Opstart eller flytning af erhvervskonto
• Ansøgning om lån, kredit eller kassekredit
• Gennemgang af regnskab og nøgletal
• Finansiering af investeringer eller vækst
• Dialog om likviditet, sikkerheder eller risici

Jo mere mødet handler om fremtidige forpligtelser og bankens risiko, desto større vægt lægger banken på dokumentation, sammenhæng og realisme i dine tal.

Hvornår giver det særlig god mening at tage en revisor med?

Der er situationer, hvor en revisor ikke bare er nice to have, men reelt kan være afgørende for udfaldet af mødet. Vi har fundet tre situationer frem, hvor du – hvis du står i dem – bør overveje at tage din revisor med i banken.

1) Når du skal søge finansiering

Hvis du søger lån, kredit eller forhøjelse af eksisterende faciliteter, vurderer banken blandt andet:

• Regnskabets kvalitet og troværdighed
• Virksomhedens indtjening og pengestrømme
• Budgetter og forudsætninger
• Risiko og sikkerhed

Her kan en revisor:

• Forklare tallene bag regnskabet og budgettet
• Dokumentere, at forudsætningerne er realistiske
• Oversætte din forretningsplan til banksprog

Det reducerer bankens usikkerhed og øger din chance for et ja.

2) Når økonomien er presset eller uigennemsigtig

Hvis virksomheden oplever:

• Likviditetsproblemer
• Svingende indtjening
• Midlertidige underskud
• Behov for henstand eller omstrukturering

… vil banken naturligt være ekstra opmærksom.

En revisor kan her bidrage ved at:

• Skabe overblik over den reelle økonomiske situation
• Udarbejde likviditetsprognoser og scenarier
• Forklare hvad der er midlertidigt, og hvad der er strukturelt

Det signalerer, at der er styr på situationen, selvom den er udfordrende.

3) Når du skal forklare vækst eller investeringer

Vækst kræver ofte kapital, men vækst øger også risikoen. Banken vil typisk spørge:

• Hvordan påvirker investeringen likviditeten?
• Hvornår forventes afkast?
• Hvad hvis planen ikke holder?

Her kan en revisor:

• Underbygge budgetter og cash flow-beregninger
• Synliggøre konsekvenser ved både succes og afvigelser
• Vise, at beslutningerne er økonomisk gennemtænkte

Hvad ser banken efter (og hvorfor hjælper en revisor)?

Bankens opgave er ikke at vurdere din idé, men din evne til at betale tilbage. Derfor er fokus ofte mere nøgternt, end mange forventer.

Typisk ser banken på:

• Historiske regnskaber (kvalitet og stabilitet)
• Nøgletal (soliditet, likviditet, indtjening)
• Budgetter (realistiske eller optimistiske?)
• Ledelsens økonomiske overblik

En revisor taler samme faglige sprog som banken og kan:

• Forklare nøgletal i kontekst
• Svare på kritiske opfølgende spørgsmål
• Skabe sammenhæng mellem drift, regnskab og fremtid

Eksempler fra praksis

Eksempel 1: Mindre virksomhed søger kassekredit

En servicevirksomhed med stabil omsætning, men svingende likviditet pga. lange betalingsfrister, søger en kassekredit.

Med revisoren med til mødet kan virksomheden dokumentere behovet via en likviditetsprognose, forklare sæsonudsving og betalingstider samt vise, at kreditten er et styringsværktøj – ikke en redningsplanke.

Resultatet er ofte bedre vilkår og større tillid.

Eksempel 2: Vækstvirksomhed skal investere

En virksomhed ønsker finansiering til nyt udstyr og flere ansatte.

Revisoren bidrager ved at gennemgå investeringsbudget og afskrivninger, forklare effekten på resultat og likviditet og besvare bankens “hvad-nu-hvis”-spørgsmål.

Det gør beslutningen lettere for banken.

Hvornår kan du lade revisoren blive hjemme?

Der er også situationer, hvor du som virksomhedsejer sagtens kan klare bankmødet selv. Det gælder for eksempel:

• Rutinemøder uden beslutninger
• Opstart af erhvervskonto uden finansiering
• Små justeringer i eksisterende setup

Her er det vigtigere, at du selv forstår dine tal, end at have en rådgiver med.

Hvordan forbereder du et bankmøde med eller uden revisor?

Uanset om du tager en revisor med eller ej, bør du altid have styr på dit seneste regnskab og evt. perioderegnskab samt medbringe et opdateret budget og et likviditetsoverblik.

Tager du en revisor med, er det en fordel at afstemme forventninger på forhånd og aftale, hvem der svarer på hvad.

Jo større økonomiske beslutninger mødet handler om, desto mere giver det mening at stille med det stærkeste grundlag. En revisor kan ikke træffe beslutningerne for dig, men vedkommende kan være med til at sikre, at de bliver truffet på et oplyst, professionelt grundlag.