Sådan laver du en likviditetsprognose

En likviditetsprognose viser dig, om du har penge på kontoen, når dine regninger forfalder. Lær at lave en prognose og få ro på økonomien.

Mange virksomheder går ikke ned, kæmper med likviditeten, selvom omsætningen egentlig er god. Du kan have travlt, fakturere pænt og stadig stå i en situation, hvor der ikke er penge nok på kontoen til at betale regningerne.

En likviditetsprognose er dit vigtigste værktøj til at undgå netop det scenarie.

En god likviditetsprognose giver dig overblik over, hvornår pengene går ind og ud af virksomheden. Ikke i teorien, men i praksis. I denne artikel får du en grundig, guide til at lave en likviditetsprognose, du kan bruge aktivt i din hverdag – også selvom du ikke er økonom.

Hvad er en likviditetsprognose (og hvad er det ikke)?

En likviditetsprognose er en fremadrettet oversigt over virksomhedens forventede indbetalinger og udbetalinger over en given periode. Typisk 3, 6 eller 12 måneder frem.

Den viser ikke:

• om din virksomhed er rentabel på lang sigt
• om du har overskud på årsplan

Den viser derimod:

• hvornår du risikerer at løbe tør for penge
• hvornår der er overskudslikviditet
• om der er behov for kredit, opsparing eller justeringer

Kort sagt: Resultatbudgettet fortæller, om forretningen giver overskud, mens likviditetsprognosen viser, om der er penge nok på kontoen til at betale regningerne, når de forfalder.

Hvorfor er en likviditetsprognose vigtig?

I mindre virksomheder hænger økonomien ofte tæt sammen med den daglige drift. Når indtægter og udgifter forskydes bare en smule, kan det hurtigt mærkes. En likviditetsprognose giver dig et forspring, fordi du kan se, hvad der venter, og tilpasse dig, før økonomien bliver presset.

En likviditetsprognose hjælper dig især, hvis du:

• har svingende indtægter
• sender fakturaer med lange betalingsfrister
• har faste månedlige udgifter
• overvejer at ansætte, investere eller vokse

Den giver dig mulighed for at se udfordringerne, før de rammer. Når du kan se et likviditetspres i god tid, har du stadig mulighed for at justere – fx ved at rykke betalinger, udsætte udgifter eller planlægge anderledes.

Sådan laver du en likviditetsprognose

1) Vælg periode og detaljeringsniveau

Start med at beslutte, hvor langt frem din prognose skal gå – for eksempel:

• 3 måneder: God til kortsigtet styring og opstart
• 6 måneder: Balanceret overblik
• 12 måneder: Velegnet til planlægning og dialog med bank/revisor

For de fleste mindre virksomheder giver en måned for måned-prognose det bedste overblik.

2) Likviditeten i dag

Din likviditetsprognose starter ikke ved nul – den starter ved det, du har på kontoen i dag.

Medtag:

• Bankindestående
• Opsparingskonti
• Kassekredit

Eksempel:

Likviditet pr. 1. marts: 85.000 kr.

Det tal er fundamentet for resten af prognosen.

3) Kortlæg dine forventede indbetalinger

Nu skal du se fremad og vurdere, hvornår pengene faktisk lander på kontoen.

Medtag fx:

• Betaling fra fakturaer
• Kontantsalg
• Abonnementer
• Tilskud eller lån
• Momstilbagebetaling (hvis relevant)

Det er vigtigt, at du bruger den reelle betalingsdato og ikke fakturadatoen, ellers ender du med at tro, der kommer penge på kontoen, før de reelt lander.

Eksempel:

Faktura på 30.000 kr. sendt i marts med løbende måned + 30 dages betaling → indbetaling 30. april.

4) Kortlæg alle udbetalinger – også de kedelige

Udbetalingerne er ofte lettere at overse, fordi de bare kører. Men det er dem, der presser likviditeten, og det er vigtigt også at være opmærksom på dem, der ikke kommer hver måned, men som måske er så meget desto større, når de kommer.

Medtag blandt andet:

• Husleje
• Løn og A-skat
• Moms og skat
• Abonnementer og software
• Leasing, lån og renter
• Indkøb og drift
• Private hævninger (hvis relevant)

Del dem gerne op i:

• Faste udgifter (hver måned)
• Variable udgifter (afhænger af aktivitet)
• Periodiske udgifter (moms, skat, forsikring m.m.)

Har du en dygtig bogholder, er du hurtigt og let at få de rette tal trukket ud af dit regnskab. 

5) Sæt det hele op i et skema

En likviditetsprognose behøver ikke være avanceret. Et simpelt regneark er ofte bedst.

For eksempel:

OBS: Slutlikviditeten i én måned bliver startlikviditeten i den næste.

Eksempel: Hvor prognosen afslører et problem i tide

Forestil dig en konsulentvirksomhed med:

• Stabil omsætning
• Lange betalingsfrister
• Momsafregning kvartalsvis

På overfladen ser økonomien sund ud, men likviditetsprognosen viser, at april har høj løn og moms, men indbetalingerne kommer først i maj, og derfor går kontoen i minus midt på måneden.

Uden prognosen opdages problemet først, når banken afviser betalinger.

Med prognosen kan virksomheden i stedet:

• Rykke fakturaer
• Udsætte en investering
• Trække midlertidigt på kredit

Forskellen ligger ikke i tallene, men i timingen. Likviditetsprognosen ændrer ikke virksomhedens økonomi i sig selv, men den giver tid til at handle, mens der stadig er valgmuligheder. Og netop den tid kan være afgørende for, om et midlertidigt pres bliver en håndterbar udfordring eller et reelt problem.

Hvor ofte skal du opdatere din likviditetsprognose?

En prognose er ikke et engangsdokument, og den bør opdateres mindst én gang om måneden, og altid ved større ændringer (nye kunder, investeringer, ansatte).

Jo oftere du bruger din likviditetsprognose, desto mere præcis bliver den – og desto mere værdi giver den.

Likviditetsprognose som beslutningsværktøj

Når du har en opdateret likviditetsprognose, kan du bruge den aktivt til at:

• vurdere, om du har råd til at ansætte
• planlægge investeringer
• forhandle med banken
• justere betalingsbetingelser

På den måde bliver likviditetsprognose et værktøj, der hjælper dig med at træffe bedre beslutninger. Den giver ikke garanti mod problemer, men den giver dig tid og overblik. Tid til at justere, planlægge og handle, før udfordringerne bliver akutte.

Og netop tid er ofte den mest undervurderede ressource i en mindre virksomhed.