Konkurs eller rekonstruktion: Hvad er forskellen?

Rekonstruktion eller konkurs. To forskellige situationer med to forskellige formål. Læs med her, og bliv klogere på mulighederne, hvis din virksomhed har økonomiske problemer.

Når en virksomhed får økonomiske problemer, opstår der ofte et afgørende spørgsmål: Skal den erklæres konkurs, eller kan den rekonstrueres? De to processer lyder måske som to sider af samme sag, men de repræsenterer vidt forskellige forløb, konsekvenser og muligheder. Forstår du forskellen, står du langt stærkere, hvis din virksomhed, en samarbejdspartner eller en kunde får økonomiske vanskeligheder.

Denne artikel giver dig et nuanceret overblik over forskellene mellem konkurs og rekonstruktion, hvad processerne indebærer og hvad du konkret kan forvente – både som ejer, kreditor og samarbejdspartner.

To vidt forskellige situationer

En konkurs betyder, at virksomheden lukkes ned, og dens aktiver sælges for at betale kreditorerne. En rekonstruktion har derimod som mål at redde virksomheden eller dens kerne og bringe den tilbage på fode. Det er altså forskellen mellem afvikling og redning.

Kort fortalt:

• Konkurs = virksomheden afsluttes. Aktiver sælges, og ejeren mister kontrollen.
• Rekonstruktion = virksomheden forsøges bevaret eller genskabt. Der laves en plan for at stabilisere økonomien.

Hvilken løsning der vælges, afhænger af virksomhedens økonomi, fremtidige potentiale og kreditorernes vurdering.

Konkurs: Når virksomheden ikke kan reddes

En konkurs opstår, når virksomheden ikke kan betale sine regninger og ikke længere har udsigt til at kunne indhente den dårlige økonomi. Enten kan virksomheden selv begære konkurs, eller en kreditor kan gøre det.

Hvad sker der i en konkurs?

Når Skifteretten erklærer konkurs, udpeger den en kurator, som overtager den fulde kontrol over virksomheden. Kurator sørger for at:

• standse driften
• sælge aktiver som inventar, varelager og udstyr
• inddrive tilgodehavender
• afregne kreditorer efter deres prioritet
• afvikle virksomheden juridisk

Ejeren mister beslutningsretten fra det øjeblik konkursen indtræder.

Konsekvenser for virksomhedens ejer

Konsekvenserne for ejeren afhænger i høj grad af virksomhedsformen, og forskellen er ofte mere markant, end mange forventer. I et ApS eller A/S er selskabet en selvstændig juridisk enhed, og derfor hæfter ejeren som udgangspunkt ikke med sin private formue. Det gælder dog kun, så længe ledelsen har handlet ansvarligt. Hvis der fx mangler bogføring, hvis der er fortsat drift trods insolvens, eller hvis ejeren har stillet personlige garantier over for banken eller leverandører, kan ansvaret alligevel ende hos ejeren. Særligt personlige kautioner er hyppige, og de kan betyde, at banken kan kræve gælden direkte af ejeren, selv efter en konkurs.

For enkeltmandsvirksomheder ser situationen anderledes ud. Her er du og virksomheden én og samme juridiske person, og du hæfter derfor ubegrænset og personligt for al gæld. Hvis virksomheden går konkurs, kan kreditorerne derfor gå efter dine private midler, fx opsparing, bil eller bolig. Det er især her, en konkurs kan få vidtrækkende konsekvenser for privatøkonomien og i nogle tilfælde også påvirke muligheden for at få lån eller kredit fremover.

Hvilke situationer fører typisk til konkurs?

• langvarigt underskud
• manglende likviditet og presset kassekredit
• store krav fra SKAT eller leverandører
• tab på kunder eller samarbejdspartnere
• utilstrækkelig dokumentation eller rod i regnskabet

Rekonstruktion: Når virksomheden har potentiale

En rekonstruktion er en beskyttet proces, hvor målet er at redde virksomheden helt eller delvist gennem en plan, der godkendes af kreditorerne. Rekonstruktion kan iværksættes af både virksomheden selv og af en kreditor.

Hvad indebærer en rekonstruktion?

Rekonstruktion foregår under tilsyn af en rekonstruktør (typisk en advokat) og en regnskabskyndig tillidsmand. De skaber en fælles løsning, som både virksomheden og kreditorerne kan acceptere.

En rekonstruktionsplan kan indeholde:

• Tvangsakkord: en del af gælden nedskrives eller eftergives
• Driftsøkonomisk ændring: fx nedskæringer, frasalg eller ændret forretningsmodel
• Overdragelse af virksomheden: en ny ejer overtager virksomheden eller dens aktiviteter
• Kapitaltilførsel: nye investorer eller lån

Pointen er at skabe et realistisk fundament, så virksomheden kan fortsætte driften og på sigt ændre økonomien til en positiv faktor.

Hvorfor vælge rekonstruktion?

En rekonstruktion giver luft og tid til at rette op på økonomien, mens virksomheden beskyttes mod udlæg, tvangslukning og aggressiv inddrivelse. Den bruges især, når virksomheden:

• har et levedygtigt kerneprodukt
• har gode kunder, men dårlig økonomi
• midlertidigt er ramt af tab eller likviditetsproblemer
• kan reddes med strukturelle ændringer eller gældsordninger

Det er en krævende proces, men den kan redde både arbejdspladser, værdier og brand, og derfor er det en mulighed, der er værd at have med i overvejelserne.

Sammenligning: Konkurs vs. rekonstruktion

Hvordan vurderer man, om rekonstruktion er en mulighed?

Hvis virksomheden er presset, men stadig har indtjening, kunder og et bæredygtigt produkt, er rekonstruktion værd at undersøge. Mange venter for længe, men jo tidligere du reagerer, desto større er chancen for at redde virksomheden.

Stil dig selv disse spørgsmål:

• Har virksomheden et produkt eller en service, der stadig kan sælges?
• Er de økonomiske problemer midlertidige eller strukturelle?
• Kan omkostningerne reduceres markant?
• Vil kreditorer være interesserede i en løsning, der sikrer dem mere end en konkurs?
• Kan virksomheden tilføres kapital eller nye ejere?

Hvis flere af svarene er ja, er rekonstruktion en reel mulighed. Læs eksemplerne nedenunder og se, om du kan genkende dig selv i nogle af dem.

Eksempel 1: Krisen rammer, men kunderne består

En mindre håndværkervirksomhed mister en stor ordre og får likviditetsproblemer. Selvom bogføringen er i orden og kundebasen solid, bliver gælden hurtigt uoverskuelig. En rekonstruktion med en tvangsakkord gør det muligt at fortsætte driften uden konkurs. På fire måneder er virksomheden tilbage i normal drift.

Eksempel 2: Webshop med store leverandørkrav

En webshop vokser hurtigt, men driftsomkostningerne og returvarer æder likviditeten op. Leverandørerne kræver betaling straks. Rekonstruktion viser sig umulig, fordi der mangler et levedygtigt fundament. Konkursen bliver nødvendig for at afvikle gælden og give ejeren mulighed for at starte forfra.

Hvad skal du gøre, hvis du står i en presset situation?

Kommer du i økonomiske problemer, bør du handle hurtigt. Tal med en revisor eller rådgiver, så regnskabet bliver gennemgået, og du får klarhed over virkningen af dine tal. En revisor kan vurdere, om virksomheden stadig er levedygtig, og om rekonstruktion er realistisk, eller om konkurs er den mest ansvarlige løsning.

Det vigtigste er at handle i tide. Mange virksomheder kunne være reddet, hvis der var taget fat om problemerne tidligere. Jo før du får overblik, desto flere muligheder har du.