EU-køb: Sådan håndterer du købsmoms korrekt i Danmark

EU-køb er et af de steder, hvor momsen ofte driller. Ikke fordi reglerne er svære, men fordi de kræver, at du gør tingene i den rigtige rækkefølge.

Når du køber varer (og ofte også ydelser) fra en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land, står der typisk 0 % moms på fakturaen. Det betyder ikke, at købet er momsfrit for dig. Det betyder, at du selv skal beregne dansk moms af købet og indberette den korrekt.

I denne artikel får du overblik over, hvornår der opstår købsmoms ved EU-køb, hvordan du bogfører det og hvordan du indberetter momsen, så dine momstal bliver rigtige.

Hvad er købsmoms ved EU-køb?

Når din virksomhed køber varer fra en virksomhed i et andet EU-land, gælder som udgangspunkt omvendt betalingspligt. Det betyder, at sælger fakturerer uden moms, og at du som køber beregner og betaler dansk moms i momsangivelsen.

I praksis fungerer det sådan her:

• Du beregner dansk moms (25 %) af købsbeløbet.
• Den moms bliver typisk registreret som salgsmoms (udgående moms), fordi det er dig, der afregner den.
• Samtidig har du (ofte) fradrag for samme beløb som købsmoms (indgående moms), hvis købet er til momspligtig aktivitet. Nettoeffekten er derfor tit 0 kr. i moms, men kun hvis det er registreret korrekt.

EU-køb er en klassiker i fejllisten ved momsindberetning, fordi det er kompliceret at forstå. Det koster dig måske ikke noget i kroner og ører, men EU-momsen skal stadig beregnes, bogføres og indberettes rigtigt.

Hvornår er det et EU-køb med købsmoms?

Som tommelfingerregel er det et EU-køb med købsmoms, hvis:

• Du køber varer fra en virksomhed i et andet EU-land, og leverandøren er momsregistreret.
• Du oplyser dit danske CVR-/momsnummer, når du handler.
• Fakturaen er udstedt uden udenlandsk moms (typisk med tekst om reverse charge)

Skattestyrelsen beskriver princippet og indberetningen for køb i EU (varer og ydelser) som omvendt betalingspligt, hvor køber beregner dansk moms.

Vigtigt: Hvis leverandøren har opkrævet udenlandsk moms, er det som udgangspunkt ikke dansk købsmoms. Så skal du typisk have fakturaen rettet (eller håndtere momsrefusion efter andre regler), og du kan ikke registrere den som købsmoms i den danske momsangivelse.

Sådan gør du i praksis

1) Sørg for, at forudsætningerne er på plads før købet

Hvis du vil undgå 80 % af fejlene, så starter du her:

• Brug altid virksomhedens DK-momsnummer ved EU-køb
• Bed om en faktura uden moms (reverse charge), hvis betingelserne er opfyldt
• Sørg for, at fakturaen tydeligt viser:
  • Leverandørens momsnummer
  • Dit momsnummer
• Tjek, at der er tale om reverse charge/omvendt betalingspligt (ses typisk som tekstlinje)

Skattestyrelsen lægger vægt på, at det er køberen, der beregner momsen ved EU-køb, og at bogføringen skal understøtte korrekt indberetning.

2) Bogfør EU-varekøbet med den rigtige momskode

I regnskabet skal du kunne se to ting:

• Værdien af dit EU-varekøb (uden moms)
• Den beregnede danske moms af købet

Skattestyrelsen anbefaler, at du har særskilte konti til køb i EU og moms af køb i udlandet, så du kan bogføre og indberette korrekt.

Typisk ser opsætningen sådan ud (logikken er vigtigere end kontonummeret):

• Køb af varer fra EU (udgift/vareforbrug) = beløb ekskl. moms
• Moms af varekøb i udlandet (momskonto) = beregnet 25 %

Når momskoden er korrekt sat op, vil systemet normalt automatisk registrere momsen to steder i momsopgørelsen: både som udgående og indgående (hvis du har fuld fradragsret).

3) Indberet EU-køb de rigtige steder på momsangivelsen

Her er det, mange rammer ved siden af: EU-køb handler både om rubrikker og momsfelter. For EU-varekøb skal du som udgangspunkt:

• Indberette købets værdi uden moms i Rubrik A – varer (EU-varekøb)
• Indberette den beregnede moms i feltet “Moms af varekøb i udlandet”

For EU-ydelser er princippet det samme (men rubrik/felt er for ydelser). Skattestyrelsen skelner mellem varer og ydelser i opsætning og indberetning.

4) Fang fejl før de bliver dyre

EU-køb er et område, hvor en lille fejl kan give store udsving i momsangivelsen, uden at bankkontoen nødvendigvis afslører det.

Tjekliste ved momsafstemning:

• Stemmer Rubrik A (EU-køb) med dine bogførte EU-køb?
• Er der EU-fakturaer bogført uden reverse charge-momskode ved en fejl?
• Er der leverandørfakturaer med udenlandsk moms, som fejlagtigt er behandlet som dansk købsmoms?
• Går momsen i nul, hvor den bør – eller har du delvis fradragsret, der ændrer billedet?

Skattestyrelsen beskriver også behovet for afstemning mellem momsangivelsesfelter ved EU-handel, så du kan dokumentere, at indberetningen er korrekt.

Et konkret eksempel

Du køber varer fra en tysk leverandør:

• Faktura: 10.000 kr. (uden moms)
• Dansk moms: 25 % af 10.000 kr. = 2.500 kr.

Det, der skal ske:

• Du bogfører varekøb: 10.000 kr.
• Du beregner moms: 2.500 kr.

I momsangivelsen bliver 2.500 kr. typisk registreret som:

• udgående moms (fordi du “skylder” den til SKAT)
• indgående moms (fordi du har fradrag, hvis købet er til momspligtige aktiviteter)

Netto bør blive 0 kr., men kun hvis kodningen og rubrikkerne er korrekte.

EU-varer, EU-ydelser og import

Typiske faldgruber (og hvordan du undgår dem)

• Forkert momskode → EU-købet kommer ikke med i Rubrik A eller moms-feltet
• Udenlandsk moms på fakturaen → bliver fejlagtigt trukket som dansk købsmoms
• EU-varer bogføres som almindeligt dansk køb → du mister sporbarhed og risikerer fejlindberetning
• Delvis fradragsret overses → momsen går ikke i nul, og det skal den heller ikke altid
• Blander varer og ydelser → rubrikker/indberetningsfelter bliver forkerte

Gør EU-køb til en rutine

EU-køb bliver markant nemmere, når du har et setup, hvor du ikke skal huske det hele i hovedet. Når momskoder, konti og afstemning spiller sammen, bliver EU-køb bare endnu en bilagstype, og du kan stole på, at momsangivelsen bygger på rigtige data.

Hvis du har svært ved at lave systemet selv, kan du få hjælp hos en bogholder eller en revisor. Det koster kun enkelte timer, og så kan du selv overtage arbejdet efterfølgende.