Det er ikke helt let at holde styr på skat, moms og fradrag ved kundegaver, konkurrencer og bonusser. Vi giver dig en gennemgang af forskellen og forklarer, hvordan de forskellige ”gaver” påvirker dit regnskab.
Mange virksomhedsejere bruger gaver, konkurrencer og bonusser som en naturlig del af markedsføring og kundeloyalitet. Det kan være alt fra en lille tak for samarbejdet-gave til rabatter, lodtrækninger eller bonusordninger.
Men selvom intentionen er enkel, er den skattemæssige behandling ikke altid det samme. For gaver og bonusser falder ikke ind under én fast regel og forkert håndtering kan få betydning for både skat, moms og fradrag.
I denne artikel får du overblik over, hvornår udgifterne kan trækkes fra, hvornår de ikke kan og hvad du især skal være opmærksom på, hvis du vil undgå økonomiske overraskelser senere.
Før du kan vurdere skat og fradrag, er det vigtigt at forstå, hvordan skattemæssige regler ser på forskellige typer “gaver”.
I praksis skelnes der ofte mellem:
Selvom det hele kan føles som markedsføring, behandles de skattemæssigt forskelligt afhængigt af formål, værdi og modtager.
Det korte svar er nej, virksomheden betaler ikke skat, bare fordi den giver en gave. Men det er heller ikke det spørgsmål, du bør stille – det handler nemlig mere om, hvorvidt:
De forskellige typer af gaver udløser ikke en skat i din virksomhed, men det er ikke alle udgifter, der er fradragsberettiget, og du kan ikke nødvendigvis trække momsen fra.
Kundegaver bliver skattemæssigt vurderet ud fra, om de anses som reklame eller repræsentation.
Reklamegaver er typisk af mindre værdi, forsynet med firmanavn eller logo og givet til en bred kreds (ikke udvalgte personer). Det kan for eksempel være kuglepenne, notesbøger eller små giveaways.
Skattemæssigt betyder det, at udgiften som udgangspunkt er fradragsberettiget, og at der er normalt momsfradrag.
Repræsentationsgaver er gaver af højere værdi, som gives til udvalgte kunder eller samarbejdspartnere, og de betragtes som repræsentation af virksomheden. Det kan for eksempel være vin, spiritus eller gavekurve, eller det kan være personlige gaver uden reklamepræg.
Her gælder, at udgiften som udgangspunkt ikke er fuldt fradragsberettiget, og der er som regel intet momsfradrag. Og det er her, mange bliver overraskede, fordi gaven føles erhvervsmæssig, men skattemæssigt behandles den ikke sådan.
Konkurrencer bruges ofte som et markedsføringsværktøj, men de har deres egne skattemæssige regler.
For virksomheden gælder typisk, at udgiften kan være fradragsberettiget, hvis konkurrencen har et klart markedsføringsformål. Momsfradrag afhænger til gengæld præmiens karakter.
For modtageren kan det være anderledes. Præmier kan være skattepligtige, hvis de ikke er bagatelagtige, og kontante gevinster er næsten altid skattepligtige.
Som virksomhed er det dit ansvar at kende reglerne og informere modtageren korrekt, hvis en gevinst er skattepligtig.
Kundebonusser adskiller sig fra gaver, fordi de ofte ses som en del af prissætningen.
Typiske former for kundebonus er:
Når bonusser gives som en prisnedsættelse, betyder det som regel, at udgiften er fradragsberettiget, og at momsen reguleres som en del af salget.
Men hvis en “bonus” reelt fungerer som en gave eller præmie, kan reglerne ændre sig. Det er derfor vigtigt at være tydelig i både aftaler og bogføring.
De fleste fejl opstår ikke på grund af sjusk, men på grund af manglende overblik. De mest almindelige er fejl, er at:
Små beløb kan virke ubetydelige, men hvis de gentages over tid, kan konsekvensen blive mærkbar. Sørg derfor altid for korrekt dokumentation, og søg hjælp hos en bogholder eller en revisor, hvis du er i tvivl om spørgsmålene.
For nye virksomhedsejere er tommelfingerregler ofte mere værdifulde end paragraffer, og du kan roligt notere dig følgende:
Og hvis du er i tvivl, så få en professionel vurdering, inden du laver kampagnen. Det er langt nemmere at gøre det rigtigt fra start end at rette op bagefter. Husk også at hvis en udgift er fradragsberettiget, er det altid dokumentationen, der afgør, om den bliver godkendt.
Når du bogfører gaver, konkurrencer og bonusser, bør du derfor kunne dokumentere:
I praksis betyder det, at en kvittering alene sjældent er nok. Et kort notat i bogføringen eller på bilaget kan gøre en stor forskel ved revision.
Eksempler:
Det er små detaljer, men det er dem, der afgør, om en udgift accepteres eller afvises. Gør derfor dig selv en tjeneste, og gør notater på bilag til en vane.
Gaver, konkurrencer og kundebonusser er effektive værktøjer i forretningen, men de kræver lidt omtanke, når det kommer til regnskabet. Når du forstår de skattemæssige spilleregler, kan du bruge dem strategisk uden at risikere fejl eller skattesmæk ved revision.
Er du ny virksomhedsejere, handler det ikke om at lære alle regler udenad, men om at vide hvornår du skal være ekstra opmærksom. Den indsigt giver ro i maven (og et regnskab, der holder hele vejen rundt).
Gaver af højere værdi, der gives til udvalgte kunder eller samarbejdspartnere, anses typisk som repræsentation og er som udgangspunkt ikke fuldt fradragsberettigede. Her er der som regel heller ikke momsfradrag.
Skattemæssigt handler det altså ikke om, at gaven udløser skat i virksomheden, men om hvordan udgiften påvirker regnskabet, og om den opfylder kravene til fradrag og dokumentation.
Som virksomhed er det dit ansvar at kende reglerne og gøre modtageren opmærksom på skattepligten, hvis præmien er skattepligtig. Det gælder især ved konkurrencer, hvor præmien har en reel økonomisk værdi.
Hvis en bonus reelt har karakter af en gave eller præmie, kan den skattemæssige behandling ændre sig. Derfor er det vigtigt, at bonusordninger er klart defineret i aftalerne, og at bogføringen afspejler formålet korrekt.