Guide: Sådan laver du dit første budget som selvstændig

Et budget gør livet som selvstændig lettere. Når du kender begreberne og ved, hvad ud skal medregne i budgettet, er det ikke så svært. Læs med her og se, hvordan du gør.

Et godt budget er et af de vigtigste værktøjer, du kan give dig selv som ny selvstændig. Det hjælper dig med at forstå, hvad din virksomhed skal tjene for at løbe rundt, hvilke udgifter du skal planlægge efter og hvordan din likviditet udvikler sig over tid. Uden et budget bliver økonomien hurtigt et gæt – med et budget får du et styringsredskab, der kan hjælpe dig med at træffe de bedste beslutninger for dig og virksomheden.

I denne artikel får du en trin for trin guide til, hvordan du laver dit første budget, hvad du bør inkludere og hvordan du bruger budgettet aktivt i din hverdag som selvstændig.

Hvad er et budget, og hvorfor er det vigtigt?

Et budget er en forventning til fremtiden: dit bedste bud på, hvordan indtægter og udgifter fordeler sig måned for måned. Det giver dig et billede af, om virksomheden kan bære sig selv, og hvor meget du skal tjene for at dække dine faste udgifter, din skat og din egen løn.

Formålet er ikke at ramme tallene præcist. Det er at skabe overblik, så du kan træffe bedre beslutninger og opdage ændringer i økonomien, før de bliver til problemer. Når du ved, hvordan økonomien burde se ud, kan du hurtigt se, hvis virkeligheden begynder at afvige. Det giver dig mulighed for at reagere tidligt, fx justere priser, reducere udgifter eller planlægge din tid anderledes. På den måde kan du holde virksomheden stabil, også når markedet svinger.

Centrale begreber i dit første budget

Indtægter: Det du forventer at fakturere. Tænk både i antal kunder, timepriser, abonnementer eller salg af produkter.

Faste udgifter: Udgifter, der er nogenlunde ens hver måned; fx software, forsikring, telefon, husleje og regnskabsprogram.

Variable udgifter: Udgifter der svinger, alt efter hvor meget du sælger; fx materialer, fragt og underleverandører.

Egen løn: Det du har brug for at kunne hæve privat – enten som privat hævning (enkeltmandsvirksomhed) eller løn (ApS).

Skat og moms: En væsentlig del af økonomien. Skat afhænger af virksomhedsformen, mens moms påvirker likviditeten.

Sådan laver du dit første budget

1) Start med dine forventede indtægter

Lav et realistisk estimat på, hvad du kan omsætte det første år. Del det op i måneder, og tag højde for:

• opstartsfasen (typisk lavere omsætning)
• sæsonudsving
• tid til administration, salg og kundearbejde
• kapacitet: hvor meget kan du reelt levere?

Brug konkrete tal frem for optimisme. Et budget holder kun, hvis det afspejler virkeligheden.

2) Kortlæg dine faste udgifter

Lav en liste over alle de faste udgifter, du kommer til at have som selvstændig, fx:

• regnskabsprogram og bilagshåndtering
• software, domæner og hosting
• kontor eller coworking
• forsikringer
• mobil og internet
• markedsføring (abonnementer, annoncering)
• bankgebyrer og erhvervskonto.

Faste udgifter er fundamentet i budgettet, og de bliver ofte undervurderet af nystartede virksomheder.

3) Beregn de variable udgifter

Variable omkostninger afhænger af omsætningen, men kan blandt andet omfatte:

• materialer eller varekøb
• forsendelse (ofte en stor udgift for en webshop)
• betaling til underleverandører
• licenser, der vokser med antallet af kunder
• provision eller systemgebyrer.

Hvis du driver en servicevirksomhed uden varer, kan de variable omkostninger være lave. Men overser du dem, bliver budgettet misvisende.

4) Indregn din egen løn

Bestem, hvor meget du som minimum skal kunne hæve privat. Overvej:

• privatforbrug
• opsparing og buffer
• ferie og sygedage
• pensionsindbetaling (frivillig, men vigtigt på sigt).

Driver du enkeltmandsvirksomhed, hæver du lønnen som privatforbrug. Driver du ApS, er løn en driftsudgift, og budgettet skal afspejle dette.

5) Husk skat og moms

Skat og moms bliver ofte overset i de første budgetter.

I en enkeltmandsvirksomhed skal en del af overskuddet afsættes til personlig skat. I et ApS betaler selskabet 22 % selskabsskat af overskuddet.

Moms påvirker din likviditet, særligt hvis du fakturerer med lange betalingsfrister eller har store køb med moms.

Lav en separat linje for skat og en for moms, så du ikke bruger penge, der i praksis tilhører Skattestyrelsen.

6) Saml tallene og vurder resultatet

Når indtægter, udgifter, løn, skat og moms er lagt ind, viser budgettet om du går i plus eller minus, og om du kan betale dig selv den løn, du ønsker. Hvis du ikke kan, har du måske brug for at skrue på priser, kunder eller udgifter, så der også kan blive luft til opsparing og uforudsete omkostninger.

Et underskud er ikke et tegn på, at du ikke bør starte, men et tegn på at du skal justere opstarten eller finansieringen.

7) Følg op månedligt

Et budget er kun nyttigt, hvis du bruger det. Sammenlign budgettet med virkeligheden hver måned, og ret det løbende, når du får nye kunder eller udgifter.

Du bør altid bruge et regnskabsprogram til at skabe overblik og matche udgifter og indtægter. Hvis du ikke ved, hvilket du skal bruge, kan du rådføre dig med en bogholder eller en revisor. Træffer du de rigtige valg, bliver et styringsværktøj, der hjælper dig med at fastholde en sund økonomi i virksomheden.

Typiske faldgruber for nye selvstændige

Når du laver dit første budget, er det ofte ikke tallene i sig selv, der skaber udfordringerne, det er de blinde vinkler. Mange nye selvstændige overvurderer, hvor hurtigt indtægterne stiger, især i de første måneder, hvor opbygningen af kundestrøm og kendskab tager længere tid end forventet. Samtidig bliver flere udgifter overset: abonnementer til software, rejser, forsikringer og bankgebyrer virker måske små hver for sig, men de bliver hurtigt til et betydeligt månedligt beløb, hvis de ikke regnes med fra starten.

En anden klassisk faldgrube er manglen på en buffer. Der vil altid være udsving i både udgifter og indtægter, og uden en økonomisk pude kan selv små afvigelser skabe pres på økonomien. Dertil kommer, at mange glemmer at afsætte plads til egen løn og ender med en model, hvor virksomheden fungerer, men ejeren ikke bliver betalt.

Endelig undervurderes likviditeten ofte: et regnskab kan se fornuftigt ud på papiret, men virkeligheden bliver presset, hvis kunder betaler sent, eller hvis store udgifter falder samtidig. Når du kender faldgruberne, kan du tage højde for dem i budgettet og skabe et langt mere realistisk udgangspunkt for din virksomhed. Det giver dig en stærkere og mere stabil start som selvstændig.

Tænk langsigtet

Et budget er mere end tal. Det er et værktøj, der giver dig tryggere beslutninger, stærkere overblik og en mere stabil hverdag som selvstændig. Når du ved, hvad virksomheden skal tjene, og hvad den kan bære, bliver det langt lettere at sige ja til de rigtige kunder, sætte realistiske priser og planlægge din egen løn.

Lav budgettet enkelt, opdater det løbende og brug det aktivt. Så får du et stærkt fundament at bygge din virksomhed på.