At tage springet som selvstændig er en spændende beslutning, men med friheden følger også et nyt og mere komplekst ansvar for økonomien. Som lønmodtager trækkes skatten automatisk, før pengene lander på kontoen, men som selvstændig erhvervsdrivende er det dig selv, der sidder ved roret. Det kræver overblik over både moms, B-skat og fradrag.
Det første år er ofte det sværeste, fordi alt er nyt og man endnu ikke har faste rutiner for de administrative opgaver. Desværre oplever mange nye iværksættere, at glæden bliver overskygget af uforudsete regninger fra Skattestyrelsen.
I denne artikel gennemgår vi de fem største skatteoverraskelser, så du kan undgå de typiske fælder og sikre, at din virksomhed kommer sikkert fra start med en sund økonomi.
Den måske største omvæltning som ny selvstændig er overgangen til B-skat. Da der ikke længere er en arbejdsgiver til at indeholde din skat, skal du selv fortælle Skattestyrelsen, hvad du forventer at tjene i din virksomhed. Det gør du ved at rette din forskudsopgørelse.
Når du har indtastet dit forventede overskud, beregner systemet din skat og fordeler den på 10 rater – de såkaldte B-skatterater. Overraskelsen opstår ofte, når man opdager, at disse rater skal betales løbende gennem året, uanset om du har haft en god eller dårlig måned i butikken.
Hvis du har sat dit forventede overskud for højt, betaler du for meget i skat løbende; sætter du det for lavt, venter der en stor efterregning. Det er derfor en god vane at opdatere din forskudsopgørelse hver gang, du får et bedre overblik over din indtjening, så dine indbetalinger stemmer overens med virkeligheden.
Når du sender din første faktura og ser beløbet lande på kontoen, er det vigtigt at huske, at det ikke er hele summen, som er virksomhedens penge. 20 % af det beløb, du har opkrævet fra din kunde (svarende til de 25 % moms, der lægges oveni prisen), tilhører reelt staten. Den store overraskelse rammer typisk, når den første momsperiode slutter, og du pludselig skal afregne et større beløb til Skattestyrelsen.
Mange begår fejlen at bruge momspengene til at dække løbende driftsomkostninger eller investeringer i troen på, at pengene nok skal være der til afregningsfristen. Hvis du ikke har sat momsen til side, kan det skabe et akut hul i likviditeten, når opkrævningen kommer.
En god tommelfingerregel for enhver ny selvstændig er at oprette en separat konto til moms og skat. Hver gang du modtager en betaling fra en kunde, bør du med det samme overføre momsen til denne konto. På den måde undgår du at bruge penge, du reelt bare opbevarer for Skattestyrelsen.
En udbredt misforståelse blandt nye selvstændige er, at man kun betaler skat af de penge, man “trækker ud” til privat brug. Men i en personligt ejet virksomhed bliver du beskattet af det samlede skattemæssige overskud. Det betyder, at hvis din virksomhed har tjent 500.000 kr., men du kun har udbetalt 300.000 kr. til dig selv og brugt de resterende 200.000 kr. på at købe nye maskiner eller opbygge et varelager, så skal du stadig betale skat af alle 500.000 kr.
Overraskelsen rammer ofte, når året er omme, og man opdager, at skatteregningen er baseret på et beløb, der ikke længere står på bankkontoen, fordi det er bundet i aktiver eller vækst. Selvom investeringerne er gode for din forretning, giver de dig ikke nødvendigvis et fradrag med det samme, da større indkøb typisk skal afskrives over flere år.
Det er derfor afgørende at skelne mellem dit kontante rådighedsbeløb og dit skattepligtige overskud, så du ikke geninvesterer så aggressivt, at du mangler likviditet til restskatten.
Mange nye selvstændige fokuserer måske kun på de store, indlysende udgifter som husleje eller varekøb. Men de mange bække små gør en kæmpe forskel for dit skattemæssige overskud. En af de mest almindelige overraskelser er, hvor mange småbeløb man reelt har ret til at trække fra, hvis man husker at dokumentere dem.
Her er de 4 mest oversete fradrag for nye selvstændige:
Ved at have et skarpt øje på disse fradrag sænker du dit skattepligtige overskud helt lovligt. Det kræver blot, at du får sat et system op, hvor du gemmer alle bilag digitalt – også dem på de små beløb.
Mange nye iværksættere tænker, at det er en fordel at vente med at betale skatten, til årsopgørelsen er klar, så man kan beholde pengene i virksomheden så længe som muligt. Men her kommer overraskelsen: Skattestyrelsen lægger en rente på din restskat, hvis du ikke har indbetalt nok løbende.
I modsætning til renter på et almindeligt lån, er rentetillægget til Skattestyrelsen ikke fradragsberettiget. Det betyder, at det er en ren udgift for din virksomhed. Der er to tidsfrister, du skal kende for at undgå unødige omkostninger:
Hvis du kan se, at din virksomhed har tjent mere end forventet, er det derfor altid en god idé at lave en frivillig indbetaling inden årets udgang eller senest i starten af det nye år.
For at undgå de nævnte overraskelser handler det om at få skabt nogle rutiner, der kører i baggrunden af din drift.
Her er 4 trin, der sikrer dig ro i maven:
Ved at følge disse fire trin holder du styr på din økonomi og sikrer, at din virksomhed bygger på et forudsigeligt fundament – uden ubehagelige overraskelser.
Mange nye selvstændige ser måske en bogholder eller revisor som en udgift, men i virkeligheden er det ofte en af de bedste investeringer. En dygtig rådgiver gør mere end blot at indberette dine tal; de hjælper dig og sikrer, at din virksomhedsstruktur er skattemæssigt optimal.
Når din virksomhed vokser, bliver din tid din mest værdifulde ressource. Ved at udlicitere det administrative ansvar får du frigjort energi til at fokusere på din kerneforretning og din vækst.
Via Finara kan du nemt blive matchet med eksperter, der har specialiseret sig i at hjælpe nystartede og vækstvirksomheder med at få styr på fundamentet. Det sikrer, at du ikke bare undgår overraskelserne, men rent faktisk bruger skattereglerne til din fordel.
Skat behøver ikke at være en kilde til søvnløse nætter. Ved at forstå de grundlæggende regler om B-skat, moms og fradrag har du allerede fjernet de største faldgruber som selvstændig.
Nøglen til succes er ikke nødvendigvis at vide alt om skattelovgivningen, men at skabe gode økonomiske vaner og vide, hvornår man skal få professionel hjælp. Når du har styr på fundamentet, kan du bruge din energi på at drive og vækste din virksomhed.