Ikke-likvide aktiver

Ikke-likvide aktiver refererer til ejendele ejet af en virksomhed eller person, som ikke let kan omsættes til kontante midler uden en væsentlig værdiforringelse. Disse aktiver karakteriseres ofte af længere omsætningstider eller et begrænset sekundært marked.

Hvad er “ikke-likvide aktiver”?

Ikke-likvide aktiver er væsentlige bestanddele i en virksomheds eller persons samlede formue, men deres likviditet er signifikant lavere end for eksempel kontanter eller bankindskud. Disse aktiver, som kunne være fast ejendom, specialudstyr eller ejerandele i ikke-børsnoterede selskaber, kan ikke hurtigt konverteres til kontanter uden at det potentielt medfører en tab af værdi. Likviditeten i et aktiv er påvirket af flere faktorer såsom markedsvilkår, aktivets art og den tid det tager at finde en køber.

Varighed af salgsprocessen

Salgsprocessen for ikke-likvide aktiver kan være tidskrævende, da det indebærer værdiansættelse, søgen efter potentielle købere og ofte også forhandling af salgsbetingelserne. Markedets størrelse og aktivets omkostningsstruktur spiller også en væsentlig rolle.

Vurdering af værdi

Vurderingen af ikke-likvide aktivers værdi er ofte mere kompleks end for likvide aktiver. Dette skyldes en mangel på transparent prisfastsættelse og de omkostninger, som er forbundet med salget af sådanne aktiver.

Eksempel på brug:
Et eksempel på ikke-likvide aktiver kan være firmaejede faste ejendomme såsom kontorbygninger eller produktionsfaciliteter. Hvis organisationen beslutter at frigøre kapital ved at sælge disse ejendomme, kan processen strække sig over måneder eller endda år, og ejendommenens salgspris kan blive negativt påvirket af markedssituationen.

Synonymer:

• Immobiliserede aktiver
• Fastfrosne aktiver
• Illikvide aktiver

Antonymer:

• Likvide aktiver
• Omsætningsaktiver
• Kontante midler

Relaterede termer:

• Likviditetsgrad
• Aktiv likvidation
• Kapitalbinding
• Markedslikviditet