Enkelt forklaret: SÃ¥dan fungerer moms

Er du nystartet virksomhedsejer, kan det med moms være lidt svært at få overblik over. Læs med og bliv klogere på, hvad moms egentlig er, og hvordan du nemmest håndterer dit momsregnskab.

Moms er et af de områder, der skaber flest spørgsmål hos nye selvstændige. Ikke fordi reglerne er komplicerede i sig selv, men fordi moms optræder i stort set alle dine køb og salg. Hvis du ikke forstår, hvordan moms fungerer i praksis, kan det gå ud over alt fra likviditet til regnskab.

I denne artikel får du en let og konkret forklaring på, hvad moms egentlig er, hvordan du håndterer den i hverdagen og hvad du skal være særligt opmærksom på, så du undgår fejl og bøder.

Hvad er moms?

Moms er en afgift, som virksomheder opkræver på vegne af staten. Som virksomhed betaler du ikke momsen selv – du opkræver den af dine kunder og får samtidig lov at fratrække den moms, du selv har betalt på erhvervsmæssige køb.

Kort sagt: Du indberetter forskellen mellem den moms, du har opkrævet, og den moms, du har betalt.

De fleste varer og ydelser har 25 % moms. Der er dog få undtagelser, fx sundhedsydelser, finansielle ydelser og visse kulturelle aktiviteter.

Centrale begreber om moms

Udgående moms (salgsmoms): Det er den moms, du lægger på dine fakturaer, når du sælger noget.

Eksempel:

Sælger du en ydelse til 1.000 kr. ekskl. moms, lægger du 250 kr. oveni. De 250 kr. er din udgående moms – penge, du skal sende videre til Skattestyrelsen.

Indgående moms (købsmoms)

Det er den moms, du betaler, når du køber noget til virksomheden.

Eksempel: Køber du software for 200 kr. + 50 kr. i moms, er de 50 kr. indgående moms – penge, du kan trække fra i momsregnskabet.

Momsafregning

Når perioden slutter (måned, kvartal eller halvår), afregner du moms efter denne formel:

Udgående moms – Indgående moms = Beløb du skal betale eller have tilbage.

Hvornår skal du momsregistreres?

De fleste virksomheder skal momsregistreres, men ikke alle. Du skal momsregistreres, når du forventer at omsætte for over 50.000 kr. inden for 12 måneder.

Det gælder uanset, om du er enkeltmandsvirksomhed, ApS eller freelancer.

Der er dog undtagelser, hvor du ikke skal momsregistreres, selvom du har omsætning. Det gælder bl.a.:

• Momsfrie aktiviteter (fx sundhedsbehandling, undervisning, finansielle ydelser)
• Udlejning af fast ejendom (med enkelte undtagelser)
• Enkelte kulturelle aktiviteter og velgørende arrangementer

Og så er der situationer, hvor du skal registreres, selvom du ikke rammer grænsen på 50.000 kr.:

• Hvis du importerer varer fra lande uden for EU
• Hvis du sælger ydelser til EU-kunder, der kræver momsregistrering
• Hvis du driver webshop eller sælger varer, hvor reglerne for fjernsalg kan gælde

Registreringen foregår på Virk.dk, og du skal gøre det, inden du sender din første faktura med moms. Registreringen er gratis, og du får et momsnummer (samme som CVR), som skal stå på fakturaer og i dit regnskabsprogram.

Kort sagt: Hvis din virksomhed har erhvervsmæssig omsætning, og du realistisk set kommer over 50.000 kr., så skal du momsregistreres fra start. Du kan læse mere om momsregistrering i denne artikel: Skal du momsregistreres fra start?

Moms i praksis (trin for trin)

1) Læg moms korrekt på dine fakturaer

Sørg for, at alle fakturaer viser:

• Pris ekskl. moms
• Momsbeløb
• Pris inkl. moms
• Dit CVR-nummer
• Kundens oplysninger (B2B)

Det er vigtigt, fordi en forkert faktura kan gøre din momsindberetning ugyldig.

2) Tjek momsen på dine køb

Når du bogfører udgifter, skal du sikre, at:

• sælger har et gyldigt CVR-nummer
• momsbeløbet fremgår tydeligt
• udgiften er erhvervsmæssig

Udgifter uden moms (fx bankgebyrer, porto, udenlandske ydelser) skal bogføres uden moms.

3) Brug de rigtige momskoder

Regnskabsprogrammer har typisk disse standarder:

• 25 % moms (almindelige køb og salg)
• Momsfri (porto, forsikring)
• Omvendt betalingspligt (EU-tjenester, Google Ads, Meta, software m.m.)
• 0 % eksportmoms ved salg til udlandet udenfor EU

Rigtige momskoder gør indberetningen næsten automatisk.

4) Afstem moms løbende

Når perioden slutter:

• Gennemgå momskladden
• Tjek at der ikke mangler bilag
• Tjek at store udgifter har korrekt momskode
• Sammenlign udviklingen med tidligere perioder

Er der urealistiske udsving, ligger fejlen sjældent i momsbeløbet, men i bogføringen.

Eksempler på køb med og uden moms

Hvad er omvendt betalingspligt?

Omvendt betalingspligt betyder, at det ikke er sælgeren – men dig som køber – der skal beregne og indberette momsen. Det gælder ofte ved køb af ydelser fra udlandet som software, annoncering og online tjenester.

Når du køber en ydelse fra EU eller visse tredjelande, vil fakturaen næsten altid være uden moms. Det er meningen. Reglen siger nemlig, at du selv skal beregne moms af købet og indberette den i dit momsregnskab.

Det fungerer sådan:

• Du modtager fakturaen uden moms
• Du bogfører købet med en momskode for omvendt betalingspligt
• Regnskabsprogrammet beregner både udgående og indgående moms

Momsbeløbet ender som regel på nul, fordi du både afregner og fratrækker den samme moms.

Hvorfor går det i nul?

Ved omvendt betalingspligt skal du registrere:

• Udgående moms: Staten kræver, at du påfører dansk moms på købet rent teknisk, som om du selv havde solgt noget.
• Indgående moms: Fordi udgiften er erhvervsmæssig, får du samtidig fradrag for den samme moms. Nettoeffekten bliver derfor normalt 0 kr. i momsregnskabet.

Det er ikke en ekstra udgift – kun en registrering, der sikrer korrekt momsbehandling ved køb på tværs af landegrænser.

Eksempel:

• Du køber Facebook Ads for 8.000 kr.
• Udgående moms (25 %): 2.000 kr.
• Indgående moms (fradrag): –2.000 kr.
• Netto: 0 kr.

Typiske køb med omvendt betalingspligt:

• Facebook/Meta Ads
• Google Ads
• Adobe og Canva
• Mailchimp, HubSpot, Shopify
• De fleste SaaS-abonnementer fra EU og USA

Typiske faldgruber ved moms

1) Du tror, momsen er en udgift for dig

Moms er ikke en egentlig omkostning – du tjener ikke på den, og du taber ikke på den. Men den påvirker din likviditet, og det er her, mange bliver overraskede.

Når du sender en faktura, modtager du både prisen for dit arbejde og momsen. De penge står på din konto, indtil du afregner dem til Skattestyrelsen. Det betyder, at momsen fylder på kontoen, selvom den ikke tilhører dig. For mange nye selvstændige skaber det en situation, hvor kontoen ser ud til at have flere penge, end der i virkeligheden er. Når momsfristen så nærmer sig, kan det komme som en overraskelse, at en stor del af saldoen reelt skal videre til staten.

2) Du bogfører moms på udgifter uden moms

Fx porto, forsikring eller bankgebyrer. Her må du ikke registrere moms, og gør du det, vil din indberetning blive forkert.

3) Du håndterer EU-køb forkert

Hvis du køber ydelser fra EU, skal du:

• Oplyse dit CVR-nummer og momsnummer (VRN)
• Bogføre omvendt betalingspligt korrekt
• Indberette salget i EU-salg uden moms (for B2B)

4) Du mangler bilag

Uden bilag, intet momsfradrag. Dette gælder også, hvis momsbeløbet ikke står tydeligt på fakturaen.

Moms er lettere, når strukturen er på plads

Når du forstår principperne bag moms, bliver det lettere at styre virksomhedens økonomi. Moms er ikke en ekstra byrde, men det er en disciplin, du bør lære, så det efterfølgende bliver rutine at registrere momsen i dit regnskab.

Har du gode bilagsrutiner og styr på dine momskoder, er resten et spørgsmål om at følge samme proces hver periode. Det giver dig ro i kalenderen, bedre likviditet og et regnskab, der holder. Og hvis du ikke selv kan overskue, at sætte dig ind i reglerne, kan du i stedet lade en bogholder stå for dit regnskab – så kan du koncentrere dig om kunderne i stedet.