• Hjem
  • >
  • Blogindlæg
  • >
  • Ansættelse af medarbejdere: 5 økonomiske forandringer, du bør kende til

Ansættelse af medarbejdere: 5 økonomiske forandringer, du bør kende til

Vækst og struktur, 6.01.2026

At ansætte sin første medarbejder er en milepæl, hvor din virksomhed så småt transformerer sig fra et personligt projekt til en organisation. Men med væksten følger et fundamentalt skifte i dit ansvar. Du er ikke længere kun ansvarlig for egne leverancer, men garant for andres forsørgelse og tryghed.

Det kræver en ny økonomisk bevidsthed, når du ansætter. Du skal nu tage stilling til nye faste deadlines, lovmæssige forpligtelser og komplekse indberetningskrav. 

I denne artikel gennemgår vi de fem mest centrale økonomiske forandringer, du skal kende til, når du begynder at ansætte. På den måde har du det bedste udgangspunkt for glade medarbejdere og et sundt fundament for din virksomheds vækst.

Forandring 1: De skjulte lønomkostninger

Når du ansætter din første medarbejder, skal du vide, at den aftalte bruttoløn kun er en del af det samlede regnestykke. For mange ejerledere kan det komme som en overraskelse, hvor meget de lovpligtige og kontraktlige tillæg faktisk fylder i budgettet. Som tommelfingerregel skal du forvente, at en medarbejder koster et sted mellem 20 % og 30 % mere end selve lønnen.

Her er de vigtigste poster, du skal medregne for at få det fulde overblik:

  • Pension og feriepenge: Selvom medarbejderen måske fokuserer på udbetalingen, skal du som arbejdsgiver løbende hensætte feriepenge (typisk 12,5 %) og ofte indbetale et arbejdsgiverbidrag til pension.
  • ATP og sociale bidrag: Det er små beløb hver for sig, men poster som ATP, barselsfond (Barsel.dk) og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) er lovpligtige bidrag, du skal betale til. De sikrer både dig og dine medarbejdere, hvis der opstår behov for orlov eller ved arbejdsskader. 
  • Sygdom og fravær: Som arbejdsgiver bærer du som udgangspunkt den økonomiske risiko i de første 30 sygedage. Det kaldes arbejdsgiverperioden. Dog findes der for mindre virksomheder en frivillig sygedagpengeforsikring, som gør det muligt at få refusion allerede fra 2. sygedag.

Ved at forstå disse “skjulte” omkostninger undgår du at presse din forretningsmodel for hårdt. Det handler om at skabe overblik og vide præcis, hvad hver ny ansættelse kræver, før det bliver en god forretning.

Forandring 2: Likviditetsstyring bliver en fast opgave

I tiden som solorytter har du måske haft en vis fleksibilitet i din økonomi. Hvis en kunde betalte for sent, kunne du måske vente et par dage med at trække din egen løn eller udskyde en mindre regning. Den frihed forsvinder, når du får ansatte. Likviditetsstyring – dvs. at sikre, at der rent faktisk står penge på kontoen her og nu – bliver et område, der altid skal være styr på.

Når du får ansatte, ændrer din virksomheds cashflow-cyklus sig markant på to områder:

  • Faste og ufravigelige deadlines: Lønnen skal falde hver måned, typisk d. 1., uanset om dine egne kunder har betalt deres fakturaer eller ej. Der findes intet, der skaber mere utryghed hos en medarbejder end en forsinket lønudbetaling, så her er der ingen plads til fejl.
  • Behov for en større buffer: Fordi dine faste udgifter stiger markant, stiger dit behov for en likviditetsreserve også. Du skal nu ikke kun have penge til driften, men også til at dække løn, skat og sociale bidrag i måneder, hvor salget måske svigter eller store ordrer trækker ud.

At have ansatte kræver derfor, at du kigger længere frem i dit budget, end du måske er vant til.

Forandring 3: Deadlines for skat og indberetning

Som selvstændig er du vant til at holde øje med dine egne skatteforhold og momsfrister. Men når du får ansatte, bliver du på mange måder Skattestyrelsens forlængede arm. Det betyder, at du får ansvaret for at håndtere skattebetalingen og indberetningen på vegne af dine medarbejdere.

Dette skift introducerer nogle administrative opgaver, som kræver stor omhyggelighed:

  • A-skat og AM-bidrag: Hver gang du udbetaler løn, skal du beregne og tilbageholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat fra medarbejderens løn. Disse penge tilhører reelt staten, og du administrerer dem blot indtil betalingsfristen.
  • Indberetning til eIndkomst: Du har pligt til at indberette lønoplysninger digitalt. Det er her, fundamentet for medarbejderens årsopgørelse bliver lagt, og fejl kan skabe stor forvirring for både dig, medarbejderen og myndighederne.
  • Deadlines: Myndighederne opererer med meget faste tidslinjer for, hvornår pengene skal være indberettet og betalt. Overskridelser resulterer ofte i renter og gebyrer.

Selvom det kan lyde teknisk, handler det i bund og grund om at skabe en sikker rutine. Når du har styr på dine indberetninger, signalerer du både over for myndighederne og dine medarbejdere, at din virksomhed er professionelt drevet og til at stole på.

Forandring 4: Administrative systemer skal kunne skalere

I virksomhedens tidlige fase har du måske klaret dig med simple regneark eller en manuel proces i dit bogføringsprogram. Men når du går fra at være dig selv til at have ansatte, vokser den administrative byrde hurtigt ud af de hjemmelavede løsninger. For at bevare overblikket og undgå fejl er det nødvendigt, at dine systemer følger med din vækst.

Det handler især om to ting:

  • Fra regneark til lønsystem: Det kan være fristende at tro, at man selv kan beregne løn, skat og feriepenge manuelt. Men risikoen for fejl er stor, og konsekvenserne over for både medarbejdere og myndigheder kan være dyre. Et professionelt lønsystem automatiserer beregningerne, sikrer korrekt indberetning og sender lønsedlerne direkte til medarbejderens e-Boks.
  • Styr på dokumentation og jura: Med ansatte følger et krav om ansættelseskontrakter, tidsregistrering og opbevaring af persondata (GDPR). Det kræver en fast struktur og sikre digitale rammer, så du altid har dokumentationen i orden, hvis der opstår spørgsmål om ferie, barsel eller overtid.

Når administrationen kører automatisk, kan du bruge dine kræfter på at lede dine nye medarbejdere og udvikle forretningen.

Forandring 5: Forsikringspligt og medarbejdervelfærd

Når din virksomhed vokser, bliver forsikringer og medarbejdervelfærd en fast del af dit budget. Det handler ikke kun om at overholde loven, men også om at sikre din virksomhed mod uforudsete udgifter, hvis uheldet er ude.

Det indebærer både lovkrav og strategiske overvejelser:

  • Lovpligtig arbejdsskadeforsikring: Som arbejdsgiver har du pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring for dine ansatte. Den sikrer dine medarbejdere økonomisk, hvis de kommer til skade eller bliver syge som følge af arbejdet.
  • Sundhedssikring og personalegoder: Selvom det ikke er et lovkrav, vælger mange ejerledere i vækstfasen at tilbyde sundhedssikring eller andre personalegoder. Økonomisk set kan det være en klog investering, da det både hjælper med at tiltrække de rette talenter og sikrer, at medarbejderne hurtigere kommer tilbage, hvis de bliver syge.

Ved at have styr på forsikringerne viser du dine medarbejdere, at du tager dit ansvar alvorligt. Det skaber den nødvendige ro og tillid, som er fundamentet for et godt og langvarigt samarbejde.

Det strategiske valg: Hvornår skal du få professionel hjælp?

Som ejerleder er det naturligt at have fingeren på pulsen i alle dele af forretningen. Men i takt med at du får ansatte, bliver din vigtigste opgave at lede og skabe vækst – ikke at kæmpe med lønsystemer og indberetningsfrister. Der opstår et tidspunkt i enhver succesfuld scale-up, hvor det ikke længere er økonomisk rationelt at håndtere den administrative del selv.

Det kan være det rette tidspunkt at få professionel hjælp, når:

  • Kompleksiteten overstiger dit overblik: Når du bliver usikker på regler om feriepenge, barselsrefusion eller de nyeste skattesatser.
  • Tidsforbruget stjæler din vækst: Hvis du bruger dine arbejdsdage på lønsedler i stedet for at lægge planer for virksomhedens næste store skridt.
  • Du har brug for en strategisk sparringspartner: En dygtig revisor eller bogholder kigger ikke kun bagud på tallene, men hjælper dig med at forstå din likviditet og dine vækstmuligheder fremadrettet.

At udlicitere administrationen til en ekspert er ikke en falliterklæring, men en strategisk beslutning. Det sikrer, at dine medarbejdere får deres løn til tiden, at myndighederne får de rette oplysninger, og at du kan fokusere på det, du er bedst til: At drive din virksomhed. 

Skab et sikkert fundament for din vækst

At gå fra selvstændig til arbejdsgiver er en stor milepæl, der kræver, at du opgraderer dit økonomiske maskinrum. Men du behøver ikke at mestre alle tekniske detaljer selv. 

Hos Finara hjælper vi dig med at finde den rette bogholder eller revisor, der sikrer, at alt fra løn til skatteforhold kører fejlfrit. Indhent tre uforpligtende tilbud på få minutter, og få den tryghed, din virksomhed har brug for i sin næste fase.

FAQ

Hvad koster en medarbejder udover selve lønnen?

Som tommelfingerregel skal du forvente, at en medarbejder koster 20-30 % oveni bruttolønnen. Dette dækker over lovpligtige og kontraktlige poster som feriepenge, pension, ATP, barselsfond (Barsel.dk) og arbejdsskadeforsikring. Det er vigtigt at medregne disse tal for at sikre, at din forretningsmodel kan bære væksten.

Hvordan sikrer jeg min likviditet, når jeg får ansatte?

Når du får ansatte, forsvinder din økonomiske fleksibilitet, da lønnen skal falde hver måned uanset dine kunders betalingsmønstre. Du bør opbygge en større likviditetsreserve (buffer) og lægge et præcist likviditetsbudget, der rækker længere frem, end du måske er vant til som selvstændig

Hvornår bør jeg outsource lønadministration og bogføring?

Det er ofte en god investering at få professionel hjælp, når de administrative opgaver begynder at stjæle tid fra din kerneforretning og ledelse. Hvis du føler dig usikker på komplekse regler om feriepenge, skat eller barselsrefusion, kan en bogholder eller revisor sikre, at alt kører fejlfrit, så du kan fokusere på at drive din virksomhed videre.