Når du starter virksomhed, er et af de første og vigtigste valg, hvordan du organiserer den juridisk og økonomisk. Din virksomhedsform har nemlig indflydelse på alt fra hæftelse og skat til hvordan banker, kunder og samarbejdspartnere ser dig.
Mange iværksættere står med det samme spørgsmål: Skal jeg vælge en enkeltmandsvirksomhed, hvor jeg selv står på mål for alt, eller et ApS, hvor privatøkonomien holdes adskilt, men kravene til administration er større?
Valget handler ikke kun om regler og tal, men om tryghed, ambitioner og hvor du ser din virksomhed bevæge sig hen. I denne artikel gennemgår vi forskellene på de to virksomhedsformer og hjælper dig med at vurdere, hvad der passer bedst til dig og din virksomhed.
En enkeltmandsvirksomhed er den mest simple virksomhedsform. Den ejes af én person, som samtidig hæfter personligt for virksomhedens økonomi og forpligtelser. Der er ingen krav om startkapital, og overskuddet beskattes som personlig indkomst.
Det gør formen attraktiv for mindre virksomheder, freelancere og soloselvstændige, der ønsker en nem opstart og et enkelt setup.
Et ApS – anpartsselskab – er en selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at virksomheden hæfter for sig selv, og som ejer risikerer du som udgangspunkt kun den kapital, du har indskudt. Et ApS kræver en startkapital på mindst 40.000 kr., men til gengæld giver det dig bedre muligheder for vækst, investorer og økonomisk fleksibilitet.
Selskabet skal indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen og følge reglerne for selskabsskat, men det skaber samtidig en tydelig adskillelse mellem virksomhed og privatøkonomi.
Når du kender de grundlæggende forskelle på virksomhedsformerne, handler valget om risiko, fleksibilitet og ambitionsniveau.
En enkeltmandsvirksomhed er enkel at starte og nem at drive, mens et ApS giver dig en stærkere økonomisk struktur og større troværdighed – men også flere krav. Med andre ord passer enkeltmandsvirksomheden til dig, der vil i gang hurtigt og billigt, mens ApS passer til dig, der tænker mere langsigtet og ønsker at adskille privatøkonomi fra virksomhed.
Det kan være svært at vælge virksomhedsform, selv når du kender forskellene. Nedenstående tabel giver et hurtigt overblik, du kan bruge som pejlemærke.
|
Hvis du kan svare ja til… |
Overvej enkeltmandsvirksomhed |
Overvej ApS |
|
Du vil hurtigt i gang uden startkapital |
√ |
|
|
Du har ikke ansatte, lager eller store kontrakter |
√ |
|
|
Du forventer lav eller svingende indkomst i starten |
√ |
|
|
Du vil gerne adskille privatøkonomi og virksomhed |
|
√ |
|
Du har planer om vækst, ansatte eller investorer |
|
√ |
|
Du ønsker lav risiko og høj troværdighed |
|
√ |
Som tommelfingerregel gælder: Jo større risiko og vækstplaner du har, desto mere giver et ApS mening. Vil du derimod teste en idé, køre små projekter eller arbejde som freelancer, er en enkeltmandsvirksomhed ofte det rigtige valg – i hvert fald til at begynde med.
Eksempel 1: Freelancer med lav risiko
Du driver forretning alene, uden ansatte eller store kontrakter. Din omsætning ligger omkring 300.000-400.000 kr. om året, og du sælger primært din egen tid – fx som konsulent, designer eller tekstforfatter.
Her er enkeltmandsvirksomhed næsten altid den nemmeste løsning. Der er ingen startkapital, minimal administration og fuld kontrol. Når din forretning begynder at vokse, og du får faste kunder, højere omsætning eller større økonomiske forpligtelser, kan du omdanne til ApS, hvis du ønsker det.
Eksempel 2: Webshop med varer og leverandører
Du driver en webshop med omsætning omkring 1–2 mio. kr. om året. Du har lager, indkøber varer og håndterer returret og kundeklager.
Her giver ApS god mening. Du har forpligtelser over for både leverandører og kunder, og risikoen ved personlig hæftelse er for høj. Samtidig oplever banker og samarbejdspartnere et ApS som mere stabilt og professionelt, hvilket kan gøre det lettere at få lån, samarbejdsaftaler og forsikringer.
Fordele:
Ulemper:
En enkeltmandsvirksomhed er ofte et godt valg for dig, der vil teste en forretningsidé, drive freelancervirksomhed eller have en mindre drift uden større økonomisk risiko.
Fordele:
Ulemper:
Et ApS egner sig til dig, der vil bygge en virksomhed med vækstmuligheder eller som ønsker et tydeligt skel mellem privat og erhverv.
Når du vælger virksomhedsform, vælger du samtidig, hvordan du bliver beskattet, og det påvirker både din privatøkonomi og din handlefrihed som ejer. Forskellen ligger ikke kun i skattesatserne, men i selve strukturen; hvordan pengene bevæger sig mellem dig og virksomheden.
I en enkeltmandsvirksomhed er der ingen adskillelse mellem dig og virksomheden. Hele overskuddet betragtes som personlig indkomst, og du betaler skat heraf – inklusive eventuel topskat. Du kan ikke udbetale løn til dig selv, for pengene er allerede dine. Det gør det simpelt, men også mindre fleksibelt, hvis du vil planlægge din skat eller spare op i virksomheden.
I et ApS fungerer det anderledes. Her kan du vælge, om du vil tage penge ud som løn eller udbytte:
Denne opdeling giver større frihed til at planlægge, hvordan du kombinerer løn og udbytte og dermed optimere din samlede skat. Samtidig kan selskabet vælge at geninvestere overskuddet eller opbygge en økonomisk buffer, uden at du beskattes løbende som ejer.
Valget af virksomhedsform er vigtigt, men det er ikke uigenkaldeligt. Mange starter som enkeltmandsvirksomhed for at komme nemt i gang og vælger senere at omdanne til ApS, når virksomheden vokser eller behovene ændrer sig.
En omdannelse kan ske skattefrit, hvis den planlægges korrekt og følger reglerne for virksomhedsomdannelse. Det betyder, at du kan videreføre virksomhedens aktiver, gæld og CVR-nummer uden at starte helt forfra. Til gengæld stiller det krav til dokumentation og korrekt værdiansættelse af virksomheden, her er det en god idé at få hjælp af en revisor, så overgangen bliver smidig og lovlig.
Det er også muligt at lukke et ApS og starte en enkeltmandsvirksomhed, hvis du på et tidspunkt ønsker en enklere struktur. Det kræver dog, at selskabet afvikles korrekt, og at eventuelle aktiver og forpligtelser håndteres rigtigt.
Virksomhedsformen er ikke bare et formelt valg. Den påvirker din hverdag som ejer, dit ansvar og din økonomiske frihed. Den rigtige struktur kan give dig ro og overblik, mens den forkerte kan skabe unødige begrænsninger.
Tag dig tid til at overveje, hvordan du ønsker at drive og udvikle din virksomhed. En enkeltmandsvirksomhed giver frihed og enkelhed, mens et ApS giver styrke, tryghed og bedre muligheder for at vokse. Hvis du vælger med omtanke fra start – og med blik for hvor du gerne vil hen – får du en virksomhedsform, der arbejder for dig, ikke imod dig.
I en enkeltmandsvirksomhed hæfter du personligt med hele din private formue. I et ApS hæfter du kun med den kapital, du har indskudt i selskabet – typisk 40.000 kr. Det betyder, at din privatøkonomi er beskyttet, hvis virksomheden går galt.
Derudover skal du regne med lidt ekstra omkostninger til stiftelsesdokumenter, eventuel revisorhjælp og gebyr til Erhvervsstyrelsen (i skrivende stund 670 kr.).
En omdannelse kan ske skattefrit, hvis den planlægges korrekt. Her bør du få hjælp af en revisor, så aktiver, gæld og dokumentation bliver overført rigtigt.
Du skal betale skat af eventuelle gevinster, og alle kontrakter, abonnementer og aftaler skal overflyttes til det nye CVR-nummer.
* har kunder, leverandører eller projekter, hvor du risikerer tab
* forventer et stabilt overskud og du gerne vil spare op i virksomheden
* har brug for at ansætte folk, få banklån eller samarbejde med investorer
* ønsker at adskille privatøkonomi og virksomhed tydeligt.
I et ApS derimod er du ansat i selskabet og kan udbetale løn som enhver anden medarbejder.
Du kan vælge at bruge virksomhedsordningen for at spare op med lavere skat (op til 22 % selskabsskat på den opsparede del), men pengene skal beskattes, når du hæver dem ud til privatforbrug.
Du kan som ejer vælge at tage penge ud på to måder:
Løn: Udbetales som en almindelig driftsudgift. Selskabet fratrækker lønnen, inden selskabsskat beregnes, og du betaler personlig skat af lønnen.
Udbytte: Udbetales af det overskud, der er tilbage efter selskabsskatten. Det beskattes som kapitalindkomst (typisk 27–42 %).