Hvor meget kapital skal du bruge for at starte et ApS?

Hvad skal der egentlig til for at starte et ApS, og er minimumskravet nok i praksis? Læs med og få overblik over, hvor meget kapital du reelt bør starte med, og hvad du skal budgettere med allerede fra dag ét.

Når du stifter et ApS, er et af de første spørgsmål: Hvor mange penge skal jeg egentlig bruge?

De fleste har hørt tallet 40.000 kr., men pr. 27. februar 2025 er kapitalkravet halveret til 20.000 kr. Det gør selskabsformen mere tilgængelig for iværksættere. Men det betyder ikke, at 20.000 kr. nødvendigvis er nok til at drive virksomheden i praksis.

Herunder dykker vi ned i ét centralt spørgsmål: Hvor meget kapital skal du bruge for at starte et ApS – ikke kun på papiret, men i virkeligheden? Du får overblik over kapitalkravet, hvordan kapitalen kan indskydes og hvad du bør budgettere med, når du starter et ApS.

Hvad er kapitalkravet for et ApS?

Fra 27. februar 2025 er minimumskapitalen for at stifte et ApS 20.000 kr.

Kapitalen kan indskydes på to måder:

1. Kontant indskud: Du indbetaler pengene på en selskabskonto eller midlertidig klientkonto i forbindelse med stiftelsen. Det er den mest brugte metode.
2. Apportindskud (aktiver): I stedet for kontanter kan du indskyde aktiver – fx computer, inventar, værktøj, varelager eller maskiner. Værdien skal dokumenteres, og i praksis anbefaler mange at bruge revisor ved apportindskud, så værdiansættelsen er korrekt.

Når du skyder kapital i et ApS, er det vigtigt at vide, at pengene ikke er “væk”. Når selskabet er registreret, kan du frit bruge pengene i driften.

Hvor meget kapital skal du bruge i praksis?

Selv om 20.000 kr. er det lovpligtige minimum, kan det være for lidt til at starte en reel drift. De fleste iværksættere har brug for ekstra kapital til de første måneder.

Her er typiske udgiftsposter ved opstart af et ApS:

• Opstartsomkostninger
• Stiftelsesdokumenter og vedtægter
• Revisorhjælp (særligt ved apportindskud)
• Gebyr til Erhvervsstyrelsen
• Registreringer på Virk.dk
• Driftsudgifter (første 3 måneder)
• Software: regnskabsprogram, lønsystem, abonnementer
• Markedsføring: hjemmeside, annoncer, grafisk materiale
• Udstyr: laptop, telefon, kontormøbler, specialudstyr
• Forsikringer (fx erhvervsansvar)
• Lager eller produktionsmaterialer
• Uforudsete udgifter
• Løn

Hvis du forventer at udbetale løn fra dag ét, skal likviditeten kunne følge med. Et selskab med 20.000 kr. i kapital kan sjældent udbetale løn i starten, medmindre du har yderligere finansiering.

Sådan vurderer du dit kapitalbehov trin for trin

1) Start med mindstekravet: 20.000 kr.

→ Det dækker stiftelsen og lidt af den første drift.

2) Lav et 3-måneders opstartsbudget

→ Vurder faste og variable udgifter. Vær realistisk, og regn hellere for højt end lavt.

3) Tilføj 20–30 % buffer

→ De fleste opstarter koster mere end forventet.

4) Overvej ekstern finansiering

→ Hvis du sælger produkter eller har store engangsudgifter, kan det være nødvendigt med ekstra finansiering i form af:

• egen opsparing
• banklån
• investorer

5) Planlæg din løn realistisk

→ Et ApS giver fleksibilitet i skat og løn, men kun hvis likviditeten er tilstrækkelig. Mange starter uden løn de første måneder.

Typiske scenarier

Kapitalbehovet afhænger i høj grad af, hvilken type virksomhed du starter. Tabellen giver et hurtigt overblik over tre almindelige scenarier og deres typiske behov. Brug oversigten som pejlemærke, når du vurderer, hvor meget kapital dit ApS bør starte med.

Fordele og faldgruber ved et lavere kapitalkrav

Sænkningen af kapitalkravet til 20.000 kr. gør det lettere at vælge et ApS som virksomhedsform. Det åbner døren for flere iværksættere, der ønsker fordelene ved begrænset hæftelse, uden at det kræver en stor kontantindsats fra start. Men et lavere krav ændrer ikke på, at selskabet stadig skal drives økonomisk forsvarligt. Derfor er det vigtigt at forstå både de muligheder og de risici, det medfører.

Fordele:

• Lavere barriere for at stifte ApS
• Større tilgængelighed til selskabsform med begrænset hæftelse
• Giver iværksættere mere fleksibilitet i opstarten
• Gør det lettere at adskille privatøkonomi og virksomhed

Faldgruber:

• Risiko for at stifte selskabet med for lidt kapital
• Sandsynlighed for hurtigt underskud, hvis udgifter undervurderes
• Større risiko for kapitaltab og dermed krav om reaktion efter selskabsloven
• Ledelsen har fortsat ansvar for forsvarligt kapitalberedskab

Et lavere kapitalkrav gør det altså nemmere at komme i gang, men det gør ikke virksomhedsdrift billigere. Kapitalen skal stadig række til både drift, uforudsete udgifter og den økonomiske robusthed, der skal til for at navigere sikkert gennem de første måneder.

Tænk langsigtet, når du vælger kapital

Når du stifter et ApS, er kapitalen mere end et formelt krav. Den er fundamentet for din økonomi, din troværdighed og din evne til at drive selskabet uden konstant likviditetspres.

Selv med det lavere kapitalkrav på 20.000 kr. bør du derfor overveje:

• Hvad koster det at drifte virksomheden de første måneder?
• Har du råd til uforudsete udgifter?
• Har du brug for løn i starten?

Er dit kapitalberedskab tilstrækkeligt, hvis en kunde betaler sent, eller en udgift bliver dyrere?

Tommelfingerreglen er enkel: Det er lettere at justere ned end at reparere på for lidt kapital. Tænk derfor på kapitalen som en investering i ro, stabilitet og handlefrihed – ikke kun som en indgangsbillet til at stifte selskabet.