Sådan vælger du et virksomhedsnavn – og sikrer, at det er lovligt

En del af drømmen om at starte sin egen virksomhed, er også at finde det helt rigtige navn. Navnet er fundamentet for dit brand, og det er det første, dine kunder møder. Men bag det kreative førstehåndsindtryk gemmer der sig en række formelle krav og juridiske regler, som du skal kende, før du sender de første fakturaer og bestiller facadeskilte fra tryk.

Blandt andet handler det om at sikre, at du ikke træder eksisterende virksomheder over tæerne, og at du overholder Erhvervsstyrelsens regler for navngivning. Ved at gøre dit forarbejde, undgår du problemer som tvunget navneskift midt i din opstart.

I denne artikel guider vi dig igennem, hvordan du finder det rette navn – og vigtigst af alt, hvordan du sikrer, at det rent faktisk er lovligt at bruge.

Den kreative proces: 3 tommelfingerregler for et godt navn

Når du skal brainstorme dig frem til det perfekte navn, er det let at stirre sig blind på smarte ord eller indforståede betydninger. Men et navn skal først og fremmest fungere i praksis. Her er tre simple regler, du bør have i baghovedet:

• Hold det kort og “stavevenligt”: Hvis dine kunder hele tiden skal spørge, hvordan navnet staves, eller hvis det er svært at udtale over telefonen, skaber du en unødig forhindring. Et godt navn er nemt at huske og nemt at skrive i en browser.
• Beskrivende eller unikt? Du skal beslutte dig for en strategi. Et beskrivende navn som “Aarhus Murerforretning” fortæller præcis, hvad du laver, men er svært at varemærkebeskytte. Et unikt navn som “Google” eller “Zalando” betyder intet i sig selv, men er lettere at beskytte juridisk og opbygge et unikt brand omkring.
• Tænk på fremtiden: Pas på med at vælge et navn, der er for snævert. Hvis du kalder din virksomhed “Odense Webdesign”, kan det føles begrænsende, hvis du senere vil tilbyde andre ydelser eller udvide til flere byer.

Det vigtigste er, at navnet resonerer med din målgruppe og den følelse, du vil have, at din virksomhed skal efterlade hos kunden.

Tjeklisten: Er navnet ledigt?

Når du har fundet din favorit, er næste skridt at undersøge, om andre er kommet dig i forkøbet. Selvom du har fået en god idé, kan du ikke automatisk tage navnet i brug. Du bør som minimum tjekke disse tre steder:

• CVR-registret (Virk.dk): Start med at søge i det officielle danske virksomhedsregister. Hvis der allerede findes en virksomhed med præcis samme navn, vil Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt afvise din registrering. Vær opmærksom på, at selvom navnet ikke er identisk, kan det stadig blive afvist, hvis det ligger for tæt på et eksisterende navn.
• Domænenavne (DK Hostmaster): En virksomhed uden en hjemmeside er i dag svær at forestille sig. Tjek derfor med det samme, om .dk-domænet (og eventuelt .com) er ledigt. Det er frustrerende at have registreret virksomheden for derefter at opdage, at man skal betale en formue for at købe domænet af en anden, eller at man må nøjes med et meget langt og besværligt webnavn.
• Sociale medier: Selvom du måske ikke planlægger at være aktiv på alle platforme nu, er det en god idé at tjekke, om navnet er ledigt på Facebook, Instagram, LinkedIn og TikTok. Det skaber størst troværdighed, hvis dit navn er ensartet på tværs af alle dine kanaler.

Det er en god tommelfingerregel at vælge et navn, der har “grønt lys” alle tre steder.

Det juridiske: Pas på varemærkeloven

Selvom du har fundet et ledigt navn i CVR-registret og sikret dig domænet, er du ikke nødvendigvis på sikker grund endnu. Varemærkeloven spiller nemlig en afgørende rolle. Et varemærke giver en virksomhed eneret til et navn eller et logo inden for bestemte brancher, og det gælder uanset, om navnet er registreret som et virksomhedsnavn eller ej.

Den største faldgrube her er det, man kalder “forvekslelighed”. Det betyder, at dit navn ikke må minde så meget om en konkurrents navn, at kunderne kan komme til at tage fejl af jer. Hvis du for eksempel starter et tøjfirma og kalder det “Adidaz”, vil det blive betragtet som en krænkelse af Adidas, fordi navnene ligner hinanden for meget, og de opererer i samme branche.

Her er to ting, du skal være særligt opmærksom på:

• Søg i varemærkedatabasen: Du kan foretage en søgning hos Patent- og Varemærkestyrelsen for at se, om dit ønskede navn allerede er beskyttet som varemærke i Danmark eller EU.
• Brancheforskelle: Reglerne er ofte mindre strenge, hvis to virksomheder laver noget vidt forskelligt. En murerforretning og en it-virksomhed kan i nogle tilfælde godt have navne, der minder om hinanden, fordi de ikke kæmper om de samme kunder. Men det er altid en balancegang, hvor det er bedst at være på den sikre side.

Hvis du ender i en konflikt, kan det ende med, at du bliver tvunget til at skifte navn og betale erstatning, hvilket er en ekstremt dyr og tidskrævende start på din nye virksomhed.

Selskabsbetegnelser: Husk de små bogstaver til sidst

Når du har fundet dit unikke navn, skal det altid ledsages af en selskabsbetegnelse, hvis du stifter et selskab. Det er lovpligtigt, fordi dine samarbejdspartnere og kunder skal kunne se, hvilken hæftelse der er i virksomheden – altså hvem der står med det økonomiske ansvar, hvis noget går galt.

• ApS og A/S: Hvis du stifter et anpartsselskab eller et aktieselskab, skal betegnelsen (eller forkortelsen) fremgå direkte af navnet i CVR-registeret – for eksempel “Kloakservice ApS.
• Enkeltmandsvirksomhed: Her er der ikke krav om en betegnelse som “EVS”, men du hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser.

Værd at bemærke: Selvom det er et lovkrav, at selskabsformen står i dit juridiske navn (det der står på dine fakturaer og i CVR), behøver du ikke nødvendigvis at have det med på dit logo eller dit facadeskilt. Det er dog et krav, at virksomhedens fulde juridiske navn (inkl. f.eks. ApS) fremgår tydeligt på din hjemmeside og i dine handelsbetingelser.

Brug af binavne 

Mange iværksættere opdager, at de har brug for mere end ét navn. Det kan være, at dit selskab hedder “Larsen Holding ApS”, men du driver både en webshop med hundefoder og en konsulentforretning. Her kan du registrere binavne.

Et binavn er et ekstra navn, som dit selskab har eneret på. Det giver dig mulighed for at markedsføre forskellige koncepter under det samme CVR-nummer. Du skal dog være opmærksom på, at de samme regler om ledighed og varemærker gælder for binavne, og at de skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, før de er gyldige.

Hvorfor en revisor bør kigge med

Selvom valg af navn kan føles som en kreativ opgave, er det i virkeligheden starten på din virksomheds juridiske fundament. Derfor kan det være en god investering at vende dine overvejelser med en revisor eller en rådgiver, før du ansøger om navnet hos Erhvervsstyrelsen.

En revisor hjælper dig ikke kun med at sikre, at navnet overholder reglerne, men hjælper også med at vurdere, om den valgte selskabsform er den rette. Navnet og selskabsstrukturen hænger nemlig tæt sammen – for eksempel hvis du planlægger at have et holdingselskab over din driftsvirksomhed. Ved at få rådgivning tidligt i processen sikrer du, at du ikke skal bruge penge på at ændre vedtægter eller registreringer kort tid efter opstart, fordi fundamentet ikke var gennemtænkt fra start.

Et solidt fundament for dit brand

At vælge det rigtige navn til din virksomhed er en balancegang mellem kreativitet og jura. Selvom det er fristende at skynde sig i gang, betaler det sig altid at bruge lidt ekstra tid på at tjekke CVR-registret, undersøge om domænet er ledigt og slå navnet op i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Et godt navn skal ikke kun lyde rigtigt lige nu – det skal også kunne fungere senere uden juridiske konflikter. 

Husk, at du ikke behøver at gøre det hele selv; en dygtig rådgiver eller revisor kan hjælpe dig med at få det juridiske fundament på plads, så du kan koncentrere dig om at gøre dit nye brand til en succes.