Skal du momsregistreres eller ej? Reglerne er ret enkle, så læs med her og bliv klogere på, hvad du skal gøre, og hvornår du skal gøre det.
Mange nyopstartede virksomheder bliver i tvivl, om de skal momsregistreres fra dag ét. Nogle tror, at alle virksomheder automatisk skal opkræve og afregne moms, mens andre overser reglerne og risikerer senere opkrævninger fra SKAT. Sandheden er, at momsregistrering afhænger af din omsætning og dine aktiviteter, og du bør kende reglerne fra start, hvis du vil undgå bøder.
I denne artikel giver vi dig overblik over, hvornår du skal momsregistreres, hvilke undtagelser der findes og hvad det betyder for din bogføring og din likviditet.
Som momsregistreret virksomhed er du en aktiv del af momssystemet. Det betyder kort fortalt, at du skal opkræve moms på statens vegne. Du skal have styr på, hvordan du håndterer moms i både dit salg og dine indkøb, og din bogføring skal kunne dokumentere alle poster, hvis Skattestyrelsen beder om indsigt.
Du skal skal blandt andet:
Registreringen sker via Virk.dk, hvor du tilmelder virksomheden til moms, når du forventer at ramme grænsen for momspligtig omsætning.
I Danmark bliver du momspligtig, når din virksomhed har momspligtige salg for mere end 50.000 kr. inden for en 12-månedersperiode. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal registreres på stiftelsesdagen, men at du skal gøre det, når omsætningen realistisk set er på vej mod grænsen. Det afgørende er, at registreringen sker, før du passerer de 50.000 kr., for momsen skal opkræves fra det øjeblik, du bliver momspligtig.
Perioden er rullende, så du kigger altid 12 måneder frem og tilbage – ikke på et kalenderår. Hvis du derfor begynder at nærme dig grænsen, bør du registrere dig i god tid, så dine fakturaer og dit regnskab er korrekte fra det øjeblik, momspligten indtræder.
Eksempel:
Sælger du ydelser for 8.000 kr. om måneden, rammer du grænsen efter ca. seks måneder. Du skal derfor momsregistreres, før du fakturerer den måned, hvor omsætningen passerer 50.000 kr.
Momsreglerne gælder for langt de fleste virksomheder, men ikke for alle aktiviteter. Det kan derfor være en udfordring at vurdere, om netop din ydelse eller dit produkt skal sælges med moms. Grundreglen er enkel: Hvis du driver almindelig erhvervsaktivitet og tager betaling for en ydelse eller en vare, er du som udgangspunkt momspligtig. Men der findes undtagelser, som har betydning for både din prisfastsættelse og din mulighed for at trække købsmoms fra.
De fleste almindelige erhvervsaktiviteter er momspligtige – fx:
I ovenstående tilfælde skal du opkræve 25 % moms af dit salg og indberette den til Skattestyrelsen.
Men der er også en række områder, hvor lovgivningen fritager dig for moms. Undervisning, sundhedsydelser, finansielle ydelser samt sociale og velfærdsorienterede aktiviteter er typiske eksempler. Driver du virksomhed inden for en af disse kategorier, skal du hverken opkræve eller afregne moms, men til gengæld kan du heller ikke få fradrag for moms på dine egne køb.
Det er derfor vigtigt at kende forskellen. Momspligt påvirker hele dit setup: fra prissætning og fakturering til bogføring og økonomistyring. Er du i tvivl om, hvorvidt din aktivitet er omfattet af moms, er det en god idé at få en faglig vurdering hos en revisor eller en bogholder, så du starter korrekt og undgår senere korrektioner.
Når du ved, at grænsen på 50.000 kr. bliver nået, bør du registrere dig med det samme. Processen er enkel:
1) Log ind på Virk.dk
Gå til “Start virksomhed / Registrering af virksomhed”. Find dit CVR-nummer og tilføj registrering til moms.
2) Angiv tidspunkt for start af momspligt
Startdatoen for din momspligt er enten den dato, hvor du forventer at nå 50.000 kr. i omsætning, eller den dato, du frivilligt vælger at blive momsregistreret fra. Du må gerne sætte moms på dine fakturaer tidligere og registrere dig før grænsen, hvis det passer bedre til din forretning – fx hvis du har store indkøb, du gerne vil have købsmomsfradrag for, eller hvis du vil have et professionelt setup fra dag ét.
Det vigtigste er, at dine fakturaer indeholder korrekt moms fra den dato, du registrerer dig i systemet. Efter registrering kan du ikke sende fakturaer uden moms, uanset om omsætningen endnu er under 50.000 kr.
3) Vælg regnskabsperiode
Nystartede virksomheder skal som udgangspunkt indberette kvartalsvist. Du kan senere ændre til halvårligt eller årligt, hvis din omsætning er lav.
4) Opkræv korrekt moms fra registreringsdatoen
Fra registreringsdatoen skal dine fakturaer vise:
Alle almindelige bogføringssystemer kan hjælpe dig med at udforme din faktura efter reglerne.
Fordele:
Ulemper:
En nyopstartet konsulent forventer 5-10.000 kr. i omsætning om måneden. I starten fakturerer hun uden moms, men efter fem måneder er de 50.000 kr. nået.
Her skal hun være momsregistreret inden næste fakturering og derefter indberette kvartalsvis.
I dette tilfælde giver det mening at registrere sig lidt før grænsen, så bogføringen bliver stabil og konsekvent.
En webshop skal købe varelager for 70.000 kr. før åbningen. Her kan det være en fordel at blive momsregistreret fra start, fordi købsmomsen så kan trækkes fra.
Det styrker likviditeten og giver et mere retvisende billede af økonomien.
Ja, hvis du med realistiske forventninger vurderer, at du ikke når 50.000 kr. i omsætning det første år, behøver du ikke registrere dig. Men du skal følge situationen løbende, for overskrider du grænsen, er du momspligtig med tilbagevirkende kraft, hvis du ikke registrerer dig rettidigt.
Netop fordi momsen påvirker både din prisstrategi, likviditet og bogføring, er det vigtigt, at du tager stilling til momsregistrering – gerne så snart du starter din virksomhed. Tænk fremad, vurder dine aktiviteter realistisk og tilpas valget til din virksomheds behov.