Få overblik over tre af de vigtigste nøgletal i din virksomhed. De viser, om virksomhedens vækst er sund, bæredygtig og økonomisk under kontrol.
Når en virksomhed vokser, ændrer styringen sig. Det, der fungerede fint i opstartsfasen – mavefornemmelser, kig på bankkontoen og sporadiske regnskabstjek – er sjældent tilstrækkeligt længere. Ikke fordi det er forkert, men fordi kompleksiteten stiger.
Flere kunder, større omsætning og flere udgifter betyder, at det er sværere at holde overblik uden effektive systemer, og selv små udsving kan pludselig få store konsekvenser. Derfor er det afgørende, at du følger med i de rigtige nøgletal, så du kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
I denne artikel får du overblik over tre centrale nøgletal, som giver dig et klart billede af, om væksten er sund, bæredygtig og under kontrol.
I en mindre virksomhed vælter et enkelt godt salg eller en stille måned ikke økonomien. Men når omsætningen vokser, er billedet anderledes. Her kan:
Nøgletal fungerer som et tidligt varslingssystem. De fortæller dig ikke bare, hvordan det gik, men giver dig også indikationer på, hvor det er på vej hen. Herunder har vi samlet tre af de vigtigste nøgletal for dig som virksomhedsejer.
Likviditet handler om virksomhedens evne til at betale sine regninger til tiden. Det er et af de mest oversete (og måske også mest kritiske) områder i vækstvirksomheder.
Du kan godt have overskud på papiret og alligevel mangle penge i banken. Det sker typisk, når:
Men du kan sagtens få styr på likviditeten i praksis, og det handler ikke om avancerede beregninger, men derimod om faste rutiner:
Eksempel:
Din virksomhed omsætter for 150.000 kr. om måneden, men dine kunder betaler først efter 45 dage. Samtidig betaler du leverandører efter 14 dage. Resultatet er et konstant likviditetspres – også selvom forretningen er sund.
Et godt pejlemærke er, at hvis du har likviditet til mindst 1-2 måneders faste udgifter, så står du relativt robust. Hvis du til gengæld holder vejret op til moms- eller lønfrister, er det et faresignal.
Omsætning i sig selv er ikke et mål. Det afgørende er, hvor meget der er tilbage, når de direkte omkostninger er betalt. Det viser dækningsgraden.
Dækningsgrad = (Omsætning – variable omkostninger) / omsætning
Variable omkostninger kan fx være:
Når virksomheden vokser, vokser omkostningerne ofte med. Problemet opstår, hvis omkostningerne stiger hurtigere end indtjeningen.
Typiske årsager til faldende dækningsgrad:
Eksempel:
Du øger omsætningen fra 1 mio. kr. til 1,5 mio. kr., men dækningsgraden falder fra 60 % til 40 %. I praksis kan det betyde, at du arbejder mere for næsten samme bundlinje.
Når virksomheden vokser, følger der næsten altid flere faste omkostninger med. Det kan være:
Det er naturligt og ikke i sig selv noget at være nervøs for. Udfordringen opstår, hvis de faste omkostninger vokser hurtigere end omsætningen.
Et simpelt forholdstal kan give dig et klart billede:
Faste omkostninger / omsætning
Det viser, hvor stor en del af omsætningen der er “låst”, før du overhovedet begynder at tjene penge.
Eksempel:
|
Før vækst |
Efter vækst |
|
|
Omsætning |
100.000 kr. |
200.000 kr. |
|
Faste omkostninger |
40.000 kr. |
120.000 kr. |
|
Andel |
40 % |
60 % |
Her er omsætningen fordoblet, men strukturen er blevet markant tungere og virksomheden derfor mere sårbar.
Gode spørgsmål at stille dig selv:
Det er sjældent ét tal alene, der skaber problemer i forretningen. Det er kombinationen – fx:
Når du følger alle tre tal, får du et helhedsbillede af virksomhedens økonomiske sundhed, og dermed et solidt beslutningsgrundlag. Formålet med nøgletal er nemlig ikke at gøre økonomi tungere. Tværtimod. De rigtige tal giver ro og retning.
Jo tidligere du etablerer faste rutiner for likviditet, dækningsgrad og omkostningsniveau, desto lettere er det at styre væksten uden ubehagelige overraskelser.