Overenskomst

En overenskomst er en aftale mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, der fastsætter løn og arbejdsvilkår for en bestemt gruppe ansatte inden for et erhverv eller område.

Hvad er en overenskomst?

En overenskomst er en bindende aftale, som regulerer lønninger, arbejdstider, pensionsordninger, ferie, tillæg og andre arbejdsvilkår mellem en arbejdsgiverforening og en fagforening, eller direkte mellem en virksomhed og dens ansatte. Overenskomstaftalerne sikrer klare vilkår for ansættelsesforhold og bidrager til at opretholde en stabil arbejdsmarkedsmodel.

Overenskomster udfærdiges normalt ved kollektive forhandlinger, hvor repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere mødes for at forhandle om vilkår, der skal gælde for en aftalt periode – typisk to til fire år.

Overenskomsterne er grundlaget for den danske model på arbejdsmarkedet, som er kendetegnet ved en høj grad af koordinering mellem arbejdsmarkedets parter. De sikrer en ensartet minimumsstandard for de ansatte, samtidig med at der gives mulighed for lokale aftaler, der kan tage højde for specifikke forhold på den enkelte arbejdsplads.

Eksempel på brug:

I en revisionsvirksomhed sikrer overenskomsten, at revisorassistenter modtager en fair løn baseret på deres kvalifikationer og erfaring, samt at deres arbejdstider og pauser overholder de aftalte standarder, som både beskytter medarbejdernes rettigheder og virksomhedens behov.

Synonymer:

• Kollektiv aftale
• Arbejdsmarkedsregulering
• Overenskomstaftale

Antonymer:

• Individuel kontrakt
• Personligt ansættelsesforhold

Relaterede termer:

• Tarifaftale
• Fagforening
• Kollektive forhandlinger
• Arbejdsret
• Arbejdsmarked
• Ansættelseskontrakt