Hvad har du brug for hjælp til?
Nettoarbejdskapitalen henviser til de likvide midler, en virksomhed har til rådighed for at opretholde den løbende drift. Det er afgørende for at vurdere virksomhedens finansielle stabilitet og evne til at opfylde sine kortsigtede forpligtelser.
Nettoarbejdskapitalen – også bare kaldet arbejdskapitalen – viser en virksomheds økonomiske tilstand og dens kapacitet til at finansiere sine operationelle behov uden at skulle ty til eksterne finansieringskilder. Arbejdskapitalen er et udtryk for styrken af virksomhedens likviditet og en indikator for den kortsigtede finansielle stabilitet.
Nettoarbejdskapitalen udregnes ved at fratrække virksomhedens kortfristede forpligtelser fra dens omsætningsaktiver. Omsætningsaktiverne inkluderer poster som kontanter, debitorer og varelager, hvorimod kortfristede forpligtelser omfatter kreditorer, kortsigtet gæld og anden gæld forfalden inden for et år.
En positiv nettoarbejdskapital betyder, at virksomheden har et godt grundlag for at håndtere sine kortfristede forpligtelser og investere i forhold til vækst. En negativ nettoarbejdskapital kan tyde på et potentielt behov for yderligere kapitaltilførsel eller restrukturering af gæld.
Eksempel på brug:
Antag at en virksomhed har omsætningsaktiver på 1 million kroner og kortfristede forpligtelser på 600.000 kroner. Nettoarbejdskapitalen vil i det tilfælde være 400.000 kroner. Det viser, at virksomheden har en solid buffer af likvide midler til at imødekomme sine kortsigtede økonomiske forpligtelser og at finansiere den daglige drift.
Det er gratis for dig som virksomhed, fordi det er rådgiverne der betaler for at være en del af vores netværk. Vi tjener vores del, når et samarbejde indgås — ikke før. Vores interesser er derfor fuldt på linje med dine.
Ja — vores matchningsteam består af deciderede fagfolk med baggrund inden for revision, regnskab og skat. De udfører ikke revision eller bogføring for dig, men bruger deres faglige indsigt til at gennemgå din sag og sikre, at du matches med den rette ekspert. Du taler altså med nogen, der ved hvad de snakker om.
Nej — og det er med vilje. Alle virksomheder er forskellige, og vi laver ingen standardtilbud. Prisen fastsættes af den rådgiver, vi matcher dig med, baseret på din specifikke opgave og situation.
Overhovedet ikke. Vores service er 100% uforpligtende. Du kan frit takke nej til det match, vi finder — ingen kontrakt, ingen gebyrer, ingen forklaringer skyldige.