Alt du skal vide om stiftelse af selskab

At stifte et selskab betyder, at du opretter en juridisk enhed, som kan drive virksomhed i eget navn – med egne rettigheder og forpligtelser. Det er et vigtigt skridt, hvis du vil adskille din private økonomi fra din forretning, eller hvis du planlægger at vokse med flere ejere og investorer.

Men hvordan foregår det egentlig? Hvilke selskabsformer kan du vælge, og hvad kræver processen i praksis?

I denne artikel får du en enkel og overskuelig guide til stiftelse af selskab. Du lærer, hvad det indebærer, hvilke krav der gælder, og hvilke fejl du bør undgå.

Kort sagt: Alt du skal vide for at komme godt i gang – uden at miste overblikket.

Hvad betyder stiftelse af selskab egentlig?

Stiftelse af selskab handler om at skabe en selvstændig juridisk enhed, der kan indgå aftaler, eje aktiver og have gæld – adskilt fra dig som privatperson. Det giver en klar linje mellem din private økonomi og din virksomhed.

Hvorfor er det vigtigt? Fordi det betyder, at du som ejer typisk ikke hæfter personligt for virksomhedens gæld. Risikoen begrænses til den kapital, du har indskudt i selskabet.

Til sammenligning hæfter du med hele din private formue i en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (I/S). Derfor vælger mange iværksættere at stifte et selskab, når de vil skabe tryghed omkring privatøkonomien.

Men hvad får du egentlig ud af det i praksis? Først og fremmest fleksibilitet og muligheder for at skalere. Og netop derfor er det afgørende at vælge den rigtige selskabsform fra starten.

Hvilke selskabsformer kan du vælge i Danmark?

Når du vil i gang med stiftelse af selskab, er der flere muligheder. De mest almindelige er:

• ApS (Anpartsselskab) – Kræver minimum 40.000 kr. i startkapital. Den mest almindelige selskabsform blandt små og mellemstore virksomheder, fordi risikoen er begrænset til selskabets formue.
• A/S (Aktieselskab) – Kræver minimum 400.000 kr. i kapital. Typisk for større virksomheder eller virksomheder, der ønsker at tiltrække investorer.
• I/S (Interessentskab) – Her hæfter ejerne personligt og solidarisk. Mindre formelt, men med større risiko.
• IVS (Iværksætterselskab) – Tidligere mulighed med lav kapital, men er nu udfaset.

Valget afhænger af, hvor du står. Vil du starte småt og fleksibelt, eller sigter du mod større investeringer og måske børsnotering?

Så hvilken selskabsform passer bedst til dig? Svaret ligger i dit behov for sikkerhed, kapital og fremtidige planer.

Hvad kræver det at stifte et selskab?

For at komme i gang med stiftelse af selskab skal du leve op til nogle grundlæggende krav. Det kan virke omfattende, men processen er ret overskuelig, når først du kender trinnene.

Her er de vigtigste krav:

• Kapital: Som sagt kræver et ApS kræver mindst 40.000 kr. i selskabskapital, mens et A/S kræver 400.000 kr. Kapitalen kan indskydes i kontanter eller i værdier (f.eks. inventar).
• Vedtægter: Alle selskaber skal have vedtægter, der beskriver formål, ledelse, regnskabsår og andre centrale rammer.
• Stiftelsesdokument: En officiel aftale, som danner grundlaget for selskabet.
• Registrering hos Erhvervsstyrelsen: Selskabet er først gyldigt, når det er registreret digitalt.

Det kan lyde som mange skridt, men med den rette forberedelse er det til at overskue. Og når selskabet først er stiftet, står du med en stærkere ramme til at drive forretning.

Sådan foregår processen trin for trin

Selve stiftelsen af et selskab kan opdeles i nogle få, klare trin. Når du følger dem i den rigtige rækkefølge, bliver processen langt mere overskuelig.

1. Vælg selskabsform – Beslut, om du vil starte et ApS, A/S eller en anden selskabstype.
2. Udarbejd stiftelsesdokument og vedtægter – Her fastlægges rammerne for selskabet, herunder ejerforhold, formål og regnskabsår.
3. Indskyd kapital – Minimum 40.000 kr. for et ApS og 400.000 kr. for et A/S. Kapitalen kan indskydes kontant eller som værdier.
4. Registrér selskabet hos Erhvervsstyrelsen – Hele processen foregår digitalt via Virk.dk, og når registreringen er gennemført, får dit selskab et CVR-nummer.
5. Når disse trin er på plads, er selskabet juridisk stiftet – og du kan officielt drive virksomhed i selskabets navn.

Hvad koster det at stifte et selskab?

Prisen på at stifte et selskab afhænger af både lovkrav og dine valg undervejs.

Her er de typiske omkostninger:

• Registreringsgebyr hos Erhvervsstyrelsen: ca. 670 kr. (ApS eller A/S).
• Kapitalindskud: 40.000 kr. for et ApS og 400.000 kr. for et A/S.
• Eventuel rådgivning: Juridisk bistand, revisorhjælp eller bankgebyrer kan komme oveni.

For mange iværksættere er kapitalindskuddet den største hurdle. Men husk, at pengene ikke forsvinder – de står i selskabet og kan bruges til drift, så længe lovens krav er opfyldt.

Kort sagt: Stiftelse af selskab kræver en investering, men det er også en investering for fremtiden, der skaber bedre rammer for vækst.

Typiske fejl at undgå ved stiftelse af selskab

Selvom processen er enkel på papiret, er der en række faldgruber, som mange nye selskabsejere støder på.

De mest almindelige fejl er:

• Mangelfulde vedtægter – Hvis vedtægterne er uklare, kan det skabe problemer ved uenighed mellem ejere.
• Forkert selskabsform – At vælge A/S, når et ApS var nok (eller omvendt).
• Glemte registreringer – F.eks. momsregistrering eller registrering af reelle ejere.
• For sent oprettet bankkonto – Uden en selskabskonto kan kapitalindskuddet ikke dokumenteres korrekt.

Vil du undgå dyre fejl? Så brug tid på at forstå kravene – eller søg hjælp, hvis du er i tvivl. En god start giver ro i sindet og færre bekymringer på sigt.

Hvornår giver det mening at få hjælp fra en rådgiver?

Du kan sagtens selv stå for stiftelse af selskab, især hvis det er et simpelt ApS med få ejere. Processen er digital, og meget af det er skabelonbaseret.

Men der er situationer, hvor professionel hjælp kan være en klar fordel:

• Komplekse ejerforhold – Flere ejere eller holdingselskaber kræver præcise aftaler.
• Større investeringer – Når der skal rejses kapital, er det vigtigt at have styr på formaliteterne.
• International aktivitet – Driver du forretning på tværs af grænser, kan der være særlige krav.

Rådgivere som revisorer eller advokater kan hjælpe med at undgå faldgruber og sikre, at alt er korrekt fra start.

Klar til at udforske dine muligheder?

Stiftelse af selskab kan virke som en stor mundfuld, men når du kender de vigtigste trin, eller får den rette hjælp, er processen langt mere overskuelig. Du skal vælge den rigtige selskabsform, have styr på kapital og vedtægter og sørge for korrekt registrering – så er fundamentet lagt.

Det vigtigste er, at du ikke behøver at kende alle svarene fra starten. Tag dig tid, undersøg dine muligheder, og lad processen ske i dit eget tempo. Og hvis du har brug for hjælp, kan du altid bruge Finara til at finde den rette hjælp, så du kommer godt fra start.