Fejl i lønindberetningen kan hurtigt udvikle sig til renter, efterbetalinger og unødig kontrol. Heldigvis kan de fleste fejl rettes, hvis du reagerer korrekt og rettidigt.
Fejl i lønindberetningen kan få større konsekvenser, end mange regner med. En forkert indberetning kan betyde, at medarbejdere betaler for lidt eller for meget i skat, at din virksomhed afregner forkert A-skat og AM-bidrag eller at du får en henvendelse fra Skattestyrelsen.
Heldigvis kan langt de fleste fejl rettes, hvis du opdager dem i tide og håndterer dem korrekt i eIndkomst. Det kræver overblik over, hvad der er indberettet, hvad der skulle have været indberettet – og selvfølgelig hvordan du teknisk retter det.
eIndkomst er det system, hvor alle arbejdsgivere indberetter løn, skat og bidrag til Skattestyrelsen. Oplysningerne bruges blandt andet til:
En fejl i eIndkomst påvirker derfor ikke kun din virksomhed, den påvirker også medarbejderens private økonomi og eventuelle ydelser.
Typiske fejl kan være:
Jo tidligere du reagerer, jo mindre er risikoen for renter, efterreguleringer og unødig dialog med både medarbejder og myndigheder.
Fejl opstår sjældent af ond vilje. De skyldes ofte:
En klassisk situation er, at en medarbejder får efterreguleret løn for en tidligere måned, men at reguleringen ikke bliver indberettet korrekt i eIndkomst. Det giver forskydninger i skat og bidrag, som kan skabe problemer ved årsopgørelsen.
Derfor er det afgørende at forstå, at en rettelse i dit lønsystem ikke automatisk er en rettelse i eIndkomst, medmindre systemet automatisk sender en ny korrektionsindberetning.
Inden du retter noget, skal du være helt sikker på, hvad der er indberettet, og hvad der burde have været indberettet – og selvfølgelig hvilken periode fejlen vedrører.
Gør sådan:
Tjek især:
Stemmer tallene ikke, skal du identificere, om fejlen ligger i løngrundlaget eller i selve indberetningen.
Selve rettelsen afhænger af, om du bruger et lønsystem med integration eller indberetter manuelt. Grundprincippet er dog det samme: Du skal korrigere den oprindelige indberetning og ikke bare indberette differencen.
Start altid med at rette fejlen i dit lønsystem.
Hvis du kun retter direkte i eIndkomst, vil tallene ikke stemme med din bogføring eller lønhistorik.
Eksempel:
Hvis en medarbejder skulle have haft 30.000 kr., men der blev indberettet 28.000 kr., skal lønnen reguleres korrekt i lønsystemet, før du går videre til næste punkt.
Når lønnen er rettet i systemet, skal du oprette en reguleringskørsel (hvis nødvendigt) og derefter genindberette den korrekte løn for den pågældende periode.
I eIndkomst erstatter den nye indberetning den gamle for samme periode og medarbejder. Det betyder, at du skal indberette det korrekte samlede beløb – ikke kun forskellen.
Efter indberetningen:
Først når tallene stemmer alle steder, kan du betragte rettelsen som afsluttet.
Nogle rettelser kræver ekstra opmærksomhed. Det gælder blandt andet regulering af tidligere indkomstår samt fejl i enten A-skat, AM-bidrag eller feriepenge.
Forkerte lønindberetninger kan medføre:
Derfor handler rettelser ikke kun om tal, men om at sikre, at virksomheden fremstår professionel og troværdig.
Fejl i lønindberetningen kan ske i enhver virksomhed. Det afgørende er ikke, om der opstår fejl, men hvordan de håndteres. Når du retter korrekt, dokumenterer processen og sikrer, at alle systemer stemmer overens, reducerer du risikoen for renter, kontrol og utilfredse medarbejdere.
Løn er et område, hvor præcision er afgørende, og en struktureret tilgang til rettelser er derfor ikke bare lønadministration – det er risikostyring.
Er du i tvivl om, hvordan en konkret rettelse skal håndteres, kan det være en god investering at inddrage din bogholder eller revisor. En erfaren rådgiver kan hurtigt vurdere konsekvenserne for skat, bidrag og feriepenge og sikre, at både indberetning, bogføring og betaling hænger sammen. Det giver ro i hverdagen og minimerer risikoen for, at en lille fejl udvikler sig til et større problem.