Arbejdsgiverafgift

Arbejdsgiverafgift er en økonomisk ydelse, som virksomheder betaler til staten for hver af deres ansatte. Afgiften bidrager til finansieringen af offentlige ydelser som for eksempel arbejdsløshedsforsikring, barsel og pensionssikring.

Hvad er arbejdsgiverafgift?

Arbejdsgiverafgift er en bred betegnelse for de omkostninger, en arbejdsgiver skal betale ud over den løn, der udbetales til medarbejdere. Afgifterne omfatter forskellige typer af bidrag og skatter, som støtter finansieringen af sociale systemer.

Arbejdsgiverafgifter beregnes som regel som en procentdel af den udbetalte løn. Afgiften dækker en række forpligtelser, som arbejdsgivere har over for det offentlige herunder bidrag til arbejdsmarkedsordninger, finansiering af social sikring samt særlige afgifter som for eksempel bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Procentdelen for betaling og de specifikke bidrag kan variere afhængigt af loven og den specifikke sektor, som virksomheden opererer i.

Formålet med arbejdsgiverafgifter er at dele ansvaret for velfærdsstatens finansiering mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Afgiften hjælper også med at vedligeholde et sundt arbejdsmiljø og arbejdsforhold, som er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked.

Eksempel på brug:

Hvis en virksomhed betaler en ansat en månedsløn på 30.000 kroner, og arbejdsgiverafgiften er fastsat til 12,3%, skal virksomheden betale 3.690 kroner i arbejdsgiverafgift for denne enkelte medarbejder.

Synonymer:

• Arbejdsmarkedsbidrag
• Bidrag fra arbejdsgiver

Antonymer:

• Bidrag fra arbejdstager
• Personskat
• Nettoløn

Relaterede termer:

• Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)
• Ferieløn
• Pension
• Social sikring