Valg af regnskabsår: Hvilken betydning har det?

Skal dit regnskabsår følge kalenderåret, eller giver det mere mening med forskudt regnskabsår? Læs med og bliv klogere på både fordele og ulemper, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til din virksomhed.

Mange selvstændige opretter virksomhed uden at tænke nærmere over regnskabsåret, men valget har stor betydning for både skat, likviditet og dit administrative arbejde. Regnskabsåret afgør, hvornår du skal indberette årsrapport, hvornår du betaler skat af virksomhedens resultat og hvordan dine sæsonudsving påvirker tallene.

Hvis du vælger et regnskabsår, der passer dårligt til din drift, kan det koste likviditet og skabe unødigt pres i perioder med travlhed. Til gengæld kan et velvalgt regnskabsår gøre din økonomistyring betydeligt lettere.

I denne artikel får du en grundig gennemgang af, hvordan regnskabsåret fungerer, hvilke muligheder du har og hvordan du vælger den løsning, der giver bedst mening for din virksomhed.

Hvad er et regnskabsår?

1. Regnskabsåret er den 12-månedersperiode, som dit årsregnskab dækker. For de fleste følger perioden kalenderåret (1. januar-31. december), men virksomheder kan vælge en anden periode, hvis det passer bedre til deres drift.

Et regnskabsår bruges til at:

• danne årsrapport
• opgøre skat og resultat
• afstemme lager, aktiver og gæld
• give et sammenligneligt billede af udviklingen fra år til år

Virksomheder med sæsonudsving, store projekter eller anderledes rytme end kalenderåret kan derfor have fordel af at flytte regnskabsåret, så afslutningen falder på et mere roligt tidspunkt.

Regnskabsår vs. kalenderår: Hvad er forskellen?

Sådan vælger du det rigtige regnskabsår

Der findes ingen standardløsning, der passer alle. Derimod afhænger valget af din drift, sæson og økonomi. Overvej følgende:

1) Hvornår har du mindst travlt?

Regnskabsåret bør slutte, når du har tid til at samle bilag, optælle lager og gennemgå regnskabet.

Har du en travl sæson i november-december? Så kan et år, der slutter 30. juni være langt mere praktisk. Driver du konsulentforretning med jævn aktivitet? Så giver kalenderåret som regel bedst mening.

2) Har du store lagerbevægelser?

Lageroptælling er en fast del af årsafslutningen. Hvis dit lager varierer meget hen over året, bør afslutningen placeres ved laveste niveau.

Eksempler:

Webshops har ofte lavest lager efter januarudsalg → regnskabsår 1/2–31/1.

Produktionsvirksomheder har roligere perioder midt på året → regnskabsår 1/7–30/6.

3) Ønsker du strategisk skatteplanlægning?

Virksomheder med svingende indtjening kan bruge et forskudt regnskabsår til at udjævne skatten.

Det kan fx være relevant, hvis du:

• får størstedelen af dine ordrer i en bestemt sæson
• foretager store investeringer i en bestemt periode
• vil planlægge løn/udbytte optimalt i et selskab

4) Stemmer din drift overens med dine rapporteringskrav?

Selskaber skal indsende årsrapport 5 måneder efter regnskabsårets slutning. Vælg en slutdato, så denne periode ikke kolliderer med travle perioder.

Fordele og ulemper ved forskudt regnskabsår:

Eksempler fra praksis

Eksempel 1: Webshop med højt julesalg

En webshop har 40 % af årets omsætning i november–december. Kalenderåret giver derfor en ekstremt presset afslutning. Virksomheden vælger regnskabsåret 1/2–31/1, så årsafslutningen falder efter udsalg og lagernedskrivning.

Her giver et forskudt regnskabsår bedre rytme og et mere præcist lagerbillede.

Eksempel 2: Konsulent med stabil omsætning

En konsulent uden sæsonudsving vælger kalenderåret. Det er simpelt, velkendt og kræver ingen ekstra administration.

Her giver kalenderåret mindst arbejde og størst gennemsigtighed.

Økonomiske og skattemæssige konsekvenser

Valg af regnskabsår påvirker både indkomst- og selskabsskat.

Selskabsskatten (22 %) beregnes ud fra perioden i årsrapporten. Med forskudt regnskabsår kan du tilpasse investeringer og udbytte efter den periode, der passer bedst til likviditeten.

Beskatningen af enkeltmandsvirksomheder følger fortsat kalenderåret, men dine regnskabstal skal stadig udarbejdes efter dit valgte regnskabsår.

Kan du ændre regnskabsåret senere?

Ja, selskaber kan ændre regnskabsåret via Erhvervsstyrelsen.

Du kan fx:

• forlænge regnskabsåret (op til 18 måneder)
• forkorte regnskabsåret (minimum 6 måneder)
• overgå fra kalenderår til forskudt år (eller omvendt)

Vær dog opmærksom på, at:

• du ikke må ændre regnskabsåret hvert år
• ændringer fremgår af årsrapporten og skal kunne forklares.

For enkeltmandsvirksomheder følger regnskabsåret som udgangspunkt kalenderåret og kan ikke omlægges uden særlige ordninger.

Tænk langsigtet, når du vælger regnskabsår

Valget af regnskabsår kan virke som en formalitet, men det påvirker både din tid, dit skattegrundlag og din planlægning. Når afslutningen passer til virksomhedens rytme, bliver regnskabet mere retvisende og administrativt lettere at håndtere.

Overvej derfor både sæson, likviditet, arbejdspres og dine fremtidsplaner. Et velvalgt regnskabsår styrker din økonomiske kontrol og giver ro i hverdagen. Har du brug for rådgivning for at træffe det rette valg, kan sparring med en dygtig revisor være godt givet ud.