Fonde vs. selskaber: Hvornår giver en fond mening, og hvilke regler gælder?

Fonde og selskaber bruges i vidt forskellige situationer, og valget handler primært om ejerskab, kontrol og hvad der skal ske med virksomheden på lang sigt.

Når man taler om virksomheders ejerskab og struktur, ender fokus næsten altid på selskaber som ApS og A/S. Men i nogle situationer er en fond den mest stabile og langsigtede løsning.

Fonde adskiller sig markant fra selskaber. De har ingen ejere i traditionel forstand, de drives efter et fast formål og de er underlagt særlige regler og tilsyn. Netop derfor bliver fonde ofte brugt i virksomheder, hvor kontinuitet, værdier og kontrol vejer tungere end personlig gevinst.

I denne artikel får du et klart overblik over forskellen på fonde og selskaber, hvornår en fond giver mening og hvilke juridiske og økonomiske regler du skal være opmærksom på.

Hvad er forskellen på en fond og et selskab?

Den grundlæggende forskel ligger i ejerskab og formål. Et selskab har ejere – det har en fond ikke. En fond ejer sig selv og forvalter en formue til et fastlagt formål.

Det betyder, at en fond ikke kan sælges, arves eller udloddes frit på samme måde som et selskab.

Hvad er en fond (juridisk set)?

En fond er en selvejende juridisk enhed, der opstår, når en formue overføres permanent til et bestemt formål. Når formuen først er lagt i fonden, kan den ikke trækkes tilbage igen. Den tilhører hverken stifteren eller andre personer, men skal forvaltes efter de regler og det formål, der er fastlagt i fondens vedtægter.

Der findes overordnet to typer fonde:

• Erhvervsdrivende fonde – driver eller ejer erhvervsvirksomhed
• Ikke-erhvervsdrivende fonde – uddeler midler til almennyttige, kulturelle eller sociale formål

Denne artikel fokuserer primært på erhvervsdrivende fonde, da det er her, sammenligningen med selskaber er mest relevant.

Hvornår giver en fond mening?

En fond er sjældent relevant for mindre virksomheder eller iværksættere i opstartsfasen. Til gengæld kan den være særdeles velegnet i mere modne eller særlige situationer.

En fond giver ofte mening, hvis:

• virksomheden skal bestå uafhængigt af personer
• ejeren ønsker at sikre langsigtet stabilitet
• der ikke er oplagte arvinger eller købere
• værdier og formål skal vægtes højere end udbytte
• virksomheden skal beskyttes mod opkøb eller splittelse

Typiske situationer hvor fonde anvendes:

• Generationsskifte uden arvinger
• Ejere med stærkt værdibaseret formål
• Virksomheder med samfundsmæssig rolle
• Ønske om at bevare hovedsæde, kultur eller strategi

Fælles for disse situationer er, at fokus flytter sig fra ejerskab til formål. En fond er ikke et værktøj til vækst eller exit, men en struktur der sikrer kontinuitet og retning over tid.

Hvordan adskiller fondsejerskab sig fra almindeligt ejerskab?

Når en fond ejer et selskab, ændrer magtbalancen sig.

I et almindeligt selskab kan ejerne sælge, ændre strategi og udlodde overskud frit. I et fondsejet selskab kan ingen sælge virksomheden, bestyrelsen er bundet af fondens formål og overskuddet kan kun anvendes i henhold til vedtægterne.

For en fond skaber det:

• stabilitet
• langsigtet perspektiv
• mindre fleksibilitet
• tungere governance
• færre handlemuligheder

Erhvervsdrivende fonde er desuden underlagt stramme regler. Blandt andet skal fonden have en uafhængig bestyrelse, der skal udarbejdes årsrapport og fonden er underlagt offentligt tilsyn.

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at formålet som udgangspunkt ikke kan ændres, ligesom midlerne udelukkende må anvendes efter vedtægterne. En fond er altså ikke et smart smuthul, men derimod en tung og forpligtende konstruktion.

Kan man senere ændre struktur?

I teorien kan både selskaber og fonde ændre struktur, men i praksis er forskellen markant. Et selskab er bygget til at kunne tilpasses: ejerskabet kan ændres, virksomheden kan sælges helt eller delvist, fusioneres med andre selskaber eller afvikles, hvis strategien eller markedet ændrer sig. Det giver en høj grad af handlefrihed både for ejere og ledelse.

En fond er derimod konstrueret til det modsatte. Når formuen først er overført til fonden, er den låst til det formål, der er beskrevet i vedtægterne. Fonden har ingen ejere, som kan beslutte at ændre retning ud fra personlige eller økonomiske hensyn. Skal der alligevel ske ændringer – fx i formål, struktur eller anvendelse af midler – kræver det typisk myndighedsgodkendelse, dokumentation for særlige omstændigheder og en omfattende juridisk proces.

Netop derfor bør en fond altid ses som et langsigtet valg. Den er skabt til at sikre kontinuitet, forudsigelighed og stabilitet over tid, men på bekostning af den fleksibilitet, man kender fra traditionelle selskabsstrukturer.

Fond eller selskab: Et strukturelt valg med store konsekvenser

Valget mellem fond og selskab handler ikke kun om jura, skat eller struktur. Det handler om, hvordan du ser på ejerskab, ansvar og virksomhedens rolle – både nu og på lang sigt. Et selskab giver handlefrihed og mulighed for løbende tilpasning.

En fond repræsenterer et andet syn på ejerskab end traditionelle selskaber. Fokus er flyttet væk fra personen bag virksomheden til selve formålet med den. I stedet for at spørge, hvem der skal eje virksomheden i morgen, handler det om, hvilke værdier, rammer og mål der skal gælde – også om 10, 20 og 50 år. Det gør fonden til et stærkt redskab for virksomheder, hvor kontinuitet, ansvarlighed og stabilitet vægtes højere end fleksibilitet og økonomisk afkast til ejerne.

Derfor er spørgsmålet ikke, om en fond eller et selskab er bedst i absolut forstand, men hvilken struktur der bedst understøtter den retning, virksomheden skal bevæge sig i.