Hvordan finansierer små virksomheder vækst?

Finansiering handler ikke kun om at skaffe kapital, men om at vælge en løsning, der passer til investeringen, virksomhedens likviditet og den tid, der går, før pengene kommer tilbage.

En stor ordre, en ny medarbejder eller muligheden for at købe bedre udstyr kan være lige præcis det, du har brug for til at løfte virksomheden til næste niveau. Men med vækst følger der ofte et økonomisk mellemrum, hvor udgifterne kommer længe før indtægterne.

En ny medarbejder skal have løn fra første måned. Materialerne til ordren skal betales, før kunden afregner. Maskinen skal købes, før den kan øge produktionen. Selv sund vækst kan derfor presse likviditeten.

Der er flere måder at finansiere væksten på. Den rigtige model afhænger af, hvad pengene skal finansiere, hvor længe de bliver bundet og hvordan virksomheden skal betale dem tilbage.

Find det reelle finansieringsbehov

Før du undersøger lån, leasing eller investorer, skal du kunne forklare, hvad kapitalen konkret skal bruges til. Der er stor forskel på at finansiere en maskine, som kan anvendes i mange år, og at finansiere tre måneders ekstra løn, mens en ny medarbejder bliver kørt ind. Det første er en langsigtet investering, mens det andet er et midlertidigt likviditetsbehov.

Et finansieringsbudget bør omfatte:

• direkte udgifter til investeringen
• ekstra kapital der bliver bundet i løn, lager eller materialer
• buffer til forsinkelser og uforudsete udgifter
• det beløb virksomheden selv kan bidrage med

Samtidig skal du beregne, hvornår investeringen forventes at skabe et positivt bidrag. En ny medarbejder kan måske begynde at fakturere efter få uger, men der kan gå flere måneder, før indtjeningen dækker løn, pension, udstyr og oplæring.

Det reelle finansieringsbehov er derfor ikke nødvendigvis det samme som investeringens pris. Du skal også finde det tidspunkt, hvor investeringen belaster likviditeten mest. Det største samlede likviditetsunderskud viser, hvor meget kapital virksomheden reelt skal have adgang til, før investeringen begynder at finansiere sig selv.

Lån passer til investeringer med tilbagebetaling

Et erhvervslån kan være relevant, når du investerer i noget, der skal skabe værdi over en længere periode. Det kan være maskiner, lokaler, digitalisering, opkøb eller en udvidelse af kapaciteten.

Fordelen er, at udgiften fordeles over flere år, så betalingen i højere grad følger den periode, hvor investeringen skaber indtjening. Til gengæld forpligter virksomheden sig til renter og afdrag, også hvis omsætningen udvikler sig langsommere end forventet.

Banken vil typisk se på virksomhedens historiske resultater, likviditet, egenkapital, sikkerheder og evne til at betale lånet tilbage. Derfor er et optimistisk vækstmål ikke tilstrækkeligt. Du skal kunne vise sammenhængen mellem investeringen og den indtjening, der skal finansiere afdragene.

Derudover kan banken kræve personlig kaution eller sikkerhed i virksomhedens aktiver. Det betyder, at du ikke kun bør vurdere, om virksomheden kan betale lånet tilbage, men også hvilken risiko du som ejer påtager dig, hvis investeringen ikke udvikler sig som forventet.

Et almindeligt lån passer bedst til en investering med en længere levetid og en nogenlunde forudsigelig tilbagebetaling. En kassekredit kan derimod være relevant, hvis behovet primært skyldes forskydninger mellem virksomhedens ind- og udbetalinger. Kreditten bør dog ikke bruges til at finansiere et permanent underskud eller en langsigtet investering, der først forventes at skabe værdi flere år frem.

Leasing kan beskytte likviditeten

Skal du bruge en bil, en maskine eller dyrt produktionsudstyr, behøver virksomheden ikke nødvendigvis at eje aktivet fra begyndelsen. Leasing kan reducere den store engangsbetaling og gøre udgiften mere forudsigelig.

Det kan være en fordel, hvis udstyret hurtigt bliver teknologisk forældet, eller hvis du vil bevare kapital til løn, markedsføring og drift. Omvendt skal du se på den samlede pris gennem hele aftalen – ikke kun den månedlige ydelse.

Du bør også undersøge bindingsperiode, vedligeholdelse, restværdi og mulighederne for at komme ud af aftalen. En lav månedlig betaling er mindre attraktiv, hvis virksomheden kommer til at hænge på et aktiv, den ikke længere har brug for.

Bedre betalingsvilkår kan mindske behovet for lån

Finansiering behøver ikke altid komme fra banken. Nogle gange ligger løsningen i virksomhedens egne betalingsstrømme.

Du kan for eksempel kræve et depositum ved større opgaver, fakturere i rater eller aftale kortere betalingsfrister. Samtidig kan du forsøge at få længere kredit hos leverandører. Dermed bliver en mindre del af væksten finansieret af virksomhedens egen konto.

Har dine kunder lange betalingsfrister, kan fakturafinansiering være en mulighed. Her får du størstedelen af fakturabeløbet udbetalt med det samme mod et gebyr, mens finansieringsselskabet venter på kundens betaling. Det kan frigøre likviditet til nye opgaver, men prisen skal regnes med i ordren, så finansieringen ikke udhuler fortjenesten.

Investorer er kapital med konsekvenser

En investor kan tilføre kapital uden faste månedlige afdrag. Til gengæld afgiver du en del af ejerskabet og dermed også en del af den fremtidige værdi og indflydelse.

Det kan være en god løsning, hvis virksomheden har mulighed for at skalere markant, men har brug for både penge, kompetencer og netværk. Det er sjældent den oplagte løsning, hvis behovet blot er at finansiere en bil, nogle måneders ekstra løn eller et almindeligt driftsunderskud.

Før du henter en investor ind, bør du derfor spørge, om virksomheden primært mangler kapital – eller om den også har brug for en aktiv medejer. En investor bør tilføre kompetencer, netværk eller markedsadgang, som virksomheden ikke lige så let kan købe på anden vis. Det skal opveje den indflydelse og den del af virksomhedens fremtidige værdi, du giver afkald på.

Gør virksomheden klar, før du beder om pengene

Uanset hvilken finansieringsform du foretrækker, står du stærkere over for banken, en investor eller en anden finansieringspartner, når du kan vise, at beslutningen bygger på mere end forventningen om øget omsætning.

Du bør som minimum kunne dokumentere:

• seneste årsregnskab og ajourførte tal for virksomhedens aktuelle økonomi
• et investeringsbudget der viser, hvad pengene skal bruges til
• forudsætninger for omsætning, dækningsbidrag og omkostninger
• en plan for egenfinansiering, renter og afdrag
• et resultat- og likviditetsbudget

Et resultatbudget viser, om investeringen forventes at forbedre virksomhedens indtjening. Likviditetsbudgettet viser, om der er penge nok til at betale løn, leverandører, renter og afdrag undervejs. En investering kan derfor være rentabel på papiret og stadig skabe en likviditetskrise.

Test om virksomheden kan bære finansieringen

Budgetterne bør ikke kun vise, hvad der sker, hvis planen holder. De skal også vise, hvordan virksomhedens økonomi påvirkes, hvis investeringen bliver dyrere, eller indtjeningen kommer senere end forventet.

Begge budgetter bør derfor opstilles i tre scenarier:

Et forsigtigt scenarie hvor salget kommer langsommere end forventet, omkostningerne bliver højere eller den nye medarbejder bruger længere tid på at blive produktiv.

Et realistisk scenarie der bygger på de resultater, virksomheden med rimelighed kan forvente ud fra eksisterende kunder, kapacitet og tidligere udvikling.

Et positivt scenarie hvor efterspørgslen udvikler sig hurtigere end forventet, og investeringen skaber indtjening tidligere.

Det forsigtige scenarie er ofte det vigtigste. Det viser, hvor længe virksomheden kan bære de ekstra udgifter, og hvornår der opstår behov for yderligere kapital. Hvis investeringen kun hænger sammen i det mest positive scenarie, er finansieringen sandsynligvis for sårbar.

Du bør også beregne, hvor meget omsætningen eller dækningsbidraget mindst skal stige, før investeringen kan betale renter, afdrag og de nye faste omkostninger. Det gør det lettere at vurdere, om forventningerne er realistiske, og det giver banken eller investoren et mere troværdigt grundlag at træffe beslutningen på.

Og husk: Har du brug for hjælp til at opstille eller kvalitetssikre materialet, kan en revisor hjælpe med vurdere budgetter og forudsætninger, før du går videre til banken eller en anden finansieringspartner.