5 trin til dit første årsregnskab

Når regnskabsåret nærmer sig sin afslutning, skal tallene gøres op. For mange iværksættere er det første årsregnskab en øvelse, der kan virke uoverskuelig, men i virkeligheden handler det om struktur og forståelse.

Årsopgørelsen viser, hvordan din virksomhed har klaret sig økonomisk, og den er samtidig dit bevis over for myndigheder, investorer og dig selv på, at økonomien hænger sammen.

I denne artikel får du overblik over de fem vigtigste trin i arbejdet med årsregnskabet – fra afstemning til indsendelse – så du kan komme trygt og korrekt gennem dit første regnskabsår. Vi starter med et hurtigt overblik i tabellen herunder, og efterfølgende uddyber vi de enkelte punkter én efter én.

Tabellen viser de 5 overordnede trin. Læs videre for en uddybning, og læs også gerne denne artikel.

Hvad er et årsregnskab?

Et årsregnskab er den samlede opgørelse af virksomhedens økonomi for et helt regnskabsår. Det består typisk af resultatopgørelse, balance og noter – og for selskaber også ledelsesberetning og revisorpåtegning.

Kort fortalt viser årsregnskabet:

• hvor mange penge virksomheden har tjent (indtægter)
• hvor mange penge virksomheden har brugt (udgifter)
• hvad der er tilbage ved årets udgang (egenkapital og aktiver).

Driver du enkeltmandsvirksomhed, laver du normalt et årsregnskab til brug for din selvangivelse. Har du derimod et ApS, skal du indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen via Regnskab.dk senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning.

Trin 1: Afstem konti og bilag

Første skridt er at sikre, at alt stemmer.

Gennemgå bankkonto, kreditkort og eventuelle kassebeholdninger, og tjek at alle posteringer har et tilhørende bilag – en såkaldt afstemningskontrol.

Sådan gør du:

• Sammenlign bankens saldo med dit regnskabssystem pr. 31/12
• Mangler der posteringer, skal de tilføjes – fx renter, gebyrer eller overførsler
• Gennemgå åbne fakturaer: Er alle kunder og leverandører bogført korrekt?

Formålet med afstemningen er, at der ikke er uoverensstemmelser mellem dine faktiske konti og tallene i regnskabet. Uden den proces kan du ikke stole på dit resultat.

Trin 2: Opgør årets resultat

Når bilagene stemmer, skal du finde ud af, hvordan året faktisk er gået. Det gøres i resultatopgørelsen.

Her fratrækkes alle udgifter fra virksomhedens indtægter – fx løn, materialer, annoncering og forsikring – og resultatet bliver dit overskud eller underskud.

Tjek også:

• Er der udgifter, der skal periodiseres (fx forudbetalt husleje eller abonnementer)?
• Er der aktiver, der skal afskrives (fx computer, maskine eller værktøj)?
• Har du udgifter, der ikke er fradragsberettigede?

Et retvisende resultat kræver, at indtægter og udgifter hører til det rigtige regnskabsår. Har du fx betalt en regning i januar, men arbejdet blev udført i december, skal udgiften bogføres i det gamle år.

Trin 3: Udarbejd balancen

Balancen viser virksomhedens økonomiske stilling på en bestemt dato – normalt den 31. december. Den består af aktiver (det virksomheden ejer) og passiver (hvordan det er finansieret).

Aktiver kan fx være:

• Bankindestående
• Tilgodehavender fra kunder
• Lager eller udstyr

Passiver kan fx være:

• Leverandørgæld
• Egenkapital
• Eventuelle lån

Summen af aktiver og passiver skal altid stemme. Hvis de ikke gør, skyldes det typisk fejl i afstemningen eller manglende posteringer.

Balancen er central, fordi den viser virksomhedens økonomiske sundhed – altså om du har likviditet, overskud og værdi i behold, når året afsluttes.

Trin 4: Beregn skat og eventuelt udbytte

Når resultatet og balancen er klar, skal skatten beregnes. Hvordan det skal gøres, afhænger af virksomhedsformen:

• Enkeltmandsvirksomhed: Overskud beskattes som personlig indkomst. Du kan bruge virksomhedsordningen til at opspare overskud midlertidigt med 22 % skat.
• ApS: Selskabet betaler 22 % selskabsskat af overskuddet, og du kan efterfølgende vælge at udbetale udbytte.

Sørg også for at tage stilling til:

• Skal du hæve udbytte, eller lade pengene blive i selskabet?
• Skal du indbetale restskat, eller har du betalt for meget i løbet af året?
• Har du udgifter, der skal fratrækkes skattemæssigt (fx kørsel, telefon, kontor)?

Skattemæssig planlægning er et af de punkter, hvor mange får værdi af en revisor. En gennemgang kan spare både penge og fejl, før regnskabet indsendes.

Trin 5: Indsend årsregnskabet

Når alt er afstemt og godkendt, skal årsregnskabet indsendes rettidigt.

Enkeltmandsvirksomheder indberetter via TastSelv Erhverv under “Udvidet selvangivelse”. ApS’er og andre selskaber uploader årsrapporten på Regnskab.dk, hvor den offentliggøres af Erhvervsstyrelsen.

Skal du have revisorpåtegning?

Et af de punkter, mange nye selskabsejere er i tvivl om, er, om årsrapporten skal påtegnes af en revisor. Det afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksitet.

Selskaber med begrænset hæftelse (ApS, A/S mv.) skal som udgangspunkt have en revisorpåtegning, men der findes undtagelser. Små selskaber kan fravælge revision, hvis de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overstiger to af følgende tre grænser:

• Omsætning: 8 mio. kr.
• Balancesum: 4 mio. kr.
• Gennemsnitligt antal ansatte: 12

Det kaldes fravalg af revision og skal vedtages på selskabets generalforsamling og registreres i Erhvervsstyrelsen. Mange vælger denne løsning, fordi det sparer udgifter til revision og gør årsrapporten hurtigere at færdiggøre. Men årsregnskabet skal stadig være korrekt og dokumenteret.

Hvad er forskellen på revision, review og assistance?

• Revision: Den mest grundige gennemgang, hvor en revisor kontrollerer og tester regnskabets poster og udsteder en revisionspåtegning.
• Review: En mindre omfattende kontrol, hvor revisor laver stikprøver og vurderer regnskabet ud fra sandsynlighed og konsistens.
• Assistance med regnskabsopstilling: Her hjælper revisoren kun med at opstille tallene korrekt ud fra det bogførte materiale uden at afgive erklæring.

Mange mindre selskaber vælger assistance i stedet for revision, fordi det stadig giver sikkerhed for, at årsrapporten lever op til kravene, men uden de høje omkostninger.

Hvornår giver det mening at bruge revisor til årsregnskab?

Selv hvis du kan fravælge revision, kan det være en god idé at bruge en revisor, hvis du:

• har flere ejere, og der er behov for gennemsigtighed
• skal søge lån, investorer eller offentlige midler
• du har komplekse aktiver, fx leasingaftaler eller større lagerbeholdning
• vil have en faglig vurdering af skat, afskrivninger og regnskabsprincipper

En revisorpåtegning skaber troværdighed, især hvis virksomheden skal samarbejde med banker, leverandører eller investorer. Det handler derfor ikke kun om lovkrav, men også om signalværdi og tryghed.

Når regnskabet er sendt

Når du har indsendt årsrapporten, modtager du en kvittering fra Erhvervsstyrelsen.

Gem den sammen med dit øvrige regnskabsmateriale, og husk, at alle bilag, kontoudtog og dokumenter skal opbevares i mindst fem år efter regnskabsårets afslutning.

Typiske fejl i første årsregnskab

• Manglende bilag: Et glemt bilag kan ændre hele resultatet.
• Fejl i periodisering: Indtægter og udgifter skal bogføres i det rigtige år.
• Ukorrekt momsafregning: Mange blander momsregnskab og resultatopgørelse sammen.
• Manglende afstemning: Et uafstemt regnskab giver usikre tal (og et problem ved revision).
• For sent indsendt årsrapport: Kan give bøder og i værste fald tvangsopløsning af selskabet.

Tænk på årsregnskabet som dit styringsværktøj

Årsregnskabet er ikke bare et lovkrav, det er dit overblik over, hvor din virksomhed står. Når du forstår tallene, kan du bruge dem aktivt til at træffe bedre beslutninger: Skal du investere, spare op eller ændre priser?

Et godt årsregnskab handler derfor ikke kun om tal og paragraffer, men om indsigt. Jo tidligere du får styr på strukturen, desto lettere bliver det næste år – og desto stærkere står din virksomhed fremadrettet.