Hvad er forskellen på årsregnskab og årsrapport?

Første årsafslutning og årsregnskab, 9.11.2025

Få et klart overblik over forskellen på årsregnskab og årsrapport. Se krav, indhold og hvad du selv skal indsende som selvstændig eller selskab.

Når året skal afsluttes, støder mange selvstændige på to begreber, der lyder næsten ens: årsregnskab og årsrapport. Men selv om ordene bliver brugt i flæng, dækker de over to forskellige ting. Kender du forskellen, bliver det langt lettere at forstå, hvad du skal indsende til myndighederne, og hvad du skal bruge selv til at styre virksomheden.

I denne artikel får du et klart overblik over forskellene, hvad hvert dokument bruges til og hvad kravene betyder for din virksomhed, så du undgår misforståelser og får styr på de formelle forpligtelser.

 

Hvad er forskellen på årsregnskab og årsrapport?

Et årsregnskab og en årsrapport beskriver begge din virksomheds økonomi for det seneste regnskabsår. Forskellen ligger i formålet, indholdet og kravene:

Kort sagt:

  • Årsregnskabet er selve tallene – resultat, balance og noter.
  • Årsrapporten er hele pakken, der indeholder årsregnskabet plus lovpligtige beskrivelser og ledelsesdokumenter.

Hvor årsregnskabet giver dig økonomisk overblik, er årsrapporten et juridisk og offentligt dokument med faste opstillingskrav.

 

Hvad er et årsregnskab?

Årsregnskabet er den økonomiske del af din årsafslutning. Det viser:

  • Resultatopgørelse (indtægter, omkostninger og årets resultat)
  • Balance (aktiver, passiver og egenkapital)
  • noter og specifikationer

Årsregnskabet skal udarbejdes af alle virksomheder, uanset om du driver enkeltmandsvirksomhed, ApS eller A/S. Forskellen er, at ikke alle skal offentliggøre det.

For enkeltmandsvirksomheder fungerer årsregnskabet primært som et værktøj til bogføring, skat og økonomisk styring. Du anvender tallene til selvangivelsen, men du skal ikke sende regnskabet til Erhvervsstyrelsen.

 

Hvad er en årsrapport?

En årsrapport er den officielle rapport, som selskaber (fx ApS og A/S) skal indsende hvert år. Den følger årsregnskabsloven og skal offentliggøres via Erhvervsstyrelsen.

En årsrapport indeholder:

  • Ledelsespåtegning
  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Noter
  • Ledelsesberetning (afhængigt af regnskabsklasse)
  • Revisionspåtegning (hvis selskabet er underlagt revision)

En årsrapport dokumenterer ikke kun tallene, men også virksomhedens forhold, risici og udvikling. Den er målrettet myndigheder, banker, investorer og andre eksterne interessenter.

Forskellen er kort og godt:

 

Punkt

Årsregnskab

Årsrapport

Hvem skal lave det?

Alle virksomheder

Kun selskaber (ApS, A/S m.fl.)

Skal det offentliggøres?

Nej

Ja, via Erhvervsstyrelsen

Indhold

Resultat, balance og noter

Årsregnskab + ledelsesdokumenter

Lovkrav

Ingen faste krav for personligt ejede virksomheder

Skal følge årsregnskabsloven

Formål

Overblik, skat, styring

Offentlig dokumentation og ekstern rapportering

Revisor

Valgfrit

Påkrævet i visse regnskabsklasser

 

Tabellen giver det korte overblik, men i praksis er forskellen især vigtig for dig, der driver selskab, fordi kravene til årsrapporten påvirker, hvordan du håndterer bogføring og dokumentation hele året.

 

Brug dem begge, men på hver sin måde

Når du forstår forskellen på årsregnskab og årsrapport i den rette sammenhæng, bliver det tydeligt, at de to dokumenter tjener forskellige formål. Begge lige vigtige, dog. Årsregnskabet giver dig indsigt i, hvordan virksomheden faktisk har præsteret, og fungerer som fundamentet for budgetter, skatteberegninger og dine daglige beslutninger. Årsrapporten er derimod din virksomheds ansigt udadtil. Den viser omverdenen, at tallene er gennemarbejdede, og at du driver en professionel og gennemsigtig forretning – og som regel har der været en revisor med ind over.

Når du arbejder struktureret med begge dele, bliver årsafslutningen ikke bare en årlig pligt, men et værktøj til at forstå virksomhedens retning. Du står stærkere i dialogen med bank, investorer og samarbejdspartnere, og du får et mere solidt grundlag for at udvikle virksomheden på den måde, der giver bedst mening for dig.

Kort sagt: Jo bedre du forstår forskellene, desto bedre kan du bruge dem til at skabe overblik, tryghed og fremdrift i din virksomhed.

FAQ

Skal alle virksomheder lave årsregnskab?

Ja. Alle virksomheder skal udarbejde et årsregnskab, fordi det bruges til skat og økonomisk styring. Formen er dog fri for personligt ejede virksomheder, så længe der bliver indberettet rigtigt hos SKAT.

Skal jeg indsende årsrapport, hvis jeg har enkeltmandsvirksomhed?

Nej. Kun selskaber som ApS og A/S skal indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Er årsrapporten det samme som et årsregnskab?

Nej. Årsrapporten indeholder årsregnskabet, men også ledelsespåtegning, noter og andre lovpligtige elementer.

Skal årsrapporten revideres?

Mindre selskaber i regnskabsklasse B kan vælge revision fra, mens større selskaber har krav om enten revision eller udvidet gennemgang.

Hvornår er fristen for årsrapport?

Fristen er typisk 5 måneder efter regnskabsårets afslutning – for langt de fleste selskaber er det 31. maj.

Hvad sker der, hvis jeg indsender årsrapport for sent?

Erhvervsstyrelsen kan sende selskabet til tvangsopløsning gennem skifteretten, hvis fristen overskrides. Du får også dagsbøder fra både Erhvervsstyrelsen og SKAT, hvis du ikke indsender dit årsregnskab til tiden.